Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
1 morgen tidlig da stod jeg op. jda så jeg solen skinne, eg førte klæder på min krop, hvor jeg da stod alene, jeg tænkte først på kaffe og vin, det var ej at bekomme, jeg søgte straks det tomme skrin og siden til min lomme, men siden alting var omsonst, og intet var at finde, jeg tænkte straks på anden kunst, hvorfor jeg tog til minde. Min almanak jeg...
En morgen tidlig jeg gik ud, da randt det mig i sinde, at tamperdag nu for mig stod, og jeg dig vilde binde. Jeg binder dig hverken med bånd eller bast, det alt for grovt mon være, men mod ot spørgsmål fuldt og fast, kan du mig det besvare, kan du mig det udtyde ret, da vil jeg fri dig give, men kan du ikke gjøre det, så skal du bunden blive. Bunden er...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
I dag det mig i tanker randt, at jeg dig kunde binde, jeg binder dig hverken med bånd eller bast, som Samson han var bunden, men med en silketråd så fast, hvorpå jeg knytter knuder ni. og kan du dem opløse, sæ er du bunden fri, men ellers er du fangen i min snare alt som en liden hare. indtil du løser dig med kage, chokolade, hvedebrød og alt, hvad jeg...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Min farfader gik i gule hjorteskiudsbukser med solvspamder og 5, 6 knapper for knæerne. Dertil havde mændene blå frakker, de såkaldte siitrøjer, og kridhvide strømper og urimelig kjønne strømpebånd med dusker. Det var et langt bånd, der blev bundet i en sløjfe på den yderste side af benet, sm kaldtes en duske. Hertil brugtes så en lavpullet silkehat....
Mens jeg i mine unge dage tjente på Dafoyurd og Duelund ved Kjellerup, var det skik. at den optagelske, der i høsten bandt det sidste neg, skulde ved høstgildet dandse den forste dands med dette neg. hvorom der altid var bundet tre bånd, sagtens for at det kunde holde sammen under dandsen. Den karl, der havde væltet med et læs korn. matte onder...
Jeg var en gang nær ved at have blevet slemt ræd, men det gik endda over igjen, som jeg nu skal fortælle. Jeg var kjørende til Stistrup mølle, og det blev noget sildig for mig, og temmelig mørkt var det. Nu faldt min vej forbi Fovlum kirke, og der uden til kirkegården vidste jeg, at der var en stor gravål, som efter folks sigende havde været en...
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
Når der skal bæres noget i en kovse et sted hen, tager kvindfolkene deres skjorter op og løser et strømpebånd op, som så bindes i ørerne af kovsen og nu bruges til at bære den i. Dog er det nu kun de ældre koner, der gjør det. E. T. Kristensen.
Der var en bitte pige, som slog en forvalter på Krastrup. Han var så slem til at gå i hostens tid og fornemme efter, om negene var fast bundne, og når han ikke tykte, de var bundne godt nok, så gik han og skar båndene over. Men det blev hun vred for, og så samlede hun en hel lok rugvipper i sin hånd, sådan at de sad på lige side, når hun tog ned om...
På den dag, der ophøstes, må der laves et bånd, som bindes om kratten, og det skal kålene bindes op med. E. T. K.
Det sidste neg, kjællingen, binder alle opbinderne et bånd om, skiller det ad i rodenden, så det får to ben, og sætter det op at ride på en hob. E. T. K.
Når i hosttiden en fremmed kommer ind i et skar, da kaster vedkommende opbinder bånd for ham, ti så må han give brændevin. På lignende måde bærer de sig ad i Ostjylland, når de planter træer, og en fremmed kommer til, ti da binder de denne tilpæls, og han må da love at give en pægl, før han slipper løs. P. K. Madsen, Staby.
