Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gårdmandssøn fra Hads herred, Frands Stormgård, kom til min bedstefader, som var præst i Præstholm, og bad ham læse med sig, da han vilde studere. Det skete, og senere blev den unge mand sekretær hos gekejmeråd Schak Eathlou på Rathlousdal. Senere kom han til grev Frijs, og han overlod ham en mølle i fæste. Altså var ban nu møller og blev så gift med...
Mølleren på Følle mølle han ejede en lille holm med græsning på, og så havde han en tolv, fjorten stude dor hver sommer. En gammel røgter, der hed Ole Rask, han skulde passe dem, og så havde han tilligemed en ko derovre, der skulde forsyne ham med mælk. Han havde en lille hytte at sidde i, og af og til sejlede han hjem til møllen efter fodevarer. En dag...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En gammel pebermø havde en overlevelsesrente, de efter hendes død vilde tilfalde kassen. Hun holdt hus for præsten og han spekulerede noget på dether og syntes, det var en skam, de penge ikke kunde få bedre anvendelse. Han foreslog hende at testamentere dem bort, imens hun var levende, men det vilde hun ingen bestemmelse tage om. Sagen var, at han vilde...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
En gammel meget rig pebersvend døde og havde lavet sit testamente sådan, at alle de kvinder, kan havde friet til, og som havde givet ham en kurv, skulde arve, og det begrundede han sådan, at det var dem, han havde at takke for, at han havde haft det så godt her i livet. Fru Johansen, Vejle.
Kirsten Jenses havde sin næstældste datter boende ude i Åndholm. Den ældste vilde ikke have karlen der, for han var ikke så meget kjøn, men den anden vilde, for det var godt at have lidt at klipp1 og lidt at stripp'. En dag fik moderen et godt stykke kjød sendende fra datteren. Så kom hun ind i gården: Metf, kan æ låne din store gryde? Hvad vil du...
Stroes der sand på ens strømpefødder, får han aldrig drengebørn. A. B. Berg.
Her i Brønderslev var sa meget godt ler, og her har de siddet og lavet gryder og kakkelgryder. Min bedstemoder havde også en kakkel, og den stod på en pald. Der var et hul i palden, som hun kunde sætte hendes fødder ned i. Hun boede i Tisse, men fik kakkelgryderue her i Brønderslev. Hun havde en stue i søndre ende af det hus, hyrden var i. A lå ved hende...
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
Der var en pige inde i Hads herred, hun havde fået et barn, og da hun nu ikke havde de bedste udsigter til at blive gift, kastede hun sine øjne på en søn af en skolelærer Helt, en rigtig døgenigt, og tilbød at holde ham på seminariet, når han så vilde gifte sig med hende. Han blev nu seminarist og fik siden Kolind embede. I den første præstes tid kunde...
Der var megen sygdom hjemme, og når folk snakkede om, at de var forgjorte, så sagde min fader, idet han pegte på et sølvspænde, han havde arvet i tredje led: Her sidder det, som nok skal holde trolden borte fra mig. Mariane Agger, Bjærgby.
En gårdmandsenke lod sin son gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter hende, men hun vilde være mand, så længe hun levede. Da hun tillige var stræng og gal, havde svigerdatteren det kun simpelt. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at udholde, og at hun vilde gå op på loftet og hænge sig. Men den...
i N ørhalne i et lille sted boede en løjtnant, som komanderede folkene, når de exercerede ved kirkerne. Samme løjtnant lod udarbejde to hjortekoveder og halse, som er til stede den dag i dag. Det blev arvet af en husholderske, som gik ved samme løjtnant, og hun var farmoder til Kristen Snedker i Nørhalne. Nik. Chr.
da.etk.JAH_05_0_00242
Det er en gammel skik her i egnen nord for Grenå, at drengene aftenen før 1. maj går omkring og synger Voldborgs aften vise uden for hvert hus. De modtager gaver pintsedag, og flæsk og penge i il at more sig for i deres legestue, og det er er vel for at minde derom, at de går. Visen lyder således: God aften dem, her inde boer, god aften hver og én! vi...
En proprietær på Nygård, der hed Buch, havde en søn, der arvede gården efter ham. Han bejlede til al verdens piger, også til pastor Jantzens døtre. Da han fik nej hos dem alle sammen, bad han en dag hans pige at vaske sig og klæde sig på, og så skød han hende ind i sovekammeret og sagde: "Du har været tro over lidet, jeg vil sætte dig over mere, gak ind...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
1726 blev Nørholm og Agerkrog kjøbtved auktion af St. Nielsen Ehrenfeldt, der døde 1741, men han boede her ikke. Teilmann til Skrumsager giftede sig noget efter med enken, det var hans anden kone. Den længstlevende skulde arve den anden. 1749 døde han, og hans tre sønner kastede lod om herregårdene. T. R. T. tik Enderupholm, A. C. T. tik Lunderup,...
Amtsforvalter Hans S vanholm ladede et skib med sand og lod det assurere højt og forlise, hvorimod han sendte kornet til fjenden. Derfor måtte han en dag årlig på kongens fødselsdag gå i slaveriet, hvorimod han den øvrige tid havde lejet en i sit sted. Han var en rytter fra Svanfolk, havde ingen børn, og hans broder arvede hans formue. Hans broder Hans...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
