15 datasets found
Danish Keywords: bås binde
Det kan undertiden hænde i en bondegård, at enhver spædekalv, som sættes ind i en vis bestemt bøvl for sig selv, døer, inden den kan bindes i bås. Det bedste middel derimod er en gang at få én til at forære sig en kalv. Men slige uheld kan også skyldes visse årsager og afhjælpes ved at fjerne disse. Således søgte en gang en mand til en klog kone og...
da.etk.DS_07_0_01183
Man tager i efteråret sorte kommen, inden kræet bliver bundet rigtig inde og får fuld kost i huset. Den sidste dag de er ude, da skal nødset gjores rigtig godt rent, og så strøes der over bådo i båse og krybber og grævning med sorte kommen, så kan ingen som belst bekse gjøre kræet skade den vinter. E. T. K.
Manden i en gård i Nørup hængte sig, og efter at de havde fået ham begravet, var der ingen, der vilde bo i gården, ti hver aften, så snart solen var gået ned, kom der en sort hund og rørte bare ved porten, så sprang den op. Den løb så gjennem huset fra den ene ende til den anden og stødte dørene op. Det var, som om kreaturerne vidste, når den var kommen,...
da.etk.DS_06_0_00592
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
En gammel mand fortæller, at han i sin ungdom tjente på Rammegård som forkarl. Her var der en bås i stalden ved den modsatte ende af, hvor karlekammeret var, og der kunde aldrig nogen hest stå, for om den end var bunden om aftenen, var den dog bestandig løs igjen om morgenen. Man sagde, at det var, fordi én af de forrige ejeres, hr Høeghs, ridehest der...
Vi havde en bindehund på Østergård, og så såre folk var i seng, så begyndte han også at tude, men én skulde aldrig høre ham, så længe der var et menneske oppe. Min fader tjente der i 22 år. Da han en aften havde givet hestene deres nætter og vilde ind i hans seng, da begyndte der en hest at dundre imod døren, og da de havde en 24, 25 heste, kunde der sær...
da.etk.DS_05_0_01853
På Sødal er der meget skrumleri. En aften vi sad og spiste meldmad, kom en vogn kjørende ind i gården og op for den store dør. Så siger a til staldkarlen: "Nu skal du ud, Hans." - "Jaja, lad dem først komme af." Vi var en halv snes mennesker inde i folkestuen, og vi hørte allesammen, vognen kjørte hen, hvor de plejede at spænde fra, men da Hans kom ud,...
da.etk.DS_05_0_01755
Pa herregården Lerkenfeldt er der meget spøgeri. Læreren her i Linde, der har tjent der, har fortalt mig følgende: Han vilde gjærne læse, men da der jo ikke var ro i folkestuen, fik han lov til at sidde om aftenen i en stue, der kaldtes ammestuen, hvor jomfruen og pigerne sad, når de havde noget at bestille, der var bedre ro. Når da klokken blev ved lag...
I Arup præstegård havde de også meget spøgeri. De havde en hund, der ikke kunde stå bunden, uden den fik brød hver aften. De havde også en bås, hvor ingen kreaturer kunde stå bundne. Derfor havde de to beder stående der. En aften spøgede det helt forfærdeligt oppe på et høloft. Min bedstemoder, som tjente der, hørte det en nat, hun sad ved en ko, der...
På Grinderslev kloster var der en ejer, som kom ridende omme fra kirkegården hver nat, og så red han ind i stalden, hvor der var to båse, som ingen heste kunde være bundne i. De andre heste havde han også trættet om morgenen. Så fik de et kors lagt under dørtræet til stalddøren, og han kunde så ikke komme der ind. Han red da langs med broen op oven over...
Der gik en jomfru og spøgte på Kongensgård hver juleog nytårsaften. Der var et fag imellem laJen og foderbåsen, der havde hun hængt sig. Så gik hun fra kirken og der ned til den bås. En gang var min husbond taget ned til Pinen at hente en ny pige, og da han kom tilbage, var det blevet noget sent. Så siger a, te a vilde følge med ud og give hovederne en...
da.etk.DS_05_0_00367
Min fader tjente i Hessel og var rogter. Så var det en aften, han og den anden rogter kom ud i fæhuset, da stod der en stor stud inden for doren. «Den er fra en af de øverste båse,» sagde han og trak op med den. Nej, de var fulde. «Ja, så må det være en af plovstudene.» De stod et andet sted. Men de stod også godt nok, og ingen steder var der en tom bås....
da.etk.DS_02_B_00176
I den samme gård i Ty, hvor min gammelfa'r tjente, blev der sådan en malør inde i stalden om natten. Han var nu avlskarl, og så gik han ind og fik alle folkene op, og de kom ud for at se, hvad der var ved det. Da var alle studene løsnede og gik nede i grævningen. Så skulde de jo til at have dem bundet, og den ene skulde pakke i båse, og den anden binde...
da.etk.DS_02_B_00174
I en gård i Malle, Ty, er der i stalden en bås, hvor der aldrig kan stå rødt kvæg bundet om juleaften. I en anden gård høres ofte en hest gå i stalden, slæbende med et jærngrimeskaft, men der er dog ingen. j. c. Overgård.
da.etk.DS_01_0_01323
Da en forpagter i Fovlum, præstegård kom og skulde tiltræde sin plads, skulde han jo have sine kreaturer derind. Så sagde folk ham, at der var en bås, hvor ingen kreaturer kunde være om natten. Men det vilde han ikke høre noget om og befalede sine folk: "Bind nu den plag i båsen." Om morgenen efter var deu los og gik nede i grævningen. Han kommanderede,...
da.etk.DS_01_0_01091
35