Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
17 datasets found
Danish Keywords: binde ren
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
da.etk.JAT_04_0_00345
På tamperdag skrev man bindelsbreve og søgte ved list at få den, man vilde binde, til at tage ved brevet med hænderne, og kunde det ikke opnåes, var det også nok, når han på en eller anden måde kom til at bære det. Brevet måtte ikke tillukkes, og det skulde afleveres, inden solen gik ned. Efter den tid kunde ingen bindes, så vilde han sige, når man...
da.etk.JAT_04_0_00343
Der boede en mand der ovre osten for Volsted, de kaldte Simon, og han havde en søster, der var gift med Bitte-Fanden. Han boede i Stenild og gik og gjorde klokker rene. Så får Simon besøg en nat af tre folk, og de kom ikke for det bedste, for sagen var, at Simon havde en sølvkande og måske nogle penge også. De binder mand og kone og to drenge, og så tog...
da.etk.JAH_05_0_00365
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
da.etk.JAH_05_0_00357
Nytårsaften er den aften, der mest af alle bruges til at gjøre spilopper. Så skyder ungdommen nytår ind, sætter stalddøren til med møg, stopper skorstenene, binder dørene, skiller vognene ad, bærer tækkestigen ud på marken, hænger døde katte op i skorsteneue, hænger harverne på rygningen, ja, en gang så en mand om morgenen med foibavselse et læs...
da.etk.JAH_04_0_00377
St. stefans nat er Vendelboernes karneval. Da må man slå sig løs så meget man vil. De stopper skorstenene, sæ at røgen slår ned, når folk om morgenen gjør ild på, og binder klinkerne på dørene, sa at man ikke kan komme ud, ja, man har egsempler på, at de har stillet vogne på tagene. Natten fordrives med dands, leg og spøg til den lyse morgen, da man går...
da.etk.JAH_04_0_00328
Folketro om juleaften. 1. Lille-juleaften skal alle redskaber ind, ellers kommer Fanden og rider på dem. Gudbjærg, Fyen. F. L. Grundtvig. 2. Til juleaften må alt være hjemme, selv mandens egne sager på marken som ledde, harver osv. p. jensen. 3. Ploven og leddene skal føres i hus inden juleaften, ellers bliver det hele søndersplittet. L. Frederiksen. 4....
da.etk.JAH_04_0_00316
Deres loft var bøge- eller egelægter, som de havde skovet og kløvet, og rummene imellem dem var smækkede fulde af ler både foroven og forneden. Deres korn kunde de ikke lægge på sådant et loft, og så havde de det stående i store halmkurve. A kan huske to steder, hvor de havde sådant loft, det ene sted var her i byen, og det andet var i Tofthøj. Så havde...
da.etk.JAH_03_0_00067
Opp' på Jegsen mark bosatte der sig en mand, som hed KristÆ'er. Han slog nogle pæle i jorden, der oven på lagde han "n rem, og så lagde han nogle stange som bjælker, og negle andre stange satte han som spændtræer. Han vendrede så imellem pælene, klaskede ler i, vendrede imellem bjælkerie og klinede også det med ler, tækkede sa med lyng og hwde nu huset...
Der havde boet en Møller i Over-Mølle ved Harritslevgård, som på en eller anden Måde var kommen ulykkelig af Dage og var så bleven begravet på Skovby Kirkegård. Men han havde ingen Ro i sin Grav, og Beboerne der i Skovby klagede så over det til Præsten i Bogense, for Byen der hørte under Bogense. De sagde, at de havde ingen Ro om Natten, for Mølleren...
da.etk.DSnr_05_0_00378
Manden i en gård i Nørup hængte sig, og efter at de havde fået ham begravet, var der ingen, der vilde bo i gården, ti hver aften, så snart solen var gået ned, kom der en sort hund og rørte bare ved porten, så sprang den op. Den løb så gjennem huset fra den ene ende til den anden og stødte dørene op. Det var, som om kreaturerne vidste, når den var kommen,...
da.etk.DS_06_0_00592
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
På en gård i Erritsø, der hedder Elkjær, var der meget spøgeri. Hunden kom og kradsede malingen af dørene for at ville ind, og hylede slemt, hestene sparkede og tumlede i stalden o. s. v. En gang, karlen stod og følte efter, om de var bundne, og derfor tog i grimeskaftet, tog han om en menneskehånd. Så fik de det spøgeri gravet ned ude på marken et...
da.etk.DS_05_0_01670
Fynshoved ved Nordskov var i ældre tider bevokset med skov, men nu er der ikke spor deraf. På den tid boede der nogle rovere der, og der findes endnu to steder, hvoraf det ene kaldes den store, og det andet den lille Hover dal. De var i alt 14, 2 gl. folk og 12 unge karle. Nu var det en juleaften, de kom til Grønlund (Brokdorf) for at plyndre. De traf...
da.etk.DS_04_0_01550
Skophuset kaldes en gård i Sunds sogn. Den kar vistnok altid været beboet af bønderfolk, og er det da også endnu. For mange år siden kom der en juleaften tolv vildt udseende karle til Skophuset. De sagde til manden, at de havde i sinde at spise julenadver hos ham, og at han derfor måtte dække bordet med det bedste, han havde, af spise og drikke, og...
35