Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
En gammel fattig mand, der hed Lavst Lensmand, skyldte etatsråden for at være fader til et barn. Det kom ham for øre, og han sendte så bud efter ham. Lavst blev nu helt elendig og gik så til Nysum, der boede på Kvistrap i Gimsing, for at få et godt råd af ham. Han sagde: ?~Du skal sige, at han er jo ikke alene fader, men også gudfader til barnet, da han...
Strand-Niels gik hen og druknede sig selv. Dat så Johannes den Døber eller den lådne Johannes, som han også kaldtes, og han tog en pram, sejlede ud til ham, slog en fangeline om halsen af ham, satte sig på toften og roede i land med Niels slæbende bag efter. I det forhør der blev holdt, gav Johannes den erklæring, at han formodede, det var et...
En mand fra Skjærup satte ildersaks på skrifthusloftet. Så en aften kl. 9,:10 kom han hjem fra byen og kom i tanker om, at han skulde ind at se til hans ildersaks. Han stod op på ligbåren og kravlede derfra op på loftet. Men på båren lå forud en håndværksbos, og da han så den store skikkelse komme og kravle op, blev han ræd og sprang ud. Han fortalte om...
Degnen Nielsen i Klitlund, Råbjærg, havde ord for at kunne vise igjen. En gang havde en mand i Klitlund, som hed Dommer-Niels, forlist hans plovøkse om natten, og så gik han hen til degnen og spurgte ham, om ban kunde ikke vise den igjen. Jo, det kunde nok hænde, han kunde det; om han ikke havde nogen mistænkt? Jo, han troede, Kræn Lyng havde taget den,...
Der var en mand, der hed Skade-Kræn, han boede lige norden for Hvilshøj i Øster-Brøndcrslev, og hans kone hed Karen Hede. Så skulde de have tækket, og hun skulde være foruden og tække, men han skulde sy. Der var nu lave Vffigge, og de var murede af kampesten, hvor der sad nogle pigge af dem ud sådan hist og her, for det var jo ikke så akkurat muret. Så...
Forhen var der nogle, der ligefrem kjørte omkring og stjal. Et sted kom de ind og stjal en hel seng. Der lå en skrædder i sengen, men han holdt sig rolig og blev da båren ud med. Da de så kom et andet sted hen og gik ind der kravlede skrædderen ud af dynerne og kjørte tilbage med hel læsset. Efter Chr. Rasmussen, Højerup. P. C. Havbjerg
En pige vilde gå fra Dagbjærg og til Høgild mølle, og så gik hun med en lille enspor vej, der går lidt vest for Kongenshus. Der blev hun overfalden af en mandsperson og fik flere knivstik. Men der kom folk ad vejen i det samme, og han tog så flugten, men sagde til hende, at han nok skulde træffe hende en anden gang, og så skulde hun nok få lidt mere. Hun...
Om Jens Harpoth i Ringkjøbihg fortælles jo mange historier. Nogle unge knægte havde en gang båret ham ud i hans sengklæder på gaden om natten. Sådan småspøg kunde han godt lide og blev ikke fornærmet over. Men dem, der var jabrødre og sagde ja og a-men til alt, dem kunde han ikke lide. Thomas Andbæk, Lem.
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Når et dødsfald var indtruffet, blev de nærmeste naboer straks kaldte til strålæg, og konerne hjalp til med det. En dags tid før begravelsen holdtes kistelæg, og liget blev da klædt i jordeklæderne og lagt i kisten. Der trakteredes med varmt øl. Aftenen før begravelsen hentedes så ligbåren fra kainhuset, og liget blev båret til kirken. Hele lønet var...
Den forste dag, når gjæsterne var blevne satte til bords, kom der to karle ind med et stort messingfad (havde de ikke det, så et stort trug), der var fuldt af kjodmad, og midt på lå en stor flæskeskinke, omgiven af pølser og fårelår i pyntelig orden. Skinken var der sat pinde i, og på dem var anbragt blomster og grønt, æbler og kulørt papir og flag, som...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Kvægsølv på sig båren afværger for frugtsommelighed. P. Hansen.
På mange steder i Norge som og på Als bæres E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. III. 11 liget af superstition tre gange omkring kirken, forend at det begraves. J. B.
Snart det hårdeste arbejde, a har været med til, det var at slå kalk. Oppe i Hvirring kirkes våbenhus var en bænk, og når folkene i byen skulde have kalk, blev det båret derop, og så blev det først banket tort med en kølle af to kvindfolk for det var altid kvindernes bestilling. Derefter kom der vand på, og nu blev kalken tværet så længe, til den var...
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Det fortælles som aldeles sikkert, at fæsterne under Sk......holms gods endrju i dette århundredes begyndelse hellere tog en dragt prygl end betalte afgifter til ham. Det skal have været en undtagelse, at nogen betalte. En af de reglementerede kontordage mødte restanterne på skriverstuen for at bede om henstand. Den gamle herremand havde podogra, så han...
