15 datasets found
Danish Keywords: binde lo
Der var to brødre i Hjemsted, den ene af dem ked Adolf og var sådan en spilopmager. Den anden vilde så gjærne gå ud om aftenen, og det kunde Adolf ikke lide. Deres moder kun var enke, og så kom der en aften en handelsrejsende o% lå ved dem om natten. Så siger Adolf til ham: “Må a ikke hine din pels og dine lange støvler i aften?” Jo, og han kommer i det...
da.etk.JAT_06_0_00107
Til 8. Høstarbejde . Etapshøstning. Der avles en del raps på Samsø. Tidligere blev den skaret af med knive og lagt i små hobe af størrelse som et neg, men ikke bundet. Således la døn og vejredes; nær den var vejret nok, blev den tærskel. Hvis jorden var fugtig', blev den tærsket på sejl, men hvis jorden var tør, blev det øverste spademål gravet af, en...
da.etk.JAT_01_0_01545
Når vi har optursken, far vi altid mushøtte. Sådan kaldes et lille gilde, som gjores ved den lejlighed. Vi far altid Bættekage med sirup pa til kaffe ved mushøjtid. Den sidste. der får optorsken, får fluesmækken. Den, der går med den, skal ind i loen med den til den, der tærsker, og den skal altså ind enten ad duren eller også et kul, og personen, der...
da.etk.JAT_01_0_00315
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Min kones fader, Knud Kristensen, lærte forstvæsenet på Rydhare. De kaldte ham Først spotvis "den grønne dreng". Det var en gang, folkene i loen havde bundet to tønder rug sammen og vilde prøve, hvem der kunde tage dem på sig og rejse sig med dem. Da kom han sulten og træt hjem fra jagten i det samme og stod og så på dem og siger så, at det troede han,...
da.etk.JAH_02_0_00420
Lidt vesten for Hagenstrup mølle i nærheden af Busbjærg er en lavning, som kaldes Hjordesølen. Der havde en fæhjorde Kræn Bråd sit tilholdssted. De gamle snakkede meget om ham. Han havde hans tællehest dernede og sad og lavede mange ting: Halmkurve, riskurve, sædeløbe, melløbe, bikuber og fældinger. Disse sidste brugtes til et kreatur, der skulde have en...
da.etk.JAH_01_0_00055
Imens a tjente på Hønsholm i Jetsmark, sad a en Aften ved en anden Karl inde i Staldkammeret, der var ved Enden af Kostalden. Det var jo i den Gård, hvor han tjente. Han bad mig nu om at vente til ved Tolvtiden, for a skulde høre en Måslen, der vilde blive i den nærmeste Kobås ved Karlekammeret. A ventede også, og så hørte a det. Karlen fortalte mig, at...
da.etk.DSnr_05_0_01027
Min Broder tjente som Korøgter på Tanderup, han var den Gang en 16 År. Han havde nok hørt Folkene fortælle om, at der stod et hvidt Spøgelse i den vestre og søndre Foderbås i Stalden. Så var der en gammel Røgter, på en 60 År, han hed Jens Kristian Kjeldmand, og han var lidt mere overtroisk end min Broder. Så siger han en Gang til ham tidlig om Morgenen,...
Hvem der er kjendt i Kragelund Sogn, de kj ender og Klode Mølle. Her har en Gang været Krohold. Så kommer der en Aften en fremmed Person dertil og får Nattekvarter, og han har en sort Puddelhund med sig, den kom med ham ind i Kammeret, hvor han lå. »Det var en grim skummel Person,« siger Krokonen til hendes Mand, »da de var komne i Seng, det bæres mig...
da.etk.DSnr_04_0_00897
En gammel mand her i byen, Søren Holmgård, gik omkring, når han havde fået hans får bundet ind, og stjal hakkelse til dem, hvor de skar hakkelse i byen. En aften vilde nogle karle passe ham op, de havde tro til, at han vilde komme den aften. De havde et trindt hul i stalddøren, og der satte de dem indenfor. Men i steden for Søren Holmgård kom en sort...
da.etk.DS_07_0_00058
Så var det en gang en nat om sommeren, at vi på Løverodde ved Stenderup havde køerne ude. Jeg havde da været der en vinter. Da hørte vi, at det var, som alle køerne kom rendende med tøjrene og leginder og jærntøjrstager. Det skramlede på stenbroen, og fødderne trampede. De kom om ved det hushjørne, hvor vort kammer var, og om i baggården. Karlen og jeg...
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
Min moder, der er en Furbo, fortæller, at i hendes unge dage gik drengene og vogtede kreaturer i nærheden af Rødstenen, og så blev de enige om at ville se, hvor langt hullet gik ind i stenen. De fik fat i en hel del reb og fik bundet om den modigste af drengene, og han kravlede derind, idet han gav dem den besked, at når han gav et ryk i rebet, skulde de...
da.etk.DS_03_0_01032
Der var et sted på gården Balces mark, hvor der tit såes lys brænde om natten. En hæls, der tjente i Dake, tog sig en gang for at gå efter lyset, men sådant skal ske med ufravendte øjne, ellers bliver lyset borte. Der må derfor ingen dale eller andre fordybninger være imellem, så man skal tabe lyset af sigte. Men alt det vidste Thomas godt. Han gik efter...
da.etk.DS_01_0_01263
Da en forpagter i Fovlum, præstegård kom og skulde tiltræde sin plads, skulde han jo have sine kreaturer derind. Så sagde folk ham, at der var en bås, hvor ingen kreaturer kunde være om natten. Men det vilde han ikke høre noget om og befalede sine folk: "Bind nu den plag i båsen." Om morgenen efter var deu los og gik nede i grævningen. Han kommanderede,...
da.etk.DS_01_0_01091
35