Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
58 datasets found
Danish Keywords: blæser
Blæser det hårdt 1ste august, vil det slå æ koer (o: slå det af). Maren Dissing.
da.etk.JAT_01_0_00782
Når det blæser sydostvind Kjeld Svihygs dag (8. juli), bliver bygget svang. Nik. n,r.
da.etk.JAT_01_0_00762
Det er ikke "godt. når Gjertrud bruser (o: det blæser og er koldt). L. E. L.
da.etk.JAT_01_0_00705
Sådan som vinden blæser tampeidag, skal den være i et fjerdingår. c. Gr.
da.etk.JAT_01_0_00697
Når det blæser pa Blassi dag. vil det slå bygget af. J. G. Pinholt.
da.etk.JAT_01_0_00629
Blasius (3. februar) skal de lægge en visk ærtehalm ud på en snedrive og passe på, om den bliver liggende. Hvis den blæser væk, kan de lade den blæse væk, for så kommer de ikke til at trænge til den : men hvis den bliver liggende, skal de tage den ind og passe på den, for så får de nok brug for den, det bliver da knapt om foderet. Kr, Skovmand.
Når halmstakkene blæser bort Kyndelmisse dag, får vi god avl. V.-Jølby. H. T. Nybo.
da.etk.JAT_01_0_00606
Kyndelmisse dag lægger man lidt bo på møddingen. Blæser det sa meget, at det kan blæse bort, bliver det et godt høår. Ensted, Åbenrå amt. 599 og 600. F. L. G.
Når det blæser laddent, får vi snart regn. C. L. Rasmussen.
da.etk.JAT_01_0_00398
Knæpper det i et vindue, Når det blæser, er træet dertil hugget i stormvejr. P. Jensen.
da.etk.JAT_01_0_00176
De ræner à blæser, à æ vend gjø wàs kald. Gu nåæ dænd arme høvr, dæ lejrer ve en tàld, han folier te hans barm, hans mjælma æ arm, han sier te æ sorøl, hans maww æ huel, han sier to æ máån, han æ færre á daæn, han folier i hans lomra, han har alder en kromni. Æ aggcr æ lanng, æ træsko æ tånng, æ mæltier æ fo, å di æ smo, dæfuer nio wi stakkels høwrer sa...
da.etk.JAT_01_0_00049
Knud Træskomand havde været i krigen, men kom uskadt derfra og atter hjem til sin kone. Af glæde derover vilde hun næste sondag gå til kirken og takke Vorherre, for det han var kommen velbeholden hjem til hende. Da hun kommer ind i kirken, var de ved at synge en salme, og så sætter hun sig ned og begynder at stemme sådan op. “Knud Træskomand er kommen...
da.etk.JAH_06_0_00423
En mand i Emborg kloster, der hed Per Andersen, han vilde rejse op sonderpå og besoge noget familie. Som han så kjørte, vilde han rive ild til hans pibe og får jo hans fyrtøj op. Så tager han hans tegnebog af lommen og vil rive en feindalerseddel ud at tænde ved, og der flyver flere af sedlerne ud, og de blæser hen på marken. Sa smider kusken tommerne...
da.etk.JAH_05_0_00087
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
da.etk.JAH_04_0_00316
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
da.etk.JAH_04_0_00310
Der er et Hul i Folkestuen på Gammel-Vrå. Når de kom mer derhen med Lys, så blæser det ud. Der var Fjæl i Gulvet der, men det øvrige var Stengulv. Brændskov. Ajstrup S., Kjær H.
da.etk.DSnr_05_0_00976
Der var en Forpagter på Nislevgård, han hed Øhler, og han ligger begravet i Otterup Kirke midt på Gangen under en mørk Sten. Han var hård med Hoveri, og Folk kunde ikke lide ham, så han turde ikke gå ene ud om Aftenen. En Gang var han på Ørridslevgård, og skulde så hjem om Aftenen. Men da han kom til Hjorslev Smedje, og det var blevet silde, så gik han...
da.etk.DSnr_05_0_00285
En Mand havde været i Ålborg at levere nogle Heste, han havde solgt. Da han kommer i Hammer Bakker, nåer han et Kvindemenneske, der bærer to store Kurve. Hun råber ham an, om hun måtte ikke få Kjøren, for hun var vagt gangende. Jo. Så kommer hun også op, og som de nu sidder, kommer han til at se til hende og opdager, at hun har et stort Skjæg. Så véd han...
da.etk.DSnr_04_0_00917
Der kom en Gang en tysk General herned med en svensk Armé. På samme Tid var der en Enke efter en Admiral Lykke på Overgård. Så blev Generalen kjendt med hende og tvang hende til at tage sig. Men han var en slem én og var en hel Hegs, og de sagde, at han kunde være på flere Steder på én Gang. Da han var død, gik han igjen, og der blev Uro på Gården. Man...
da.etk.DSnr_04_0_00293
35