Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 datasets found
Danish Keywords: bonde følge
I mino yngre år var a og flere bønder fra Holsted kjørende til Ribe med tiendekorn. Det var i don tid på året, da dagene var korte, og folkene blev ikke færdige inden aftenstid i Ribe og havde endda en tre mil at kjøre. De var nu enige om at følges ad, og da de kom så imellem Kalvslundbro og kirken, da trak det op med en vældig sort sky i vest. Nu var de...
da.etk.JAT_06_0_00254
En kone ovre i Tyvkjær var bleven enke. Da der var gået en tid, så begyndte frierne at komme. Da sidder der en morgenstund en mand i Velling og spiser davre med hans folk, og det var en stor gård, så der var mange folk. De kommer da til at tale om den enke. “Det er noget for vor avlskarl”, siger manden. “Hvorfor ikke for andenkarlen?” siger konen....
En mand kom kjorende til Horsens med et læs torv. Så kommer der en kjøbmand ud til ham på gaden og spørger om, hvad han vil have for dem. “Ja”, siger bondemanden, “dersom De vil give mig til frokost alt hvad a kan spise, så får De at have dem”. Kjøbmanden slog til, og så kom manden ind og fik sig en rigtig god frokost. Nogle dage efter blev der i byen...
Mens Villemoes boede på Kjærgårdsholm, havde han en gang fremmede ude fra Rauders-egnen. Så gik herskaberne ned i engen for at se bønderne stakke hø. Den fremmede herre havde en stærk kusk, og han var også med nede i engen. Så vilde han gå og kyle med bonderkarlene. Villemoes siger til den anden herre: “Du har en overmodig knægt til kusk.” — “Nej, han er...
Det var i 1806, der var en grev Feer på Baggesvogn. Han var så stræng mod hans hovbønder og pinte og plagede dem med arbejde. Så var det en dag om høsten, alle bønderne var forsamlede til bove og skulde kjøre korn. Da var der to bønder, der fulgtes ad fra Sindal, og som nu grevinden gik ude i skoven, siger den ene til den anden: "Det er en smuk kone." —...
da.etk.JAT_02_0_00056
Den jænn ti vil gjærne betål den anden, siger bonden. Efter lang tørke følger ofte megen væde og omvendt.
da.etk.JAT_01_0_01627
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
En bonde skulde en gang efter herremandens ordre slås med en "brydebasse". "Ja," sagde bonden, "men jeg vil have min davre først!" Han fik så også sin davre og kom siden ind i et hus (rum), hvor brydebassen var. Men denne sprang højt op i vejret, op mod slyden, da bonden kom derind, og han sagde derfor: "Følg maebunden, du!" og tog så i det samme så...
da.etk.JAH_02_0_00206
Der var en Degn i Vodder, som hed Lauritsen, han var der fra 1770. Det var en ydmyg og frygtsom Mand, og Præsten, der hed Radoor*), benyttede sig af dette og søgte at fortrædige ham ved enhver Lejlighed, han lod ham altid forstå, at han var den underordnede, og derfor var Lauritsen altid meget bange for Præsten. En Dag var der Begravelse i Gånsager, og...
da.etk.DSnr_04_0_00614
Medens Frederik den Syvende var kronprins, så går han en dag og spadserer på landevejen mellem Roskilde og Kjøbenhavn; han kommer da til at følges med en stakkels bonde fra landet, som skal til Kjøbenhavn, for at sælge sin eneste ko, for at få lidt til at betale skatter med; ti i den tid, var det noget knapt for bønderne. Frederik giver sig da i snak med...
da.etk.DSnr_04_0_00059
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
da.etk.DSnr_01_0_00925
Sneumgård har været beboet af adelige, som godt forstod at udpine deres bønder. Mandsstammem uddøde, og gården arvedes da af en datter, som kaldtes fruen. Det fortælles, at hun stod i forbindelse med Fanden og blev hentet af ham. En aften silde befalede hun sin kusk at spænde 4 heste for kareten, ti hun vilde gjøre en lang rejse. Karlen adlød straks, ti...
På Gravballegård i Svostrup boede for mange år siden en herremand, der var så slem til at pine sine bønder. Omsider døde han, og på begravelsesdagen fulgtes hans lig til jorden af en urimelig mængde mennesker, der alle var glade. Men da følget kom fra kirken, forvandlede glæden sig til skræk, for på en af stalddørene sad herremanden og galede som en...
da.etk.DS_04_0_00691
Det traf sig en gang, at en vejfarende karl kom ind i en bondegård i nærheden af Kolding. Da det var imod aften, bad han om nattely, som han også fik. Imidlertid havde bonden en kjøn datter, som karlen fik lyst til, og han fik da gjort sådan aftale med hende, at han besov hende den samme nat. Da nu ulykken var sket, begyndte pigen at jamre og klage sig,...
da.etk.DS_04_0_00131
Imellem Nibe og Logstor boede en bondemand, der var i med eu bjærgmand, som boede oppe i en høj. Bonden var fattig, og bjærgmanden rig. Bonden havde mange børn - det var nu det tolvte, der lige var født men bjærgmanden havde ingen. Som nu bonden gær en dag og piøjer og har en lille dreng på seks år til at gjenne på hestene, så siger han imellem stunder,...
En fornuftig og agtet gårdmand i Rbjle havde en gang mødt troldfolket. Det var en nat i krigsåret 1848, at han var i ægt med en gammel oberst. Da de nærmede sig de berygtede Dandsehøje på Bubbeyàrds mark mellem Odense og Middelfart, satte obersten sig hen på det forreste sæde ved kusken. Det var bælmorkt, og bonden mærkede, at obersten trak sin sabel,...
35