Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
19 datasets found
Danish Keywords: binde putte
De havde en stakkelsfjæl i Lerbjcenj, og hvor den var, skulde de give de omløbende tiggere en almisse. Dernæst flyede de den til deres nabo. De skulde også huse dem om natten, der kom så silde om aftenen, at de kunde ikke gà til næste by. Dem, der ikke kunde gå, skulde også befordres til næste by. I regelen var det på vugn, men Jens Kjællinghol trillede...
da.etk.JAH_05_0_00533
Der var en kræmmer nede fra de tyske byer, der gik og handlede med hægter her og i Mors og andre steder. Så blev han forelsket i en pige her nede og bosatte sig og kjørte omkring med ål, for den gang fiskede de med pulsvåd, og han kom til at leve i forfærdelig små kår, da han nu blot havde småhandel. De holstenske kræmmere handlede jo også med kniplinger...
En kone kom ind et sted, hvor de sad og spiste pølse. De spurgte, om hun vilde ikke smage deres pølse. Jo, og hun tykte da, de var sa meget dejlige, det var meget bedre, end nar hun lavede sort pølse. Så skulde hun da have at vide, hvordan de lavede dem. Ja, de sultede deres svin et par dage forst, og så blev jo tarmene rensede. Så fik de rugmel en dags...
da.etk.JAH_03_0_00276
Den, som forst får hjemhostet, laver en stor dukke, kaldet en hostdreng, idet han binder nogle klæder om et neg, der er stivet af ved en pind eller på anden E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. I. 4 made, og sætter sa drengen over på anden mands mark ved det uhøstede korn. Den kan også opstilles ved huset eller hvor som helst, endog puttes i en seng....
da.etk.JAH_01_0_00173
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
da.etk.DSnr_06_0_00321
En rig Mand og en fattig Mand havde et Stykke Eng tilsammen, og de skulde hver have det, de kunde slå. Den rige Mand kunde få mange Folk, og så fik han Hø nok og tog det meste, for den fattige kunde ingen Folk få. Så havde den fattige en Høj på hans Mark, og han gik op på den og græd, Morgenen før han skulde ud at slå. Så kommer der en gammel Mand til...
da.etk.DSnr_06_0_00172
En klog Kone ovre fra Nørup Sogn, der hed Birret Nejt, hun kerte for Engelsk Sygen. Når de så havde sendt Bud efter hende, gik hun her ud til Skoven og kløv et Træ og puttede så det syge Barn helt nøgen der igjennem. Så havde hun noget, hun smurte Barnet i, og Træet blev bundet sammen igjen og svøbt, og eftersom det groede sammen, så kom Barnet sig. Der...
da.etk.DSnr_04_0_01095
I en lille Lund ved Byen Ebberup i Soderup Sogn, Merløse Herred, vogser et Egetræ, hvis ene Gren senere har bøjet sig ind mod Stammen, med hvilken den atter er groet således sammen, at der er blevet en Åbning, hvorigjennem et Barn kan puttes eller selv krybe. Det benyttes endnu til Helbredelse af Børn, der lider af Skjæver (engelsk Syge). Det syge Barns...
da.etk.DSnr_04_0_01079
Landsbyen Rends ligger omtrent 3 Mil sydøst for Tønder. Åen, som løber der forbi, har på en lille Strækning fået Navn efter Byen, og i den var der anbragt Sluser for at føre Vandet over Engene. Til en sådan Sluse kom en Mand og vilde gå over Åen, men da han kom ud på Bjælken, gled hans Fod, og han faldt ned i Vandet, der var meget d3rbt lige neden for...
da.etk.DSnr_04_0_00677
Henne i Nielstrup var der jo også Høje og Krat og Anstalter, og så var der også Ellekjællinger. Min Moder hun tjente Sognefogden i Nielstrup, og når Folkene havde spist deres Undenower om Middagen, kom Ellekjællingerne ind og satte sig ved Bordenden og spiste og drak af Levningerne. De så ud som de pæneste Kvindfolk og havde et forfærdelig langt sort...
da.etk.DSnr_02_A_00076
Når hønen lægger vindæg, skal den puttes gjennem et par mandsbukser, så skal der igjen komme skal på æggene. Det hjælper også, når man binder dens ben sammen og hænger den en halv times tid op på et bjælkehoved. Chr. Weiss.
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
da.etk.DS_07_0_01617
En gang var a i Tindbxk Hesthave at stjæle nødder. Min eng går næsten ned til den, og der var så mange nødder det år. Så vilde folkene forbyde os det. A havde bundet neden om mine bukser og puttede så nødderne deri. Som a nu plukker på kraft og får lårene dygtig tykke, og sidder oppe i et træ, giver det sig til at ruske i græsset nede på jorden. Det var...
da.etk.DS_05_0_02124
Amulet for angst, banghed, hjærteklemmelse. Tag en ormstukken uød, denstørste, du kan bekomme, bank ormeuhumskhederne vel ud deraf, tag så spejlet af en påhanes rumpefjer, samme spejl skal stikkes og puttes i den ormstukne nød ind af det hul, ormen har gjort. Når spejlet nu således er indputtet, klines hullet meget tæt til med det hvideste jomfruvoks,...
da.etk.DS_04_0_02197
Når man tager små børn af lejet, må man dække dette til, for at børnene ikke skal blive skjøgeset. Er dette skeet, skal man grave en torv i et korsskjel (hvor lire mænds jord stoder sammen) og putte barnet tre gange stiltiende gjennem denne, eller man tager midt i en korsvej tre knivstik jord, binder dette i en klud og lader barnet sove en søvn med det...
da.etk.DS_04_0_01809
Spaltede træer til at putte mennesker igjennem findes flere steder i Sjælland, således ved Rugård og i Ebberup, Soderup sogn på gårdmand N. Frederiksens lod. Ofringen her består i, at der lægges kobbermønter ved træet og bindes tråde og bånd, som den syge har båret, om en gren af træet. Der sidder endnu mange sådanne tråde (1887). Chr. Weiss.
da.etk.DS_04_0_01796
Når Jens Kusk gjorde ved små børn for brustenhed (o: brok), skulde de puttes gjennem en lille ung eg, der skulde kløves ad, og så skulde den bindes sammen igjen. Jens Mathisen, Rostrup.
da.etk.DS_04_0_01794
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig...
I en gård havde de så megen ulempe af en trold, og folkene kunde ikke bjærge sig for ham. Der var eu væg, som al tid faldt ned, for der kom han ind af, og hvor tit de murede den op, så faldt den alligevel natten efter. Så kom han ind i værelserne og rumsterede, og enden på det blev, at folkene flyttede derfra hver aften og gik hen til naboen og lå om...
0