18 datasets found
Danish Keywords: binde næse
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
Når pastor Molbech i He katekiserede med børnene, plejede han at sige: Jeg vil have svar, om det så skal ud af sidebenene på jer”, og når han ikke fik svar, sagde han altid: “Så kjender I ikke et eneste ord af jer bibelhistorie”. En gang var han til eksamen i en skole i den nordre del af sognet. Så siger han blandt andet: “Kjender I en munk?” Nej, intet...
da.etk.JAT_06_0_00541
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. “Jo,...
da.etk.JAT_06_0_00110
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
da.etk.JAT_05_0_00372
Der var en gang en gammel degn i Skader, som forst havde været skrædder, dernæst herskabstjener og blev så endelig degn. Han hed Madsen eller Johansen i den ny stilling. Men omsider blev han atter skrædder. Når han var i sin puds, havde han en høj strikket rød lue med en mægtig dusk på hovedet, var i lang spidskjole af blat vadmel, sådan at spidserne...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
da.etk.JAH_05_0_00139
Det er en garnmel tale, at fastelavns uge varer tretten dage. De fleste steder holdes gilde på omgang. Der pyntes en hertug, greve, dronning, hertuginde, grevinde (til disse tages tre af de mindste karle). Derpå rides fra gård til gård, og en adjudant rider forud og mælder hs. majestæts og følges komme. I hver gård bliver der spist og drukket, dandset et...
En gang generalen var i besøg på Aggersbøl. var fruen med, og så havde de andre kuske faet Tyge drukket fuld, så han måtte ad sengen, for de var jo efter ham. Generalen havde to vrinskere til forløbere. Da han vilde til at hjem, kommer der en op til fruen og siger, at hendes kusk var bleven syg. Ja, hun kunde godt forstå det, og de måtte endelig ikke...
da.etk.JAH_02_0_00238
Der var en bitte pige, som slog en forvalter på Krastrup. Han var så slem til at gå i hostens tid og fornemme efter, om negene var fast bundne, og når han ikke tykte, de var bundne godt nok, så gik han og skar båndene over. Men det blev hun vred for, og så samlede hun en hel lok rugvipper i sin hånd, sådan at de sad på lige side, når hun tog ned om...
da.etk.JAH_02_0_00163
På den såkaldte Lusebanke, et lille Stykke østen for Dreslette Kirke, ligger et Hus, som kaldes Bankehuset, og her boede for godt et Hundrede År siden (altså i det attende Århundrede) en led Hegs, der kaldtes Mette Bundet. Hun havde fået noget imod en Gårdmand, der hed Hans Pedersen, han var nemlig tillige Smed, og da han nu var ved at opføre en Smedje...
da.etk.DSnr_06_0_00469
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
I Væær sogn ved Horsens boede i tidligere tid en kone, som i daglig tale gik under uavuet Ma Bøkes (Maren Bødkers). Huu var almindelig frygtet af egnens folk, der troede, at hun kunde hekse. En gang var naboens kalv løbet ind i hendes ærter. Sønnen og datteren, der skulde passe kalven, havde meget travlt med at få den bort, indeu Ma Bøkes kom, men alle...
da.etk.DS_07_0_00111
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der var en mand i Skanderborg, der hed Lavst Thomsen, han var en dygtig kjøbmand og i stor velstand; men al hans rigdom havde han kjøbt af Fanden, som han havde forskrevet sig til. Så gik der en tid, han blev lidt fordrukken, og det så ud, som det gik lidt tilbage ad. Folk mente jo, det var af ærgrelse over, at han kom ham hver dag nærmere. En dag kommer...
da.etk.DS_06_0_00098
I Arup præstegård havde de også meget spøgeri. De havde en hund, der ikke kunde stå bunden, uden den fik brød hver aften. De havde også en bås, hvor ingen kreaturer kunde stå bundne. Derfor havde de to beder stående der. En aften spøgede det helt forfærdeligt oppe på et høloft. Min bedstemoder, som tjente der, hørte det en nat, hun sad ved en ko, der...
Ude på marken ved Ajstrup kirke var to svenske officerer blevne tratte, og de giver dem til at fægte med deres sabler og vil dræbe binanden. Så var der en, der drev og pløjede noget derfra, og da bnn nu seer, at det bliver galt, så binder ban øgene, sætter bans træsko, tager plovstaven og render derhen, samt slår til højre og venstre i næse og mund på...
da.etk.DS_04_0_00314
I Stavreby boede der et par folk, hvad de hed, kan jeg ikke huske, skjondt konen, som fortalte mig historien, mens jeg var barn, også nævnte deres navne. Jsok er det, manden var en varulv, det var godt at se, for hans ojenbryn var sammenvoksede over næsen. Så skete det en gang, mens konen var frugtsommelig, at hun skulde med til Nykjobing, og da de kom...
Der boede en mand i Mern, Bom hed den- Væver. Hans kone havde nylig Gæt et barn, og hun var lidt s endnu efter det. De var fattige folk og brugte al gå ben i skoven og samle pindebrænde. Så havde konen været nede i Tågeby kohave at Bamle brænde, men hun kunde ikke .-elv bære det hjem. Nu vilde manden, mens han hvilede i middagsstunden, gå ned og hente...
da.etk.DS_02_A_00044
35