Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lav vort Hus var brændt, boede vi sammen med en Kone, der var kommen fra den nordlige Del af Ølgod, og hun fortalte om en Kone, der boede i Nærheden af hende, og som kunde malke Folks Køer af en Kniv. Det var ikke ret langt fra Skjærbæk Mølle i Ølgod, og hun kunde tage det sådan, te de havde ingen Mælk i Møllen af visse Køer, én eller to. Den samme Kone...
Min Moder var født i Viv (Viuf), og hun har fortalt mig det, a skal nu fortælle jer igjen. Tæt ved Byen var der en Skov, hvor der boede en gammel Kjælling, og hun kunde hegse. En Dag da der kom en ind til hende, havde hun en Syl siddende i Bjælken, og der sad hun og malkede Folks Køer, og Mælken strålede ned i en Strippe, hun havde stilt. an underneden....
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
Der boede en gammel Kone i et bitte Hus på et Hjørne af min Faders Mark, hun hed Ane Katrine Boje, og hun har lært mig at kjende Bogstaver. Hun kunde giøre ondt, men hendes Moder var endnu bedre til det. Vi kunde ikke blive af med hende, for vi havde kjøbt Gården på det Vilkår, at hun skulde blive siddende i Huset, til hun døde. Da hun så var død, blev...
Lige her østen for vor Grund ligger en anden Gård, hvor der for nogle År siden boede en Kone, som skyldtes for at kunne hegse. Hun hed Karen Kjæd og blev 97 År, da hun døde. Alle Folk mente jo, at hun ikke kunde dø, for det hun var en Hegs, inden der kom Ild eller Lys under hendes Seng. Hendes Søn var ene hjemme ved hende, den Dag hun døde, og en véd jo...
Vi har Henrik Smidt, men den er lånt ud for Øjeblikket. Den gamle General på Tranekjær havde den. Han bestemte, at den skulde begraves med ham, når han var død, for han vilde ikke, nogen anden skulde have den, de kunde jo misbruge den. Han havde sådan en Skjøge ved sig, som han boede sammen med, hun lod ham ikke få den med sig, men beholdt den. Så fik...
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
Min oldefader havde en ejendom nede ved Vinding land. En gang var det galt med deres køer, de gav ingen mælk, og når de blev malkede, gav de altid blod og kun lidt mælk. Inde i stuen kunde de sidde og høre, hvordan mælken strålede ned i kjedelen, for der var nemlig kun en væg imellem stuen og kohuset. Så søgte de råd hos eu klog mand, der boede nord for...
Maren Hus havde ikke så få børn, hvor mange véd a ikke så lige. Når de var til skole, havde de altid sådan en grov hoben tilmad på deres meldmad. De kunde både have smør og ost og kjød, og den tid var der jo mange, der mødte med bar ost og brød. Så spørger de andre børn om, hvordan de kunde få så meget smør på deres meldmad. »Jo, det kan vi sagt få, for...
En gammel kvinde i Skjøclstrup bun satfe et par knive op ved bjælken og malkede mælk af. Min fader kom derom, da han var en halv snes år, øg så det, og han forundrede sig grov derover. I den familie var der nu sådan nogle sære, gale kvinder. Simon Bojsen, Billum.
En gammel kone her i Horne, der hed Kristiane, malkede af en brodkniv. En dag vilde hun skjære en meldmad til et fremmed menneske. Så vantede hun brodkniven og gik og ledte om den. Da siger børnene: »Moder, den sidder ved bjælken, kan du ikke huske, du malkede af den i morges«. Ane Jensdatter, Lyne.
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
Jeg havde eu svend, som hed Per Møller, og han vilde vise mig, hvordan man kunde stikke et par syle op i bjælken og så fæste en tråd i hver syl, som en kunde trække i, ligesom når en malkede. Men jeg sagde nej tak, »jeg vil ikke have det at se.« »Jeg kan gjore det«, sagde ban. »Jamen jeg vil ikke have det at se«, sagde jeg. Han var fra Vindekilde og...
Ude på Rønbjærg hede beede en gammel kjælling, der kaldtes Ma' Rus, men i almindelighed gik under navnet heksen på heden. Eu pige, der var bleven besovet ved én af sine medtjenere, fødte en lille pige, og da karlen ikke syntes, at de skulde giftes endnu, blev de enige om at sætte barnet i pleje hos Ma' Rus. Endelig blev de gifte og tog nu barnet hjem til...
En fattig uug pige havde været henne at tjene, og så kom huu hjem. Faderen spurgte hende om, hvad hun havde lært. Ja, hun havde lært at malke en ko, og så satte huu to gafler ved bjælken. Nu malkede hun først deres egen. »Se nu må vi ikke længere.« »Hvorfor ikke I« »Nej, for så malker den blod.« - - »Jo, giør dc-t.« Så døde koen. Manden går nu hen...
Der var en bitte tøs, hendes fader tjente som røgter her oppe i præstegården. En dag hun var ude i laden ved folkene, siger hun: hvad de vilde give hende for at få fire skudtorv til at dandse hen ad langloen. Ja, det vilde de jo gjærne se, og de fik torvene stilt an, og så dandsede de med hverandre op og ned ad loen nok så pænt som dertil. Ja, sådan...
En pige i Gjødding, der gik i skole, fortalte en anden pige, at hun kunde malke en anden mands ko, det havde hendes oldemoder lært hende. Så vilde pigen jo gjærne have det at se. Hun tog nu en kniv, satte den i bjælken og malkede koen. Noget efter boldt hun op og sagde, at nu måtte hun ikke længere, for nu gav koen blod. Den anden pige fortalte degnen...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
