Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I sådan en pæn bondegård i Mov sogn havde de ikke uden en eneste søn, og så havde de en karl. Karlen så så arm og så ussel ud, men sønnen var helt god at se til. »Det sætter mig i forundring«, siger sønnen, »sådan som du ser ud, så foiarmet og forsult, dersom a fik fode som du, så kuude a rele blive fed. Du kan bare bytte med mig og ligge i min seng i...
Skytten på Børglum Moster gik og skød på en hare flere dage, han skød, og den lob og gjorde kanallistroger med ham. Så lagde han en sølvknap i bøssen og tænkte, nu skulde han nok få held af det. Da sked han det ene framben i stykker, så den kunde ikke rende stærkere, end han kunde ride, og så fulgte han med den, til den slap ind ad et hønsehul ved gården...
Det var hver eneste gang de skulde til at brænde kar i Brændmosehus her søndeu for skoven, hvor Søren Pottemager boede, da rendte der en hare i det søndre og østre gårdsled, og karrene de blev gjærne gale for dem, inden de fik dem brændt, enten var de for lidt biændt, eller de var brændt i én klump, ét af to. Men så fik Søren fat i en arvet sølvknap, og...
Mester Matrin havde en broder i Astrup, der hed Mester Lavst. Denne skal have skjældt den daværende bispinde ud for en heks, og så blev han stævnet til at møde ude i Ribe og godtgjore, hvad han havde sagt. De stod for alteret, og der gik en lille fruerhund oppe imellem dem og var så glad og snøftede og sprang endog op ad nogle af dem. Det tænkte de ikke...
I True var der en kone, som sad uden for gangdøren på hendes gård, og så i det samme kom der en hare rendende forbi og rendte ud ved deu anden side og så hen til nabogårdeu. Så tog hun noget og jog efter den med og tænkte så ikke mere ved det. Men nogle dage e'.ter, da hun var ude at læsse hø, faldt hun ned af læsset og brækkede sin arm. Hendes mand...
I Lyngby Torp ved Lokken gik manden fra viddet. Der gik en kat og skravlede der, og de kunde ikke få den vist væk. Når de slog efter den, vilde den rive. Så var det en aften, da tog konen sig for at ville lægge an på don, og hun fik også held til at slå det ene ben i stykker, så den slæbte sig af sted hen til nabohuset. Der lå nu konen i sengen og havde...
Lars Trolddreng kunde omskabe sig og tage hvilken skikkelse på sig, han vilde. Således var han en gang en fugl og fløj op i et højt træ, men da man nævnte hans navn, faldt han ned og brod sin arm. Han skal have sagt, at det var ingen kunst at tage smør fra en kone og give det til en anden, men at tage fire skp. korn af et læs, der kjørte gjennem et...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
Jens Hansen kom i kongens tjeneste og blev dragon. Men det blev han snart kjed af. Så fandt han på at ville drive kunster med dem der inde. Når han skulde møde til gymnastik, kom han altid en times tid for sent, og skjældte de ham så ud og sagde, at klokkeu var så og så meget over tiden, sagde han, at det var ikke sandt, klokken var ikke mere end så og...
I Sønder-Kongerslev var en karl, som blev taget til dragon. De vilde slå soldaterne den gang, meu når de slog ham, faldt der enten en arm eller et ben af ham, det var, som han var helt rådden. En gaug kom han for sent i stalden, alle de andre var tague ud på exercerpladsen med hestene, så der var ingen til ham. Hau red da ud på en halmbronge, og siden...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
År en ting er bleven stjålen væk, og de véd ikke, hvem personen er. Så skal du tage et hvidlog og brød, og binde begge dele under din venstre arm, når du går tilsengs, så skal tyven vise sig for dig i drømme. Men idet du vågner, må du ikke gnide baghovedet med dine hænder, da du ellers glemmer, hvad du har drømt. Når du har set personen, kan du nok...
En mand i Lindknud, Mikkel Gert siger, at det er let at stille løbske heste, for det har han selv gjort. Det går sådan til, at man trækker sin trøje af, vender den vront og holder den op over hovedet i begge armene, som strækkes i vejret. Så standser de straks. Iver Lavrsen, Egtved.
For omtrent 50 år siden rejste min fader som håndværkssvend oppe omkring den botniske bugt. »En aften kom jeg til en bondegård for at søge nattely. Jeg traf bonden uden for, han stod og syslede med et læs hamp, da jeg kom, men fulgte straks med ind i stuen. Vi fik noget at spise, og da vi havde spist, siger han: »Har du ikke lyst til at gå med ud, for...
Maren Håning var skidden og fuld af utøj og havde en vissen arm. I den nærmeste egn regnede man hende for intet, men anden steds regnedes hun. Fra egnen ved Nissum Jjordaøgtes hun lige så vel som fra Banders-egnen, ja, selv fra Mols har syge været hos hende. Hendes lægemidler var nærmest husråd. Det er vist uden for al tvivl, at hun befattede sig med...
Klemmen var en gang rejst til bryllup i Torsager, og imens var der nogle henne at stjæle i skoven. Der var éu, de kaldte Bandesmeden, for det han var så slem til at bande, og ham havde folk ingen god tro til. »Hvad om han nu kommer og stjæler i skoven, mens du er her til bryllup«, siger de. »Ja, så skal han komme til at stå og høde med øksen, til a...
Der boede én her ude i Dalsgård ved Bystrup, han hed Randrup og kunde sige al ting forud. Han kunde sige bestemt, hvad føl der var i et og, enten heste- eller mårføl o. s. v. Han kurerede en gang min fader. Så forbød han ham at gå ud eller komme på marken, inden tre solemærker var forbi, for han var forhekset. Han kom sig også, men det med de tr9...
En kone, som har tjent på en gård i nærheden af Odense, der héd Kamgård, har fortalt følgende: »Da jeg tjente derpå gården, var der en gartner, som rejste til Odense og solgte frugt og andre ting fra haven; men han bedrog sin herre for en del af pengene, som lian stak i hans egen lomme. Da han en gang kom hjem fra byen, var han syg og måtte gå i seng...
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen...
På Kjeldgård i Salling var en gang en mand, som havde studeret til præst, men havde foretrukket at blive herremand. Så var deten juleaften, da karlene havde fået deres nætter, at de satte sig til at spille kort, og der bliver sådan banden og skjændesen imellem dem, te det var forskrækkeligt, og én af dem gav de andre nogle bank, så han måtte rende ud i...
