Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
447 datasets found
Danish Keywords: binde
Den, der brænder flittigt lys, får en smuk kjæreste. J. Bircherod.
da.etk.JAT_03_0_00656
Kniber man én, og stedet længe holder sig hvidt, er han arrig. H. V. R.
da.etk.JAT_03_0_00345
Min moder måtte som voksen ud at tjene, og så kom hun til at tjene i en gård i Guldager. Der havde de tre sønner, som hver aften gik ad by, det bød sig selv. Mange gange kom de ikke hjem før midnat. “Hvor mange er klokken?” sagde så moderen, når de kom. “Den er ni”, svarte de hver aften. — Konen var gjerrig og vilde have noget bestilt, og hun og min...
da.etk.JAT_03_0_00335
De små piger gik også med skjæggehatte, og de små drenge med røde luer. Undertiden var de hvide, men efterhånden blev de jo lidt snaskede. Karen M. Jensdatter, Ravnkilde.
Om en husmandskone nede ved Kolindsund sagde man. at hun havde kun rene hænder, hver gang hun var færdig med at ælte dej. Om samme kone sagdes, at hun ikke havde haft vand i berøring med ansigt eller hoved i denne konges tid. J. V. Nissen, Ramten.
da.etk.JAT_03_0_00240
Jeg havde en nabo i Brorstrup, de kaldte ham WolleNiels og hans moder Wollekonen. Da moderen var død. blev begge brødrenc ved at gå ved hinanden. En gang om vinteren kom Niels hen til os og siger: >A skulde da ikke tro, to jer pige kunde komme hen og malke vore koer, nu har de stået i to dage, og vi kan ikke lade dem stå længere. Søren er gået til...
da.etk.JAT_03_0_00085
For Sainsø's vedkommende kan bemærkes, at kogjodning også bruges som brændsel der. Der er ikke meget skov eller mose, og brændsel er følgelig knap. I sommertiden kan man jævnlig se husmandskoner samle kokasser og bære dem hjem i deres forklæde eller i sække. Mens jeg opholdt mig i Besser og Alstrup, så jeg jævnlig kvinderne fra Besser ude i Besser made...
da.etk.JAT_03_0_00077
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o]” i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
da.etk.JAT_02_0_00274
Der var en herremand på Langeland, der hed Hastrup, han levede på den tid lige før stavnsbåndets løsning og var slem til at plage bonderne. En gang var han reden ud til hovbonderne, som var beskjæftigede med skovning, og da falder de over ham, river ham af hesten, og binder ham til den, og så lader de den løbe tilbage til gården igjen. Bønderne sagde om...
da.etk.JAT_02_0_00227
Hoveriet måtte gjøres til Agernæs til stor skade og ærgrelse for husbonden, men til glæde for tjenestefolkene. En tidligere tjenestepige, Marie Ellens, sagde: “At komme til hove var som at komme til 1ste dags bryllup”. Ladefogden på Agernæs sendte bud til varefogden på Helnæs, og denne tilsagde så hovfolkene ved de fire oldermænd, én for hvert lag:...
da.etk.JAT_02_0_00211
Peder Madsen i Roslev gjorde hove til Astrup. Så blev han en gang båddet til at kjore korn fra ladegården op i borggården; men det var om vinteren, og der var sådan skrede, og derfor gik ban derned i steden for at kjøre. Herren var ikke fornØjet med, at han ikke var kjørende, for så kunde han ikke få noget bestilt, og de knubredes jo lidt om det i...
da.etk.JAT_02_0_00169
Min faders fader, Jens Eriksen i Vitnq), havde fornærmet Frederik Kjær på Børglum, og så bestemte han ham til at tjene kongen. Han fik en gammel krikke at ride på og skulde så ride til Hjørring med et brev. Han kom ind i en stue, hvor der sad nogle, som han skulde drikke med af et bæger, drikke på kongen, som de kaldte det, for kongens navnetræk stod nok...
da.etk.JAT_02_0_00085
En gammel kone her i Jannerup, der hed Ane Klovborg og var 96 år, da hun dode, kunde fortælle, at hun havde redet til Ulstrup på hovarbejde på en Lammel hest, de havde. Hun skulde ned at rense og havde hendes skjurt slået op over hovedet og soldet bundet fast på ryggen. Hun red jo der ned, for at hesten kunde få noget til foden. Anders Bang, Jannerup.
da.etk.JAT_02_0_00004
At stille gjennemgang i yveret med svolster, værk og pine og hårdhed. Så smør i været først med lunken bomolje, tag så koniog, hønsemog og duemog, lidt tykt kalk vand, ælt det sammen, varm det sammen i en sort sætte, bind det varmt om yveret en gang om dagen frisk, og en gang daglig opvarmet. Probatum. P. Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01721
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
da.etk.JAT_01_0_01545
Nær du har kjøbt en ko, og du tror, den vil rende hen, skal du tage din kniv og lukke den halvt op, og så sætte den på skrævs over stalddøren, før hovedet går ind første gang. Bind så koen og tag din kniv stiltiende og put den i lommen, så får du ikke bebor at rende og lede. H. Schade.
Dersom man vil have tyrkalve, da binder man på tyren den venstre koden, når han skal springe, men vil man have en kviekalv, så tilbind den højre koden. Andre bruger en naturlig kunst dertil. Når man vil have tyrkalve, så lader man tyren springe, når det er nordenvejr, og når det er sondenvejr. bekommer man kviekalve. 1022—24 Borge Pedersen.
da.etk.JAT_01_0_01023
At gjøre en hest blisset. Tag krammen af et nyt brød, det hedeste du kan tage det af ovnen, og gjør det så stor, som du vil have blissen, og bind det så tæt ad, og når hårene er afgangen, skal man tage et årejærn og pikke det alf uld med små huller, sa vidt som blissen skal være, og to det vel med brændevin. Probatum. P. Basse.
Til sos må der ikke strikkes, da sæ vinden bindes. J. Sehiørring.
da.etk.JAT_01_0_00420
Når vi har optursken, far vi altid mushøtte. Sådan kaldes et lille gilde, som gjores ved den lejlighed. Vi far altid Bættekage med sirup pa til kaffe ved mushøjtid. Den sidste. der får optorsken, får fluesmækken. Den, der går med den, skal ind i loen med den til den, der tærsker, og den skal altså ind enten ad duren eller også et kul, og personen, der...
da.etk.JAT_01_0_00315
0