Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En pjaltkræmmer oppe fra den anden side af Horsens kom til Hårby og gik byen igjennem. Aftenen stunder til, og han kan ikke få hus der. Så kommer han ind til Lavst Ladefogeds. A har så ringe anstalter til sådan nogle, siger han, der er somme, der har senge til slige folk, men det har a ikke. Nu kan du prøve ad i de andre gårde, og skulde det knibe,...
Peder Svanes fader Kristian Svane, der har været lærer i Hornum, var først arbejder på Urup. Der sad han og spilte polskpas med en løber fra Ft isenborg, og de blev ved, til klokken var ti om aftenen. Nu, siger loberen, nu må jeg ikke spille længere, for jeg skal hjem og klæde min herre af. Da havde han 6 mil hjem. Løberne havde en stok, der var en 3...
Der har været en hurtigløber i Nibe, han var Svensker af fødsel. Som barn blev han syg og kunde hverken stå eller gå. Så blev han opereret, og milten taget ud, og så blev han så rask og kunde løbe så hurtig. I 64, da Tyskerne var der, løb han til Ålborg to gange og til Løgstør én gang den samme dag som stafet. Han kom en dag kjørende ned ad Halkjær bakke...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Som bysmed i Søften fik a følgende løn: 3 havrekjærve og 3 bygkjærve af hver tønde hartkorn, ligeledes 1 fdk. rug og 1 fdk. byg af en tønde hartkorn, og endelig græsning til en ko. Var de godt fornøjede med mig, gav de godt mål, og der var de gårui, Jivor a fik indtil 3 skp. korn. Mere var der ikke i fast løn: men så fik a 3 daler for en ny vogn at...
For at spare på lysningen fik vi hvert år et læs lyseklyne oppe fra Omme, og dem sad min moder og spandt ved mangen morgen, og om aftenen arbejdede vi Også ved dem. Kristen Nielsen Hulmose. Hoven.
Om aftenen stod lysstolen midt på gulvet, og derpå blev perllyset anbragt. Så sad alle folkene der omkring og arbejdede. Der støbtes både store lys, perler og pråser. Perler var en mellemting mellem store lys og pråser. Disse sidste var til at gå og hvøvte med omkring i stuen. Lyset stod i en trælysestage, hvori der tit var en klemme, for at det ikke...
På Palstrup mark lå der et hus, som lejedes ud til en og anden arbejder på gården. Der var jeg en gang inde og så, hvordan hønsene havde deres rane oppe oven på den gammeldags himmelseng, som stod i stuen, og som familien lå i. Det var nær aften, og hønsene havde allerede sat sig til ro. Det måtte hverken være hyggeligt eller renligt at ligge i den seng....
da.etk.JAH_03_0_00077
Den gamle Moselundgård, der lå lige nede ved mosen, var så gammeldags i et og alt, og folkene med. Man kom ind ad en egedør så lav, at et almindeligt menneske skulde bukke sig for at gå gjennem den. Der var en stenpikket lille forstue. Derfra kom man ind i skorstensstuen med det åbne ildsted, hvor familien sad og arbejdede ved lysebillingerne. Der var en...
En gammel mand, der har tjent på Lønborggård som ladefoged, har ofte i min barndom fortalt mig følgende, som han selv antog for fuldstændig sandt: Da det midterste og første stykke af den nuværende lade på Lønborggård skulde bygges, forskreves der en dygtig bygmester (hvorfra véd jeg ikke). Laden skulde være ualmindelig svær og 24 alen dyb, så egnens...
Peder Larsen var snedker og arbejdede meget på Spøtrup. En dag kom manden der hed Nissen ud til ham, som han var ved at sætte vinduer ind på fæhuset; han strakte armene ud og målte således langs med muren. Manden siger så til ham, om han havde glemt sit mål hjemme. "Nej, så pinedød nej har a ikke." "Hvorfor måler han så med armene?" - "Æ bruger...
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
Kristen Sø han kunde tage Hammel kirkeklokke og stå og ringe imellem hans ben, og den var endda sådan, at der skulde 6 karle til at hejse den op i taljeværk, da de var færdige med at mure tårnet. Der kom en indretning det var da et menneske her over fra England, der skulde ride bæster til, og han bliver for modig, for han kunde slå alle mennesker til...
Jens Sø boede på Frisenborg gods, en fjerdingvej fra gården, og han gik hver dag derind og arbejdede. Nu havde han det jo småt, og så bad han en gang greven om at få en pose rug. Ja, han fik lovning på den, men så syede han et lagen sammen og kom nu med den pose, og den gik der 20 skjæpper rug i. De lagde den på ryggen af ham, og så gik han. Ladefogden...
Den gamle Bojle her i Hemmet var ualmindelig stærk. Han gik altid med et stykke reb om livet. Da man spurgte ham, hvorfor han gik med det, sagde han: Jo, han havde en bitte plag, og når han ikke kunde rykke det ene, så tog han også ved med. Han og hans sønner arbejdede mere end andre folk, men ikke hver dag. En gang havde de skræddere, og da sad sønnen...
Der boede en mand i Vester-Lem, der bed Kristen Røgter, han var fæstebonde til Bustrup. Da han nu blev gammel og kunde ikke arbejde længere, kom der en anden en til at skulle have gården. Så havde han en datter, det var hans eneste barn, men hun var sådan en uanselig en og tilmed noget lam. Der var så også en ungkarl, som hed Thomas, han var sådan en...
I en erlftæring til regjeringen om folkets standpunkt skrev Teilmann: "Den mindst oplyste er den troeste arbejder." Da dette kom til [ræstens erklæring, skrev han: "Det er meget sandt: når en blind leder en blind, falder de begge i graven." Det var pastor Hjerrild i Øsse. Han var så bekjendt for hans ligefremhed. Man kunde ikke kjende ham fra bonderne....
Nogle gamle, der arbejdede på at jævne voldene om Lundenæs, fandt havrekjærner, der var halvt forbrændte, Og en messing-dørvrider. Søren Karl Hansen. Ádum præstegård.
For et hundrede år siden var der kvægsyge i Galten. Da alle råd var prøvede, greb man til et sidste middel. Fire mænd blev satte til med et uldent reb at drage ild i en ledstolpe. Dette skete ved, at snoren med hast og størst mulig kraft blev dragen gjennem et hul i stolpen. Mens dette stod på, måtte der ikke være ild i byen. Længe arbejdede de to, men...
Nar den tid kom, at hørren til en gård skulde ruskes, mødte hele mandskabet ude ved ageren, og så tog alle pigerne deres strømpeband og bandt sammen. Med den saledes lavede strikke blev nu horstykket målt af i småstykker, sa at hver enkelt af de ruskende fik lige meget. Ellers kunde jo somme haft lyst til at gå og drive over arbejdet, men nu kappedes de...
