Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
7 datasets found
Danish Keywords: binde rytter
Det var gjærne den anden bryllupsdag, der kom to og to ind og var pyntede som mand og kone, og de forestillede at være komne langvejs fra og bad om noget. Det var jo for ene grin. Undertiden kom der en ridende ind. Det var et vittigt hoved, der snakkede tysk og vrøvlede, men det varierede jo meget de forskjellige steder. Hestene var to karle, der vendte...
da.etk.JAT_04_0_00183
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
da.etk.JAH_03_0_00310
Imellem Voldtofle og Ebberup ligger Bytterhuset, og der er en Mand bleven henrettet, fordi han havde hængt sin Kone i en Klokkesnor. Han var Rytter, og deraf har Huset Navn. For at den røde Stribe om Konens Hals af Klokkestrængen ikke skulde være kjendt, havde han bundet et Halsklæde om den, og så blev hun begravet på Flemløse Kirkegård på ordentlig...
da.etk.DSnr_04_0_00765
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
da.etk.DS_07_0_00443
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
35