Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
58 datasets found
Danish Keywords: blæser
Stærke-Ole boede her i min Gård i Tyrskind, lav Polakkerne var her i 1658. Hav Krigen havde Ende, var der nogle af Polakkerne, der blev her og vilde ikke hjem, for de havde det bedre her end hjemme. Det var nu om Sommeren, og så lavede de dem Boliger ude på vores Mark i en Bakke, som kaldes Bunkenbjærg. De var gravet ind i Bakken i en Runding, og de er...
da.etk.DSnr_04_0_00143
A kom nede fra Lime og gik op over Marken. Da så' a en Ild lige for mig, der fløj hen ad Jorden og blamrede. Det så' ud som Ild, det blæser ind i, og det var ingen Lygtemand. A troede så, det var et Varsel for en Ting, der vilde passere der. En halv Snes År efter blev der på det Sted sat en Mølle.
da.etk.DSnr_02_J_00148
»Hør nu!« siger Ellen Bredkjær til drengen en dag, »følg med op til kirken i morgen, så skal jeg vise dig sådant et spil, som du aldrig har set før.« Det vilde drengen da gjærne se. Så sagde hun til ham, lige inden de skulde te'n der op: »Gå hen og skjær fire rørstrå op af de bedste, du kan finde.« Det gjorde han, og da de kommer til kirken, siger hun...
Der var en gammel kjælling i Iglsø i Vestervelling, de kaldte Heksekaren. Hun kunde malke mælk af en syl og deslige ting- Så var der en fattig dreng, der var født op på sognet, han sagde, at han vilde lære at hekse, for ellers blev han aldrig til noget i verden. »Når a får det lært«, sagde han, »så skal a nok lære deher storehanser at makke ret, der nu...
I Ørsted kirke findes fra gammel tid en familiebegravelse, som tilhorer slægten Rantzau. Det er ikke rigtig fat med den begravelse, og folk fortæller, at når éu en torsdag afteu efter solens nedgang går rundt om kliken tre gange og derpå op ad trappen til begravelsen og blæser ind ad noglehullet gjennem døren, kommer Fanden og tager dem til sig iud i...
da.etk.DS_07_0_00503
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?«— Jo,...
da.etk.DS_06_0_01300
Også her på Samsø ansees det ikke for rådeligt at fløjte om aftenen, da Fanden står bagved den fløjtende og blæser ham i nakken. Ligeledes holder mange søfolk ikke af, at der fløjtes om bord, når man er på soen ; idet de påstår, at det er at kalde på stormen. Dog blæser mange søfolk hvislende mellem tænderne, når de ligger i søen for vindstille, som for...
da.etk.DS_06_0_00361
Der var en pige, der havde tjent i flere år hos murmester Jørgensen i Ålborg som husholder, for han var enkemand. Han var tillige bestyrer over frimurerlogen. Samme pige var gode venner med en rebslåersvend, der flere gange havde været med hende, når hun havde været oppe i logen at gjøre rent. Hun var nemlig vant til at varte op der, når der var...
da.etk.DS_06_0_00059
Ved siden af Skulorstenen på Skramgàrdens mark går vejen fra Svindinge til Frørup. På den vej kjørte ved juletid en vogn med unge mennesker, som havde været til julebesøg i Frørup. Karlene var lystige og morede sig med at kyse pigerne, og én af dem ønskede, at Skuløret vilde komme og kjøre med. Som de nu kjører, bliver hestene stående og kan ikke trække...
da.etk.DS_05_0_02030
Der var et slot, hvor intet herskab kunde være om natten for spøgelser, så snart solen var skreden ned, så rejste de derfra. Så kom der en student, der ikke havde fået hans eksamen, men var falden igjennem, og han gik til et kroer i nærheden derved og vilde være om natten. Da sad gjæsterne i kroeret og talte med hinanden om, hvor strængt det var, at det...
Menneskehår i fuglereder giver hovedpine, for ligesom det blæser i håret, således vil det værke i hovedet. Maren Bonde.
da.etk.DS_04_0_02219
Bispen visiterede et sted, hvor der var en omgangslærer, som hed Kristen Jepsen. Han mødte i kort trøje og rødstribet vest. Så siger bispen: »Har han ingensorte klæder?« — »Jo, a har.« — »Véd han da nogen højtideligere lejlighed at bruge dem til end denne?« — »Ja, på fredag skal a ægtevies til Maren Povlsdatter.« Så vender bispen sig til præsten : »Hvad...
da.etk.DS_04_0_01184
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Den gamle mand, a tjente, han kom hjem en aften og sagde: «Nu blæser a dig min sjæl et stykke, for nu er a hjemme.» Da var det lygtemanden, og i det samme slog han et gålm eller et blammer ad ham lige i gårdsleddet. Manden blev ræd alligevel i udenden. «Tu, det var daosært,» sagde han, da han kom ind. «Hvad var det?» — «A, det var lygtemanden.» Gården...
Hans Fuglebæk i Havhjkke fulgtes en gang som dreng med sin fader, der boede i Kjeldenices, StokkemarJce sogn. Det var en vinteraften og snevejr. Da ser de en ligskare — fire går forau og bærer liget, og bag efter følger en hel skare — og i det samme blæser faderens hat af. «Jeg kan hente den,» siger drengen. <Nej, lad den ligge og lad os gå,» svarer...
I Fredensborg fattighus var der for nogle år siden en gammel stum kone, der gik omkring og solgte frugt. Hun havde en gang boet i et matros-herberge i Helsingør, og da var hun ej stum. Om værten der i huset var det et almindeligt sagn i byen, at han var en varulv. Så en aften, som konen står i gården og poster vand, kommer der en stor hund til hende og...
da.etk.DS_02_F_00042
Der er et dyr i Vendsyssel, orner kaldes det; det er meget frygtet og regnes for det mest giftige dyr, vi har her til lands. Jeg har aldrig set det og kan ikke sige, hvad dets rette navn er, jeg véd kun, at det hører til krybdyrene. Det slår ikke som hugormen, men blæser på folk, når de rører ved det, og at blive omerblæst er langt mere farligt end at...
En jomfru var sådan til at dandse, og så ønskede hun, at hun måtte dandse i luften, når hun var død. Når det blæser og så hviner stærkt, siger vi : «Hør, hvor jomfruen dandser i luften. Ane Marie Jensdatter, Hårby.
da.etk.DS_02_C_00157
35