Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
139 datasets found
Danish Keywords: barndom
I gamle dage var folk mere hårdfore end nu. Min fader har fortalt, at i hans barndom var der tyfus her i Kragelund. Den nærmeste nabo, Kristen Andersen Vie, havde sygdommen i huset, og hole familien var angreben. Bedstefader gik da over i gården for at spørge om, hvordan de havdo det. Kristen Vie kom da ud til ham, elendig og syg. “Nå, hvordan går det?”...
da.etk.JAT_06_0_00302
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: “Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
da.etk.JAT_06_0_00251
I min barndom tog folk fra Hansted ud på havet med deres dæksbåde og sejlede ud til noget, de kaldte Højrev, midt imellem Danmark og Norge, så de kunde se fyret på Lindenæs. Der var 6 mand på hver båd, og de var da altid borte i tre dage. Jørgen Gårddal, der var en gammel mand, var med en af bådene, og så gik det sådan en gang, at de den tredje dag fik...
da.etk.JAT_05_0_00478
Fra min barndom mindes jeg en gammel kone, som iom 2 gange om året for at tigge uld. Det var for resten det leste, hun bad om, og så sang hun følgende vers: “Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjæste, Gud haver skabt os først ved ord, han véd vort gavn og bedste, barmhjærtighed og evig fred han la'r os åbenbare, vi have trådt ad Djævlens fjed...
da.etk.JAT_05_0_00452
I min barndom kom jordemoderen fra Hørning en dag hver sommer til Adslev for at lave ost. Hun sendte bud i forvejen, at hun kom sådan en dag, og en bonde kjorte da over efter hende om morgenen. Folk bar så al deres morgenmælk og mælken fra aftenen i forvejen til hende i den gård, hvor hun altid lavede osten, og kvinderne hjalp hende tillige med...
En mand på ca. 70 år fortæller, at drengene i Sjelle i hans barndom slog kat af tonde. En levende kat indsattes i en tonde. som var ophængt tværs over gaden. Drengene, hver med en knippel i hånden, gik under tønden og slog på den. lil katten kom ud. Den, der slog det afgjorende slag, var konge. Nar de havde fået katten slået af tonden, gik de omkring i...
da.etk.JAT_04_0_00357
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: “Kjære jul, kom herind!” Når han atter kom ind,...
da.etk.JAT_04_0_00257
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
da.etk.JAT_04_0_00071
Gadelamsvise, når man uddelte kjærester ved legestuerne i Ørsted i Kanders amt. Over 100 år gi. Gadebassen forestod ballerne. Der stander en lind i min faders urtegård, jeg frygter, det skal blive en persilje, tilsammen groi rod, tilsammen groi top, tilsammen groi elskovens vilje. [Kr. Nielsens] hjærte det brænder så såre, slet ingen kan det udslukke,...
da.etk.JAT_04_0_00003
Det skal fore til ulykke for en barselkvinde at kolde sin kirkegang sondagen før jul eller sondagen før påske. Disse to sondage hørte jeg i min barndom kalde bands-søndage, men jeg véd ikke hvorfor. Jeg har siden læst, at det blev pålagt at lyse band fra prækestolen disse to sondage over alle hårdnakkede syndere. Fylla ur. 36. — 1871. Rasmus Hansen,...
da.etk.JAT_03_0_01835
Sankt Hans urter skulde plukkes st. Hans aften og bindes sammen. De blev så hængt op inde i pigekamrene, hvert par for sig for en af pigerne. Jeg har kun set det kjemme i min barndom. Orehavegård. A. Clausen.
da.etk.JAT_03_0_01815
Folkene kom hjem fra marken og skulde have melgrød til deres nætter. Så siger en hostkone meget vredt: >Der er knotter i grøden, tøs, har du lavet dem?” Madammen stod i stuen ved dem. Så svarer tøsen sagte, hun stod lige ved siden af: “li, ti stille, dem har madammen selv lavet”. Straks vender hun om: “Ak, det er såmænd da nogle dejlige grød, de...
da.etk.JAT_03_0_01734
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: “Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes.” — “Nej, jeg vil ikke...
da.etk.JAT_02_0_00102
Ilderens gjodning lindes ofte i marken som en hvid svampet masse. I min barndom sagde man altid, at det var stjærneskud, stjærner, der var faldne til jorden.
En gammel sømand fra Strandhuse fortalte mig. mens jeg var hjemme i Narre -Bjært, at der i hans barndom Var skov fra N.-Bjært til skovmøllen i Kolding, og man kunde gå bele den strækning fra gren til gren i træerne. Der var sa tæt med skov langs med brodderne af Kolding fjord både mod syd og nord, at der næsten ikke var ea bar plet at finde. Graver Chr....
da.etk.JAT_01_0_00189
Fra min barndom kan jeg huske, at da Elling-Nygård hede ud mod vest og syd blev opdyrket, matte træstubbene forst ryddes o)i. og over hele beden fandtes store tran-ridder, mest af eg. Fde på den nærliggende Tottund hede lindes endnu trærødder af skovene. Efter P. Klode. 184 og 85. .7. Jensen, Refsh.
Til at vogte kvæget holdtes de såkaldte kobørn, der i forening måtte i sommerens varmeste tid drive kvæget hjem kl. otte om morgenen og ud igjen kl. fem om eftermiddagen. En gang hver uge blev derpå disse børn tagne i et slags forhør til oplysning om, hvis kreatur der havde gået i anden mands korn. Ejermanden blev da belagt med en pengebøde, der gik i en...
da.etk.JAT_01_0_00035
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
da.etk.JAH_06_0_00624
I Toftuæs i Alslev var der for omtrent 60 år siden en gård, hvor der viste sig en ild, der flammede over mønningen som et lagen, men folkene i gården vidste ikke af det at sige, kun de uden for værende kunde se det. Når børnene blev gifte og kom til andre gårde, kom ilden også der. Min moder, som også var derfra, var en gang ude at hjælpe til ved et...
da.etk.JAH_05_0_00468
Der var noget i Tovup, de kaldte Stejlegraven, det var nord for den norderste gård i Torup. Der er folk blevne stejlede. I den næstnorderste gård havde de altid sådant et uheld på kreaturer, og så blev der rådt dem, at de skulde få et menneskehoved af en, der var bleven rettet, og lægge på en bjælke. I min moders barndom lå hovedet også på deres...
35