Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Tranekjær slot spøgede en gang en frue, så ingen kunde være der. De sendte da bud efter to præster: Jørgensen i Bøstrup og Schjødte i Snøde, men det havde nær gået dem galt, for de kunde ikke svare på hendes spørgsmål. Det mærkede præsten i Tranekjær, endskjøndt han lå hjemme i sin seng, han stod straks op og gik ud til karlen og befalede ham at gå...
Der fortælles om en præst på Bornholm, at da han om aftenen kjørte hjem forbi kirkegården og så, at det ikke var rigtig fat der inde, befalede han kusken at holde, medens han gik derind, og sagde tillige, at hvis han ikke kom tilbage, inden lygten, de havde med, var gået ud, skulde han kun kjøre, for så kom han aldrig mere. Kusken gjorde så, men han så...
Folk så et gjenfærd på Kundby kirkegård endog gå om dagen og klage sig og somme tider lægge armene på muren. En aften befalede pastor Busch, at hans ridehest skulde sadles, men ikke bindes. De kunde se, præsten gik op og ned ad gulvet inden for vinduerne, og endelig kom der bud fra Kundby præst, om pastor Busch snarest mulig vilde komme til ham. Det stod...
Der var en gang en præst i Rønninge, som blev syg og døde. Hans efterlevende hustru blev gift med en kapellan, som hendes mand havde holdt sig. Denne forstod ikke at omgås hende, og hun talte hver dag om, hvor godt hun havde det, da hendes første mand levede. En dag var den unge præst til bryllup i Rolfsted sogn, og da han så kjørte hjem, mødte han den...
Pastor Blicher i Spentrup havde været henne at mane et Gjenfærd, og så befalede han Karlen: »Glem nu ikke at lukke alle Dørene.« Men Karlen var nysgjerrig og vilde kikke ud, altså lod han en Dør stå på Klem. Men da tog det Ovret af Huset. Spentrup S., Norhald H. Skrædder Christiansen, Kristrup.
På Røddinggård var en Port, som ikke måtte blive lukket op. Herren vilde have den lukket op, men Forvalteren vilde ikke. Så befalede Herren ham at gjøre det, og den blev da lukket op. Lige efter kom Fruen i Barselnød, og der blev hentet to Doktorer fra Ribe, men de kunde ikke hjælpe, hun led gruelig og døde så. Nu troede Folk, det var Straffen for, at...
I Torning mølle boede en gang en herredsfoged, som gjorde megen uret, og derfor fandt han ingen ro, da han døde. Præsten i Ris, som kunde mane, befalede en aften sin kusk at kjøre ham til Torning, og da præsten var kommen der hen, bød han, at vognen skulde tøve, til han kom tilbage og sagde: Kjør nu i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn! Flere gange...
For en 50 år siden døde en herremand på Skovsgård i Humle sogn, Langeland. Nu kunde hans kusk, som havde tjent ham meget længe, aldrig have ro for ham, hvor han gik eller stod ved nattetider, var herremanden ved ham. Der var nogle, som rådte karlen til at rejse på den sorte skole og lære, hvad han skulde gjøre. Det gjorde han. Efter 14 dage kom han...
Nogle Drenge fra Bæk det var Nis Nissens Onkel og Fader de havde været i Skole og skulde hjem ved Aftenstid. De var ellers fra nogle enlige Huse i Bækskov, og Skolen ligger jo noget enlig imellem Byerne. Så kom de om ved Treide Mose, hvor der var Is på, og de giver sig til at glide.der. Nu var det jo i de korte Dage, og det bliver mørkt. Endelig skal...
I Åbenrå var der en gang en amtsskriver Ries, født i byen Ris nær derved. Denne mand var så ugudelig og ryggesløs, at han var frygtet i hele egnen. Kort før sin død havde han befalet at ville jordes på Ris kirkegård klokken 12 om natten og ved fakkelskin, men uden sang og klang. Det skete, som han havde forordnet; i den tavse midnatsstund drog en lige så...
I Søllinge var der i gammel tid en præst, hvis fader, som var præst der i forvejen,var meget slem til at spøge i præstegården, og karlene klagede for præsten over, at de ikke kunde være i huggehuset for spøgeri. En dag sagde denne da til en af karlene, at han skulde tage den tyr, der stod bag ved stalddøren, lede den ud i skoven og binde den til et træ,...
Om herremanden Jørgen Lykke på Bunderup (det nuværende Lerkenfeldt) vides meget at fortælle. Han kunde således ikke enes med Bjørn Andersen, som på samme tid boede på Bjørnsholtn. Da Jørgen Lykke en gang skulde bygge en ny lade, lod han den sætte tværs over den vej, som Bjørn plejede at færdes ad, når han drog sønder på. Kort efter døde Bjørn, men da han...
Herredsfoged Holm i Torning var i længere tid slem til at gå igjen. Han spøgte straks efter at han blev begravet; ti da hans datter Sara kom hjem fra begravelsen, sad han allerede i sit studerekammer. "Nej se, der sidder jo fatter;" sagde hun. "Æ hæ, fatter," sagde han grinende. Endelig vilde da Løgum og Vedsted præster mane ham, men da de vilde gjøre...
Det var i Tværsted Klit dether passerede, som a nu vil fortælle. Manden hed Wolle Høghave, og han var jo af dem, der gik ned til Stranden for at se efter at bjærge noget, der kom i Land. Så en Gang, han kom derned, da var der en kommen i Land på noget Vrag, og ham går han hen og slår ihjel og tager det, han har med sig, han havde en hel Del både Papirer...
I Kirke-Såby var der i forrige århundrede en præst ved navn Heiberg, som kunde mere end sit fadervor, hvad så mange præster den gang kunde. En aften havde han været i besøg hos forpagteren på Åstrup. Da han skulde hjem, var det mørkt, men han havde skrappe heste, der nok kunde trække kjøretøjet. Da de kom til det sted i Astrup skov, hvor...
I Jebjærg var en provst, der hed Nielsen. Han var kjørende til Hjerk præstegård i besøg, og da han kjørte tilbage over Tinggårds bro i Vium, kunde det ene baghjul ikke gå rundt, for Fanden holdt det. Så sagde provsten til hans karl, at han skulde stå af og tage hjulet af og lægge i vognen, og sådan kjørte de hjem. Så vilde provsten prøve at mane Fanden,...
Ejeren, forvalteren og ladefogden på Palsgård gik igjen og kom om natten ridende ind på gården i sådan fart, at ilden fløj fra hestenes sko. Det hørte hr. Jens i Assens, og han besluttede at mane dem. Befalede sin kusk at kjøre, sagde ham, hvad han skulde gjøre og gav ham sine handsker: "Du må ikke kjøre, inden jeg kommer og tager dem og siger: Kjør nu i...
Ved Immervad boede der for mange år tilbage en mand, som de kaldte Tøger. Han var så grov rig. En aften siger han til hans karl: "Hør, der forestår en blodig krig, kan du ikke tage den tønde penge og bære om i Låjenmose? Du skal over Hovslund forte, og så skal du begrave dem der og der i det dige der ved Oksevejen. Men ve og ulykke over dig, dersom du...
Der var en, der skulde manes der nede på Torstedlund og Præsten i Julstrup, Jens Bloch, tager sig da for at mane denher Eftergjænger. Men han var ikke stærk nok til det. Så kunde Præsten i Vogslev (Nibe) mærke på sig selv, at der var noget galt på Færde, og han går så ud til Karlen og beder ham spænde for strags, og han driver på ham, alt hvad han kan....
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
