Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer, og når han ikke fik svar, sagde han altid: Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: Kjender I en munk? Nej, intet...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
Vendelboerne kom kjorende hertil med lange rækker af hjul bundne bag efter vognen, for at sælge til os. Det var jo ene træhjul. Der var nogle lange djævle afvæderer med tværpinde, som de løb på. De lå jo og firkede med skidt bæster og redskab. Lars Spillemand, Gjøtrup.
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
Min Fader boede i Skamstrup norden for Åen og hed Jørgen Sørensen. Han fiskede med et Skydgarn, sådan kaldes et Garn, der sidder på en lang Stang, som kan række over hele Åen, og når en så skyder Stangen over og så igjen trækker den til sig, så bliver Garnet liggende. Men så var det en Gang Garnet var væk, og han kunde se, det var blevet slæbt op til den...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
En Nat, som jeg lå i mit Hus her i Vallekilde, vågnede jeg og så et Lys uden for. Jeg farer op og tænker: »Har du glemt at slukke Lyset i Butikken.« Jeg havde nemlig Butik lige overfor på den anden Side af Gaden eller Vejen. Da ser jeg en Mand stå udenfor Døren der ovre med en Lygte i Hånden, og en Kone indenfor bøje sig ud over den nederste Halvdør. Men...
Landsbyen Rends ligger omtrent 3 Mil sydøst for Tønder. Åen, som løber der forbi, har på en lille Strækning fået Navn efter Byen, og i den var der anbragt Sluser for at føre Vandet over Engene. Til en sådan Sluse kom en Mand og vilde gå over Åen, men da han kom ud på Bjælken, gled hans Fod, og han faldt ned i Vandet, der var meget d3rbt lige neden for...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
I en gård i Nielstrup i Rude sogn lå konen i barselseng. Det var i hostens tid, og manden og hans folk var ude i marken at binde korn. Det var en månelys, klar hostnat, og som hun nu lå i sengen, blev doren reven op, og der kom det pæneste kvindfolk springende ind ad den, og hun satte sig for bordenden, men sagde ikke et ord. Konen, der lå i sengen, var...
Horns jæger havde som bekjendt påtaget sig at udrydde alle ellekvinder. Ved Lyngå var en mand tidlig om morgenen gået ud at flytte hestene. Da han nu var færdig og vilde gå hjem, horte han med forfærdelse en stærk susen i luften ; den kom stedse nærmere, og med ét holdt en mand til hest for ham. Han råbte : «Hold mine hunde !» og manden adlod. Jægeren...
