Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Her har vi drevet meget på fiskeri, for min fader var sømand og pløjede nok et lille stykke jord hist og her, men det kunde ikke forslå til noget. Vi havde kun ét gulv rug i laden, og det var græsset (0: fuldt af græs) og gav kanske ikke uden fire tender rug. Men der var en svær mængde fisk den gang. Vi tog både aftensæt og morgensæt, og det var især...
Der boede en skomager i Brande by, de kaldte Povl Nirlnger; han var meget fattig og havde en stor familie, så det kneb ham svært at skaffe føden til den. En dag om vinteren kommer Kjeld Langkjær derned og siger: Kan du sy mig et par lange støvler, Povl? Ja tak, han blev jo svært glad over det. Men lad mig nu se, du gjør dem rummelige og dygtig lange...
Helt tidlig en pintsemorgen før forstprædiken kom Klokke-Jens ind i skolegården og hilste nok så pænt godmorgen. Han så forfærdelig ud. Han havde en tidlang haft ondt i hans tænd, og så var han gået over til Kristian Ladefoged i Lille-Rørbæk, for han vidste råd for alting. Han skulde så til at kurere på Jenses tænd, og lægger så et stort...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Iler på Mejsling mark syd for skolen boede en gammel kone, de kaldte Knap-Mariane, og hun var bekjendt for at kunne hekse. Når der var noget i vejen med folks kreaturer, så gav de hende skyld for det, og når køerne ikke vilde give mælk, eller folk ikke kunde kjærne smør, så var det også hende, der var pæ spil. Tæt ved siden af boede en mand, som hed...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
I Mjelholts Krog, Dronninglund, tjente en pige, som døde der. Hun havde lånt 30 daler af en karl, om det var hendes kjæreste, véd a ikke, men det var da ikke blevet åbenbaret. Og så kunde de se, hun kom i hvid dragt. Men så fik de bud efter pastor Wissing, og han kom og snakkede til hende. Nu fik hun det åbenbaret, og pengene blev betalte, og siden kom...
Der er et sted her oppe på marken, der kaldes Smårisled (småris: småbuske), det er skjel imellem fæstebøndernes jorder og herremandens på Bratskov. Her lå et hus, som kaldtes Smårishuset, og deri boede en mand, som hed Kristen Pedersen. Han havde været i kongens tjeneste, og da han kom hjem, tvang general Lange på Bratskov ham til at tjene sig. Kort...
Bjærgmanden kommerom natten ind til manden i Svejstrup Østergård og forlanger at låne hans stude at flytte hans sager med, han kunde ikke være tjent med at bo der, da de var for slemme ved ham. Studene fik han også lovning på, og så flyttede han over på en forfærdelig stor forhøjning på Stjær mark, der kaldes Ra>nt/ielos bakke. Om morgenen var studene...
Der var bjærgfolk i Glenthøj i Lellinge, som gik ned i en gård lige ved siden af banken og lånte brød og andet. Der var rigtig en sti, som de gik ad fra gården og op dertil, og jeg har set stien. Hvad de lånte, betalte de godt nok igjen. Hans Nielsen, Todbjærg.
En aften, da en gammel kone i Gudbjærg vilde til at gå i seng, hørte hun, at det bankede på døren, og da hun så gik for at se, hvem der bankede, så hun, at der stod sådan en lille sær pusling udenfor. Nå, konen forstod jo straks, hvad det var for én, og blev lidt sær, men hun tog sig i'et og spurgte, hvad han vilde. Ja, han vilde da så grumme gjærne låne...
Der var et sted, der var ellefolk under deres ovn, og de kom og lånte brød, men betalte det godt nok igjen. Så en aften kommer der en rendende til manden ude i gården og siger: "Du skal hilsen Atis, te Watis er død, når du kommer ind." Manden kunde ikke forstå, hvad det var for noget pjåk. Men da han kom ind, sagde han det alligevel, han vilde jo...
