7 datasets found
Danish Keywords: binde Place of Narration: København
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00345
På Herregården Mosegård, ikke langt fra Mårslet Station, boede en Herremand, som havde en vogsen Datter, og hun var forlovet med en ung Mand, der hed Jørgen, og som udgav sig for at være en Herremandssøn. På den Tid var det slemt med Røverbander, og så en Aften, da Herremanden havde været i Århus, blev han på Hjemvejen overfalden af Røvere. I Slagsmålet...
da.etk.DSnr_04_0_00899
På Tølløsegård havde man en gang en barnepige, der kunde lidt mere end sit fadervor. Da bønderne en dag var til hove at pløje, gik det så rask, at herremanden morede sig ved at stå oppe på en forhøjning i baven og se på dem. Barnepigen gik med hornene der ude, men hun narrede dem, og det kunde herremanden ikke lide. Han sagde da: »Du er en slem én, du,...
da.etk.DS_06_0_01027
Folk så et gjenfærd på Kundby kirkegård endog gå om dagen og klage sig og somme tider lægge armene på muren. En aften befalede pastor Busch, at hans ridehest skulde sadles, men ikke bindes. De kunde se, præsten gik op og ned ad gulvet inden for vinduerne, og endelig kom der bud fra Kundby præst, om pastor Busch snarest mulig vilde komme til ham. Det stod...
På Vollerup byes jorder, nogle 100 alen fra Kattegattet, ligger en bredagtig høj, som kaldes Kirkebjærg, fordi Raklev kirkes opførelse først var påbegyndt der. Men vandtrolden i Kattegat omstyrtede om natten .... Nu forsamledes menighedens ældste og rådslog om, hvorledes de bedst skulde overvinde trolden. Han var nemlig så stærk, at han kunde kaste en...
da.etk.DS_03_0_00935
Udenfor fiskerlejet Snekkersten syd for Helsingør ligger eller lå indtil for få år siden en del store sten i søen. Den største af disse kaldes Snekkersten eller Snekkesten, fordi i gamle dage snekkerne blev bundne ved den. Overdelen af den var temmelig smal, så at et reb kunde slåes om den. Hver gang den sten lugter varmt brød o. s. v. p. stolpe.
tjelkinge bakkes skrænterer udskiftede mellem byens forskjellige gårdejere, og om et af disse »skiften* — en ager, der, så vidt jeg mindes, kaldes Onnelykkekrogen — tindes det sagn, at i ældre tider, når kornet på denne ager var modnet til at hoste, bragte bonden, som ejede den, et stort fad risengrød og et anker 61 ud på ageren lidt for solnedgang,...
35