Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
70 datasets found
Danish Keywords: besætning
Peder Nielsen, almindelig kaldet Peder Hjulmand, er født den 26. juli 1812 i Forlev. Hans fader hed Niels Lavrsen, og moderen hed Ane Marie Basmiisdatter. Han kom til Mjesing at tjene og kjøbte senere jorden her i Tåstrup og byggede på den. Nu har han boet i huset i 58 år og selv plantet alle træerne i haven, fremelsket de store æbletræer af kjanner 0....
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Min fodegård har i mange slægtled været i min familie. En af mine forfædre havde en besætning af 7 skabede øg, og det blev ham da forbudt at kommo inden for Søgårds hovdige. Han var altså fri for at gjore hoveri. I vor gård har det vekslet med armod og rigdom. Min fader anså es for en rig mand og havde et stort solvskab med sølvtøj og sølvspænder. Der lå...
En morgen, mens jeg var dreng, skulde jeg gå ud til fårene, der stod lukket inde i et hus der ude i klitterne, jeg tjente den gang i Rosvig ved Hansted. Det var nu ellers godt vejr den dag, og vinden var nordost. Som jeg nu går op på en bakkke på vejen derud, da ser jeg et skib stå på grund. Det havde været tage om natten, og det var stødt på grund...
da.etk.JAT_05_0_00479
Hen imod år 1800 overtog min fader gården efter sin fader. Han havde to søskende, som han skulde betale arv til, søsteren skulde have 2500 daler, og broderen det dobbelte. Pen gjæld havde han så at forrente til 1813. og det var så rigeligt med penge, at renterne aldeles ikke trykkede ham. Så kom lian en dag ind til hans kjøbmand i Vejle, og han siger til...
da.etk.JAT_05_0_00054
Snovlc-Anders fra Nordskov var just ikke af de klogeste, men stærk var han. Han var meget for at arbejde i træ. men duede ikke til det. Således lempede han hjulfel, men hug det meste i brænde. Så bebrejdede folk ham det. Han svarte. at det var bedre, et stykke træ var fordært, som en mand var ulært. På Granlund havde de en tyr, der var bleven gal, og det...
Også i Brundby rasede kvægpesten voldsomt. Hos mange dræbtes bele besætningen, og kun enkelte individer skånedes i visse gårde. I Pilemark døde alt kvæg undtagen en kvie. De i Tranebjærg sogn af kvægpest dode dyr blev nedgravede dybt i jorden med kalk imellem. Der fortælles, at der skal være nedgravet 1400 dyi med hud og hår. Stedet er vesten for...
da.etk.JAT_01_0_01267
I Nordby rasede kvægpesten også meget slemt, og mange steder uddode besætningen fuldstændig. En enke blev forskånet. Hun gik ud i kostalden, strog sine koer over ryggen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. K. F.s kone.
Nogle påstår, at kvægpesten var her ga 8om$ø L745, hvilket ifolge en gammel skattebog fra en gård i Pilemark ma betegnes som aldeles rigtigt, og meget kvaig dode da. På Bisgård addøde hele kvægbesætningen med undtagelse af en ko og en stud, og i den nordre gård i Vadàtrwp dode alle kreaturerne. Ejeren af den sondre gård lykkedes det derimod at redde lude...
Da kvægpesten rasede her i landet i forrige århundrede, overgik den også Samso, og bortrev næsten alt kvæg. I Ørby dode således besætningen i alle gårdene så nær som i en gård, hvor de ikke mistede et hoved. Da pesten var forbi, gik konen ud i stalden og strog koerne pa ryggen med handen og takkede sin Gud, fordi han havde glemt hende. M. Sørensen.
da.etk.JAT_01_0_01263
Læreren i en by ved Grenå havde stor øvelse i at hjælpe koerne under en vanskelig fødsel. En nat blev han hentet til en ko i nabolaget. Da alt var kommet i orden, siger manden: “Hvordan kan det dog være, at der så ofte er uheld over mig med min besætning?” — “Ja”, siger læreren, “grunden til alle dine uheld kan ses i grævningen bag ved hvert eneste...
da.etk.JAT_01_0_00994
Peder Lime var lærer i Rud, Sagsild sogn. Han havde forst gået om og tigget, var så bleven kusk hos en præst og blev endelig skolelærer. Han gik meget med bart hoved og skjorteærmer og vanter på. Han sad i meget små kår, og havde en stor borneflok at forsørge. Det var i den tid, de havde de gale penge. Når han havde penge, kjøbte han boger, om de end led...
da.etk.JAH_06_0_00616
Da de to engelske skibe strandede, vilde man ikke redde folkene, fordi det var fjender. Ligene kjørte de i læssevis hjem i gårdene og plyndrede dem der, for det kunde de ikke så godt gjøre nede ved stranden. Sådan gik det nu her ud for. Der kom 11 (8?) levende i land, og de toges til fange og førtes til Ringkjøbing, hvor de forvaredes i “det røde hus”...
da.etk.JAH_05_0_00755
Som bekjendt har mange af klitbakkerne navne. Disse navne stammer som oftest fra gammel tid, en del af navnenes oprindelse kjender man, og jeg skal her meddele noget af det, jeg mindes derom. En bakke har navnet Russerbakken. Dette er dog ikke så ældgammelt, da det kommer af, at et russisk orlogsskib en gang strandede der og hele besætningen, 900 mand,...
da.etk.JAH_05_0_00750
Den samme rakker i Hvalløs var en gang ved Klasholm at slagte et bæst, og det blev slagtet i hundegården. De havde sådan en stor hundegård der og en voldsom besætning af hunde. Så skulde de jo have kroppen af hesten. Da rakkeren nu havde stukket den, sprang den ind på ham og vilde da gjøre ham fortræd. Han skreg og puttede sig bag et træ, men bæstet blev...
Der kom nogle kjæltringer til Hover og bad om nattely ved en enkekone. Så hk hele besætningen lov til at ligge der i et udhus. I mørkningen sad de og fortalte, hvordan de havde haft det sidste nat. Nogle unge folk i gården havde kylt nogle klæplinger ned på dem, hvor de lå, og sådan gjort dem en farlig uro, og det var de meget fornærmede over. Det sad nu...
Det var i Staby, hele præstegarden blev stjålet bort, så da den nye præst kom der i 1825, var der ikke en stump tilbage af den. Den gamle præst var meget drikfældig, og desuagtet blev han siddende i embedet. Det gik så vidt, at han opholdt sig i Ringkjobing de 6 dage om ugen, og det var ikke ualmindeligt der at se ham ligge i rendestenen. I almindelighed...
Søren Malmbak er født i Malmbak i Skygge. Hans forældre var meget fattige. Sa blev han soldat i Kjøbenhavn, og da han havde udtjent, blev han der ovre og fik tilfældigt gårdskarlearbejde hos prins Ferdinand. Da så portnerpladsen der blev ledig, søgte han den og fik den. I løn havde han 100 daler om året, men måtte underholde sig selv. Fra barn af havde...
Et sted i Tim kom der en fremmed mand i besøg. Så skulde han med manden ud at se hans besætning. Da de kommer ind i stalden, råber manden: "Så, nu er Brons (o: den brune hest) løs!" Den stod nemlig inde i hakkelsehuset. Så kommer de ud i laden, og der kommer en so med 10 grise ud af ruggulvet. Da de derefter går gjennem bryggerset ind, kommer forst et...
Min oldefader i Liingård (o: Lidengård, gården ved liden) blev syg en tid før jul, og så en aften siger han til sin kone: "Pas endelig på at være forsigtig med ilden, for a har drømt i nat, at Ilderis brændte. Hun lovede ham det, hun var jo altid forsigtig med ild og lys. Kort efter dode han, og så varede det ikke længe, inden Ilderis brændte. Fæsteren i...
35