Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
21 datasets found
Danish Keywords: binde klæde
To håndværkssvende var på rejse fra Middelfart til Assens, og så hørte de undervejs, at der skulde være st, Knuds marked i Odense næste dag. De kom da i tanker om at ville med. Undervejs trængte de til at få noget at leve af, og da de så kom til en større landsby, spurgte de, om der ikke var en kro. Nej, der var blot en smugkro, og folk viste dem derhen....
da.etk.JAT_05_0_00160
Anders Horsdal i Horsdal havde 3 sønner. Den ældste kom i kongens tjeneste, og så skrev han hjem og skrev atter hjem for at få noget, han kunde ikke leve af det, han fik. Men den gamle sagde: “Han skal sandelig bide på æ grimeskaft å soen; han har missæl godt af at blive spaget”, og så lod han ham bide så længe, til han døde ved det. En anden af hans...
da.etk.JAH_05_0_00233
Somme steder er det skik, når et barn er i kirke, at de binder et klæde om livet på barnet, og så lægger fadderne penge i klædet, når de går ned fra ofringen. Andre steder giver de blot et nik ad barnet. Nogle giver ved bryllup et nik ad bruden, når de går ned fra alteret. Middelsom herred. E. T. K.
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
da.etk.JAH_03_0_00314
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
da.etk.JAH_03_0_00310
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
da.etk.JAH_03_0_00303
Her ovre i Aby gik mandfolkene til daglig med mørkeblå knæbugser, rødstribede veste og trøjeærmer, samt små bundne topluer med en top oven i. Til stads havde de hatte på og støvler, der var nedskårne bagtil. De havde sølvknapper i koften og sølvspænder for knæerne. Kvindfolkene gik i røde, bundne trøjer, der stoppede midt på armen, og i rødstribede...
da.etk.JAH_03_0_00301
Der er en høj ude på Spøtrup søndermark, som kaldes Pejers kirke, der døbte de hostdrengene, og det blev drevet så skrækkeligt, at det var næsten gudsbespotteligt. Hostdrengene lavedes af neg og blev klædt ud med gamle klæder. Den, der bandt det sidste neg, fik hostdrengen, og når det var en karl og en pige. der holdt af hinanden, så var det ret godt....
da.etk.JAH_02_0_00063
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
da.etk.DSnr_06_0_00321
I Nustrup Præstegård gik der en snehvid Jomfru. Hun gik fra Ladeenden og om ved Salsenden og så ned ad Haven, og der spaserede hun endda noget, inden hun kom tilbage igjen. Præsten kunde også nok se hende, men han turde ikke gå i Møde med hende, så bandt han en Bindehund der omme for Enden af Huset, for at den skulde få hende af Vejen — ja, det var ret...
da.etk.DSnr_05_0_00752
Hjemme havde vi en Pige og en Avlskarl, og de fik hinanden og kom til at bo i Visby-Dam, Medelby Sogn. De var hæftige af Sind begge to, og der blev af og til Fortræd imellem dem. En Aften over Aftensmaden, da de atter trættedes, sagde hun, at nu kunde hun se at komme af Vejen, så fik han da ikke hende at trættes med tiere. Hun gik så ud, og han blev...
da.etk.DSnr_02_J_00124
En Gang, mens a tjente for Kusk på Villestrup, kjørte a til Randers med den lukkede Vogn og skulde hente min Herre, og det var lige et Par Dage før Nytårsaften. A skulde jo til Randers, inden de lukkede Portene, og det var Kl. 10, så a måtte passe Tiden. I Purhuset bedede a imellem 7 og 8, og da a så kom op på en Bakke sønden for, kom der en lille bitte...
da.etk.DSnr_01_0_00159
Om fæ får hastig ondt efter vand og bliver tykt. Tag et blåt klæde og bind om tungen og binde et lidet stykke at tungen. Der er eu forgiftig orm i vaud, kommer deu enten i folk eller fæ, da må det endelig do, derpå skal man kjende, at det rister og skjælver cg ikke kan stå. Da skal man lunke vand og straks slå i dennem, at de kan spi. Tag så en urt, som...
da.etk.DS_07_0_01767
For næseblod. Tag blodet og skriv for i panden med det disse seks bogstaver: O I P U L U og bind et klæde der omkring, på det ingen skal lære dig kunsten af. Borge Pedersen.
da.etk.DS_07_0_01524
Der var en gammel kone i Hemmet fattighus, der hed Mette Jbrgens. En mand fra Nørre-Bork var en dag kjørende efter sten, og da skjennede hans heste, og de rendte ind imod hendes forstue og stødte den ned. Han vilde have haft stenene, men dem vilde hun ikke af med. Så gjorde hun ham sindssvag i ikke så få år. Lav hun var død, da fik han det råd, at hans...
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
da.etk.DS_06_0_00960
Jens Kusk var også en stor heksemester. En mand i Linclehallc var en stor skjelm og kunde også nogle små gavtyvestreger. En gang havde han set sit snit til at forgjore Jens Kuskes bøsse, så den ikke kunde skyde. Jens Kusk opdagede, hvem der havde gjort det; men så forgjorde han den anden sådan, at han ikke kunde lade hans vand. Han måtte så hen og bede...
da.etk.DS_06_0_00769
På en høj holm, der ligger midt i en dyb dal, øst for Tøstrup kirke på Ski ff ard mark, lå forhen et gi. slot. Til det var der sejlads fra Kolind sund. Slottet var ellers omringet af tætte skove, og her huserede en hel flok rovere, som plyndrede dem, der færdedes ad vejen mellem Randers og Grenå, ikke så meget i slottets nærhed som i Fjelds skov, Gjesing...
I Vorgod præstegård har en pige taget livet af et barn. De vilde have til, hun fik en 3, 4 siden, og dem fik hun også af med livet. Det sidste hun fik, vilde hun dog have lagt til, og det lykkedes. Den ene gang hun gjorde barsel, sad hun oppe i et hul i en høj på Borris hede og var der i 3 dage, indtil hjorderne fandt hende, og de fik hende kjørt hjem,...
da.etk.DS_04_0_01353
I Hasselo-noret er en blødning, som hedder Hylleken eller Sortel/ylleken, for der er bare sort mudder og slet ingen rigtig bund at tinde. Ja, nu er den rigtig nok udtørret, men det er da ikke svært mange år siden, man ikke kunde fole fast bund med en aljerestage (ålejærnstage), og den er da heller ikke helt pålidelig på alle tider endnu. Der nede i...
0