Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: Hr. pastor, vi har Vorherre rned os. Jeg ser ham nok, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: Du har en overmodig knægt til kusk. Nej, han er...
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Forhen har bonden altid skullet være holdt for nar. En bonde kjørte en gang med en doktor og en prokurator; og de sad sådan og fortalte sammen om bondens dvaskhed. Han sad tavs og hørte på det altsammen, men til sidst blev de da kjede af det, og da samtalen gik i stå, tog den ene til orde: Her er jo denne gode bondemand, han må vist kunne fortælle os en...
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 34 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Den Gang, der blev sat Skjel imellem Herregården Kjeldgårds Mark og Selde Byes Mark, skulde en Ladefoged vise Landmåleren, hvor Skjellet gik. Men da han nu gik ned over Herregårdens Mark, tog han Jord i sine Træsko, og så rendte han forud og langt ind på Bøndernes Marker, helt uden om Skjellet, idet han hele Tiden råbte: »A går på Kjeldgårds Jord!«...
Oppe på Malling Mark er der en Høj, som kaldes Ennehøj, og ved Siden af den ligger et bitte Hus. I den Høj boede en Bjærgmand, han havde jo hans Bolig nede under Jorden. Så var der en Bondemand i Pedholt, som altid var forlegen for Sædekorn, og han søgte da til denher Bjærgmand om noget Korn, men han måtte jo betale ham det dobbelt om Efteråret, så han...
I Knebel Sogn på Mols findes en stenet Ager, som kaldes Germinus's Hus efter et Spøgelse eller en ond Ånd, som oftere havde vist sig, hvorfor Almuen mente, at han havde sin Bolig i den Ager. Iblandt andre Historier om ham fortælles denne. En Bonde fra Byen Knebel havde festligholdt Kristi Fødselsdag noget for lystigt, og dristede sig til for Spøg at ride...
Påden nordre side af torvet i Ribe ligger et gammelt hus, som nu ejes af drejer Frantsen, men for omtr. 250 år siden beboedes af en gjæstgiverske ved navn Maren Splids. En dag kom en bonde fra Astrup sogn til staden for at betale sin skat på amtshuset, men af pengemangel havde han taget et læs korn med, som han vilde sælge for dermed at betale. På torvet...
Der fortælles også, at den gamle kone i Sydsjælland havde en søster, som også hver nat blev forvandlet, ikke til en hind, men til en hare, der måtte søge hen til et bestemt sted på en mark, og på det sted af marken, hvor den opholdt sig, kunde der aldrig gro noget slags sæd eller græs. Man havde flere gange forsøgt at gå på jagt efter haren, men altid...
Peder Jørgensen fortalte mig, at den hvide prik i blindes øjne kalder man en sølvnagle. Når én har den på det ene øje, er det tegn på, at han uden at blive opdaget har stjålet. Visse folk kan sætte andre sådan én. Det fortælles her som sandfærdig historie, at den afdøde dr. Alackeprang, faderen til den nulevende, kunde gjøre det. En bonde var en gang...
I min fødeby Kirke-Værløse levedefor omtr. lOOårsiden en mand, som havde Cyprianus og læste flittig i den En gang havde han solgt et læs korn til Helsingør. Da nu kornet blev målt, vilde det ikke ligge stille, men blev ved at rejse enden i vejret. Da kjøbmanden nu så det, sagde han til bonden: »Jeg ser nok, det er galt fat med dig; men den, som laver...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
