Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De havde en skoleholder i Hede i Ikast, der hed Niels Bøvl. Han holdt skole i min faders hus, så jeg kjendte ham helt godt. han var en gammel militær og havde været med i Frankrig 1813, og derfor gik alting sa soldatermæssigt for ham i skolen. Vi begyndte alle tider undervisningen med: Gud og fader i dit navn her forsamlede vi ero, og sluttede med Jeg...
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Pastor Mygdal i Nørre-Snede gik i en beskidt trøje af grovt gråt klæde og bukser af lignende stof. Han vilde godt være vittig, men var ikke altid heldig dermed. En clag havde hans kone været ude at kjøre, men var væltet og havde brækket benet. Så sagde han: Min kone vilde ud at adsprede sig, og hun fik også sit ønske opfyldt. Hun blev minsæl også spredt...
Der har en gang på Boller levet en grev Otto, som var berygtet for sin hårdhed imod sine undergivne, og længe efter hans død gik det sagn, at han ikke kunde finde fred i graven, men red om natten på jagt på sin sorte hest og med sine jagthunde. Alle folk var bange for at møde ham. En aften sidder der fire unge karle i en gård i Ut, og da kommer grev Ott...
Karlene i en præstegård satte et væddemål med hverandre om, at den ene af dem turde ikke gå op i benhuset ved kirken og tage et ben med hjem. Lønnen vovedes derpå, men da han nu så, det skulde være alvor, fortrød han det og bad præsten om råd. Han rådede ham til at gå op i gravhvælvingen og råbe, når den anden kom og vilde tage benet: Det er mit bon....
Vi havde en stodderkonge i deher to sogne, der hed Niels Abelone (efter hans moder). Han gik med en morgenstjærne af eg, der var beslået på den tykke ende med pigge. En gang var han kommen efter én fra Billund og halede efter ham. Men den anden var også rask til bens og søgte efter at komme over ad Hejnsvig, for så var han uden grændsen. Han slap også...
Gamle Kristen Hansen havde altid været rask til bens, og da han blev for gammel til at arbejde, tjente han mangen en skilling ved at lobe ærender for folk til Århus og Skanderborg og andre steder. En gang han gik til Århus i et ærende, nåede han præsten i Addev, som kjorte til Århus, og Kristen bad om at få lov til at sætte sig op hos kusken. Præsten...
I Vang boede langt tilbage i tiden en mirakeldoktor, som hed Peder Badskjær. Der fortælles, at han en gang byttede benene om på et sort og et hvidt lam og lægte bruddene, så lammene blev lige så raske til at gå, som de havde været født sådan. En gang kom en mand til ham, som led af maveonde. Han kurerede ham med åle- og sildeben, som han lod ham spise. I...
Min farfader gik i gule hjorteskiudsbukser med solvspamder og 5, 6 knapper for knæerne. Dertil havde mændene blå frakker, de såkaldte siitrøjer, og kridhvide strømper og urimelig kjønne strømpebånd med dusker. Det var et langt bånd, der blev bundet i en sløjfe på den yderste side af benet, sm kaldtes en duske. Hertil brugtes så en lavpullet silkehat....
Den, der forste gang i et år ser storken stående, barn vil præstens dreng hyppig komme over i sommerens lob (a: han bliver doven). J. A. Jensen, Balle.
Sees storken forste gang flyvende, bliver man tungt gående det år; sees den gående, bliver man let til bens og kommer rask af sted, men sees den stående, kommer man ingen vegne. Lars Jørgensen Duelund, Lakkendrup.
En gang boede der i Elling en væver, som var rask til bens. Fra hans hjem til Horsens er der omtrent halvtredje mil, og dog kunde han løbe til Horsens og tilbage på tre timer og så endda forrette en del ærender. En gang han sådan skulde til Horsens, nåede han en af de Elling bønder lidt uden for Elling, som også skulde til Horsens, og han spurgte da...
En hovbonde kjorte ned med bagerenden af et hølæs i Frisenborg døj. De var syv til at kjore, og han råbte ad de andre seks kuske, at de skulde komme og hjælpe ham, men de kunde ikke. Så råbte de ad Kristen Sø, der stod og grov groft noget derfra. Han kom og sagde: Blot mine træsko kan holde. Dermed satte han ryggen imod og tog i. Nu kan du lade...
En mand i Brei, der hed Frederik Eefsgård, kaldtes den stærke mand. Node på Barritskov havde de fået en hest, der ikke vilde lade sig beslå. Så var der en af tjenestekarlene der nede, som sagde, at når de kunde få ham derned, så kunde ban nok holde den op. Så kom der også bud efter ham. Godsforvalteren spurgte nu, om han kunde holde den hest op. Ja, det...
Min bedstefader var født på den søndre side af Kongeåen lige overfor Foldingbro, og han har fortalt, at der var mange ulve oppe ved æ bjærge sådan kaldes Lintrup bjærge i daglig tale. Hans forældre havde sådan en jævn stor hund, og den fik ulvene fat på en nat. Det var nemlig en meget hård vinter, og de var jo sultne og søgte nær ind til husene. Så...
Min bedstemoder tjente i Formyre, ved Tjek, og hun fortalte tit. at hun med nogle andre var ude at holde nattevagt over lose kreaturer, og sa havde de gjort et bål pæ. Hen imod morgenstunden kom en hunitlv med to unger. Ulven satte over åen, men ungerne turde ikke gå i vandet og blev tilbage. Et par modige drenge lob sa hen og snap begge ungerne og lob...
Når en hest træder i det hul, man har gjort ved at dreje sig om på sin støvlehæl, brækker den benet. C. W. H. Mickdahl.
Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte løn imod løn, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avlskarlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og...
