Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
447 datasets found
Danish Keywords: binde
Mens jeg i mine unge dage tjente på Dafoyurd og Duelund ved Kjellerup, var det skik. at den optagelske, der i høsten bandt det sidste neg, skulde ved høstgildet dandse den forste dands med dette neg. hvorom der altid var bundet tre bånd, sagtens for at det kunde holde sammen under dandsen. Den karl, der havde væltet med et læs korn. matte onder...
da.etk.JAT_01_0_00267
Den, der her binder det sidste rugneg, far rugstodderen, det sidste bygneg bygstodderen, det sidste bavrenog huvrepiggen. Den, der i Vardeegnen hk det sidste neg, Når der sattes korn sammen, tik enkemanden. Lærer Lauritsen, Sulsted.
da.etk.JAT_01_0_00266
I egnen ved Oksenvad, Haderslev amt, kaldes det sidste neg æ tisneg. og pigen, som binder det. kaldes æ tismoe, hendes karl æ fisfae. Den sidste kjærv pa marken kaldes æ fiskjære, og den bliver pyntet og stillet op midt i garden, hvor ænder og gjæs har den at gjøre sig til gode med. Ved høstgildet skal æ lisfae og æ tismoe sidde ved skorstenen...
da.etk.JAT_01_0_00265
Når høstkarlen har ladet nogle enkelte stra blive ståonde hag ved sig, råber man til ham: “Her star én og vinker ad dig bag ved”. Hvis han lader tottor sta efter sig, er det en vittighed af hans opbinderske at samle dom i to lokkor og binde dem sammen i toppen og sa lade dem sådan stå. De kaldes for porte. Kammene efter leen kaldes skårbalker. Det forste...
da.etk.JAT_01_0_00255
Efter at boet er slået, ligger del og vejrer en tid og bliver da revet i holme. Hvis der er et tykt lag græs på marken eller engen, skal det hverres (vendes), før det rives i holme, sa bliver det stakket. Stakkene er runde. Hoet skal stå i stak mindst en ugestid, før det kjores hjem, selv om vejret er godt. Når høet skal kjøres hjem, læsser pigen eller...
da.etk.JAT_01_0_00252
Når frugttræerne ikke vil bære, afhjælpes det vod, at en frugtsommelig kone. før sol star op, går ud og binder et halmband om dem. Jørg. H.
da.etk.JAT_01_0_00225
Hver mand i byen havde sit mærke bos oldermanden, det var et firkantet træstykke med hul i midten og med mandens navn på. Heraf kommer vel talemåden: “Det binder vi et træmærke ved”. 3 og 4. Knud Kornmáler, Nordby.
Pastor Jantzen i Dalsgård kom altid ind til os konfirmanter i bindærmer og med et par halvhoser uden over bugserne. Han var ingen vest i, men han havde et par gode læderpranniseler, dem lagde vi især mærke til, tør de vilde idelig skride ned, og så sad han og hivede dem op på agslerne, så den ene og så den anden. En gang han sidder inde ved os, farer han...
da.etk.JAH_06_0_00864
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Der var en gang en gammel degn i Skader, som forst havde været skrædder, dernæst herskabstjener og blev så endelig degn. Han hed Madsen eller Johansen i den ny stilling. Men omsider blev han atter skrædder. Når han var i sin puds, havde han en høj strikket rød lue med en mægtig dusk på hovedet, var i lang spidskjole af blat vadmel, sådan at spidserne...
En gammel Italiener, der gik og tiggede, kom i en skrap frost til en by, hvor de havde en mængde løse hunde, der overfaldt ham i en stor flok. Så vilde han bukke sig og tage sten for at kyle efter hunden med, men stenene sad fast. Han udbrød da: “Det er en farlig by at komme i, her slipper de deres hunde løse og binder deres stene”. E. T. K.
da.etk.JAH_06_0_00526
Jeg var en gang nær ved at have blevet slemt ræd, men det gik endda over igjen, som jeg nu skal fortælle. Jeg var kjørende til Stistrup mølle, og det blev noget sildig for mig, og temmelig mørkt var det. Nu faldt min vej forbi Fovlum kirke, og der uden til kirkegården vidste jeg, at der var en stor gravål, som efter folks sigende havde været en...
Der var to brødre, som ejede en gård, den ene var så meget skikkelig, men den anden var slem til at svire. Det måtte broderen nu ikke godt vide af. Så var den vidtløftige broder en gang i Ålborg og kom sent på hjemvejen. Han var simpelt kjørende, og det gik kun fodgang. Så stod han af, da han kom til Drastrup sige, og gik ved siden af vognen for at varme...
da.etk.JAH_06_0_00317
En forvalter pa Bustrup fik en hyrdedreng til at sidde oppe på en høj om natten og agere spøgelse. Han lå ved kræet om natten og havde ellers et markhus til at sidde i, og nu fik han et kalveskind om sig, og nogle fisk, der lyser i mørke, fik han bundet om hovedet. Så sad han nu der på højen. den ligger øst for gården, og slog ild med et fyrtøj, så det...
I mit 19., 20. årtjente jeg en enke i Brendeskov, Gudbjærg sogn i Fyen, som var meget overtroisk. Når kreaturerne skulde bindes ind om efteråret, skulde de, som bandt dem, have vanter på. En gang kjælvede en ko, og kalven skulde lægges til. Hun gav ordre til at sætte den ind i et hus, som var fuldt af halm. Da vi havde tomme rum nok, foreslog jeg at...
da.etk.JAH_06_0_00273
Det første min fader kom her til byen, da levede der en gammel røgter på Bjørnsholm, som fik nådsensbrød der. Han havde bestandig spektakkel med nisserne, især når han havde fået en vel stor dram. En gang havde han været i Ramme og blev der beskjænket. Det var en overdreven stræng frost, og da han nu kom hjem til Bjørnsholm og lige var kommen til...
da.etk.JAH_06_0_00237
En karl fra Boes var ikke klog, og han var heller ikke tåbelig. Faderen hed Bind-Jakob og tjente for røgter. Så kommer han til session, og der tager de ham til artillerist. Der blev nok lagt et godt ord ind for ham ved sessionsherrerne. men det hjalp ikke. og han kom så til Kjøbenhavn. Der fik han slemt tærsk, og så kasserede de ham og lod ham rejse...
En mand, der hed Per Tælling, skulde af sted efter jordemoder, hun boede nu her i Bjærggrav. Da han kom så efter Skringstrup, kommer der en kone til ham, og han holder og suakker en tid. Så siger hun endelig til ham: „Hvad, hvor skal du til at hen, Per, i dagu. — „A skal missel efter jordemoder". — „A, så skal også Dæwlen regier dæ, dit smøl, du er!" Så...
Søren Smed kom en eftermiddag ind et sted i Ekkwud og var lidt svirende. Nu sad han der og pjåsede og snakkede så længe, til han omsider faldt i søvn der ved bordet. De vilde jo helst af med ham, og så spekulerede de på, hvordan det skulde gå til. De havde en grå gjeldvædder, og den trækker de så ind til ham der ved bordet og binder den til bordbenet og...
Nu skal vi høre, hvordan Trine på Hjortager narrede den lille skrædder. Hun var mere end almindelig kjøn, så enhver kunde få lyst til hende. Kristen Klavsen, ham skrædderen, han troede, at han kunde få enhver pige, og så snakkede han godt med Trine. Hun lod, som hun var helt hentagen, og så mødtes de en søndag morgen ved bækken. Trine stod nok så fin ved...
da.etk.JAH_06_0_00142
35