Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
246 datasets found
Danish Keywords: arbejde
En fremmed karl kom til at tjene i en vis landsby, og en søndag, da de andre unge folk dandsede ude på gaden, sad han for sig selv oppe på et stendige og så på det og sad og slog takt med hans træsko. Lige med ét' løb de til alle sider, både karle og piger. Han spurgte dem ad, hvad do lob for, og så sagde de, det var for det heksemesteren kom. Da ser han...
Jens Hansen arbejdede en gang nede i Branderup mølle, og der havde do samtidig en skrædder at sy. Ham skulde Jens Hansen sove ved om natten, og det var han kjed af. Den første aften, lav de havde været i seng en lidt, så står Jens Hansen op og går from og tilbage ad guivet med hans store økse i lianden, den stod nemlig der inde i kammeret. Så giver han...
da.etk.JAT_06_0_01135
Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne...
da.etk.JAT_06_0_01131
Den gamle Bertel Sørensen Langthjem er nu ved døden afgået, 74 år gi. Aldrig havde han lært noget båndværk, men arbejdede i alle metaller såvel som i træ og med udmærket kunstfærdighed. Især udmærkede han sig ved forfærdigelse af stueure. De er af kjendere ansete som udmærkede, skjønne nøjagtige og uopslidelige. Han selv sagde, at om hundrede år skulde...
da.etk.JAT_06_0_01127
Niels Hansen Li or født den 27. september 1816 på Damsgård i Læborg sogn. Efter at være bleven gift, kom han til at bo i et hus inde ved Vejen mose og boede der i 46 år, idet han kom dertil 1844. Så døde konen, og nu kunde han ikke bjærge sig ene, så meget mere som han omtrent samtidig blev blind. Altså måtte fattigvæsanet tage sig af ham, og han fik...
På herregården Kvistrup i Gimsing sogu tjente en arbejdsmand, der havde fået bygget et hus på en jordlod, som tilhørte gården. Der gik han så på dagleje om sommeren og arbejdede som tærsker om vinteren. Det skulde være på akkord, og så akkorderede han med herremanden om, at han skulde tærske der i ti år for de rugkjærner, der den første vinter fløj i...
Går man forbi én, som arbejder, hilses der: Godaw å Guj hjælp. Kommer man ind et sted, hvor der spises, siger man: Sing gåt, eller: Godaw å sing gåt, eller: Walbekom jær. Dor svares tak. Adslev. Mikkel Sørensen.
En gammel skolekammerat af biskop P. O. Bojsen, stod og arbejdede i en grøft ved Emmerlev, da biskoppen kom forbi. Manden hilste d\Tbt, og så sagde Boisen: “Du skal ikke tage hatten af for mig”. Den anden svarede: “Ja, de ær endt få dæ, Peer, men de æ få dit bælle æmbet”. Bispen blev noget flov ved det. Pastor Jensen, Ringeuæs.
da.etk.JAT_06_0_00676
Pastor Smith i Vilsted var så meget en ussel præst. Han var der, mens jeg var på seminariet i Randum. Han kom altid syngende eller nynnende ind i kirken, og så udmærkede han sig ved sin glemsomhed. Dor var en tid vakance i degneembedet, og så skulde et par af seminaristerne skiftes til at gå derover og forrette det i den tid. Da jeg og en kammerat var...
da.etk.JAT_06_0_00651
Landevejen til Århus gik forhen forbi Skårupgård. Når der var flere vogne i følge, havde de den skik, så snart de kom til en åben plads inde i skoven, at give holdt og få dem en styrkuing — det var altså en sædvane. Så en aften kom der nogle vogne, og de standsede. Det var månelyst vejr, og så fik de noget stort hvidt noget at se inde i skoven ; når...
Peder Larsen i Lem arbejdede på Spøtrup. Så kom der bud, at hans kone var bleven syg, og han måtte da hjem om aftenen. Men han turde ikke gå ene, og så vilde han have ou karl til at følge med sig. Det tykte Nissen sært om, han var en voksen karl og havde (vel ingen ond samvittighed. Nå ja, så måtte han jo te'n, men gik og blev ræd for hans skygge. Han...
da.etk.JAT_06_0_00267
Morten Andersen i Ikast var en rigtig selvklog mand og havde altid det mundheld : Ser du, når noget ret skulde indprentes, men i det samme lukkede han selv øjnene. En dag var han tilligemed Bønnen i den gård, hvor han arbejdede, ved at plukke lyng i nærheden af den gamle Horsens-Kingkjobing landevej, og så står ban og snovser og kikker op. Da siger Sonne...
Der boede en gammel ma nd oppe på Egtved mark mellem Egtved og Fuglsang, han hed Mads Jysk, og han havde en hest, han kaldte Pojek, og hans kone kaldte han Stolt-Karen Møllers. De to havde denher gamle nationaldragt at gå i. Hun havde rødt skjort og lyseblåt livstykke uden ærmer og et klæde om halsen, der var stukken ind under det for neden; han havde...
En gammel døv skrædder i Tranebjærg tjente om høsten ved en mand. der drev hans lod. Så siger manden en dag: “I morgen så kommer a ud at så rug for dig. Skrædderen mente, han spurgte om, hvor han ellers arbejdede, når han ikke var der, og svarer så: “A er nede på Per Jensens sandagre”. -—”A, du er en døv pranger,— “Syv skjæpper”, Han mente jo, han havde...
da.etk.JAT_06_0_00128
Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved...
da.etk.JAT_06_0_00012
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
da.etk.JAT_05_0_00372
Peder Frederiksen her i Astrup har fortalt mig, at da han i 1850 var kommen hjem fra krigen, traf det sig en dag, han var her inde i byen, at ungdommen var ved at springe buk på pladsen her uden for min butik. Da han nu havde set på løjerne en tid, sagde han til nogle andre, som stod der, om de vilde slå et væddemål med ham om, at han kunde springe over...
da.etk.JAT_05_0_00371
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
da.etk.JAT_05_0_00344
Der kom et menneske her sønder af æ land og gik og bad om. Så stod æ her osten ved huset og arbejdede ved båden og så nok, han gik fra hus til hus. Konen var gået ud ad stalden at malke, og æ sad jo der og obselverede, te ha gik, og der stjæler han to nidsakse fra os, og konen havde endd lånt den ene, de lå i vinderet, og vores egen var øjet klinket i....
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
da.etk.JAT_05_0_00010
35