Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Om en husmandskone nede ved Kolindsund sagde man. at hun havde kun rene hænder, hver gang hun var færdig med at ælte dej. Om samme kone sagdes, at hun ikke havde haft vand i berøring med ansigt eller hoved i denne konges tid. J. V. Nissen, Ramten.
Den, der her binder det sidste rugneg, far rugstodderen, det sidste bygneg bygstodderen, det sidste bavrenog huvrepiggen. Den, der i Vardeegnen hk det sidste neg, Når der sattes korn sammen, tik enkemanden. Lærer Lauritsen, Sulsted.
Kvindfolkene gik i stribede eller tavlede skjorter. Deres hovedtøj til stads var hagehat og korsklæde. Det gik ned over panden. Konerne havde en sort lue, hvorpå der var syet lidt blomster og så et brunt silkeklæde til at binde om hovedet. Forst blev det lagt over issen, dernæst gik det ned om hagen, og så blev det bundet foroven pa hovedet med en dusk....
Ved amtsskjellet er der nogle sandbakker i nærheden af et par garde, som kaldes Ulvetved. I disse bakker var en hbj med en fordybning i midten, og man fortæller, at det har været en grav til at fange ulve i. i bunden af graven sattes lange spidse pæle, og til disse blev et lam bundet. Når nu lammet brægede, kom ulven lobende, men da graven kun var...
Den, som forst får hjemhostet, laver en stor dukke, kaldet en hostdreng, idet han binder nogle klæder om et neg, der er stivet af ved en pind eller på anden E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. I. 4 made, og sætter sa drengen over på anden mands mark ved det uhøstede korn. Den kan også opstilles ved huset eller hvor som helst, endog puttes i en seng....
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
Et Brev: Allerslev d. 4de Juli 1892. Gode Venner! Jeg sender eder herved 3 Sæt Bånd til eders Datter, og hun skal have et om Halsen og et om Livet og bindes sammen foran på Brystet, og hun skal skifte med dem hver 9de Dag. Når hun har det sidste Sæt på, ønsker jeg at høre fra eder. Trådene sættes der 3 af hver Morgen og Aften på det Sted, hvor hun...
Et sted i Tyregod sogn blev der sådant et spektakel om natten. Brændestabler blev splittede ad, kreaturerne slåede lose i stalden o. s. v. Der sattes vagt af sognefolkene, men de kunde ingen ting gjøre. Kreaturerne blev løse igjen, efter at de bavde bundet dem. Endelig kunde en dreng se gjerningsmanden og sige: »Der går ban.« Men ingen af de andre så...
Det kan undertiden hænde i en bondegård, at enhver spædekalv, som sættes ind i en vis bestemt bøvl for sig selv, døer, inden den kan bindes i bås. Det bedste middel derimod er en gang at få én til at forære sig en kalv. Men slige uheld kan også skyldes visse årsager og afhjælpes ved at fjerne disse. Således søgte en gang en mand til en klog kone og...
Der var en klog mand tæt ved Gredstedbro. æ kloge Gredstedbro-mand kaldte de ham, men han hed ellers Hans Hajer. Så var der en mand ovre på Sonder-Farup hede, Søren Eskild, han havde to køer, og de vilde ikke give mælk. Så troede han, de var forheksede, og vilde have råd for det, derfor rejste han ned til Gredstedbro. Indeu han fik sit ærende forrettet,...
Koldfeber sættes væk, når man efter solnedgang går hen til et piletræ og stiltiende slår tre knuder på kvistene, mens man tænker for hver: Der binder jeg kolden ind. Jørg. H.
da.etk.DS_04_0_01946
Her i nærheden af Lem har været en hellig kilde, som mistede sin kraft, da en mand i nærheden vaskede et par skabede heste deri. Tæt ved var et kapel, som afbrændte ved, at en dreng skod duer og derved satte ild på taget. Kappelhus ligger der, hvor kapellet var, og grundstenene har været der i mands minde. Manden, der ejer jorden, mener, at der ved...
