Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Min farfader gik i gule hjorteskiudsbukser med solvspamder og 5, 6 knapper for knæerne. Dertil havde mændene blå frakker, de såkaldte siitrøjer, og kridhvide strømper og urimelig kjønne strømpebånd med dusker. Det var et langt bånd, der blev bundet i en sløjfe på den yderste side af benet, sm kaldtes en duske. Hertil brugtes så en lavpullet silkehat....
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Om fæ får hastig ondt efter vand og bliver tykt. Tag et blåt klæde og bind om tungen og binde et lidet stykke at tungen. Der er eu forgiftig orm i vaud, kommer deu enten i folk eller fæ, da må det endelig do, derpå skal man kjende, at det rister og skjælver cg ikke kan stå. Da skal man lunke vand og straks slå i dennem, at de kan spi. Tag så en urt, som...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig...