Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
296 datasets found
Danish Keywords: ansigt
Pastor Kjær i Skjærbæk havde fået en apostelgruppe foræret, og den var stillet op i hans sal. Så kommer degnen ind til ham, det var nu sådan en tør hund, og præsten fører ham da ep i salen for at vise ham gruppen, og han står og ser på den. Så siger han: “Hvem af dem mon der skulde være Judas?” Da tager præsten degnen i nakken, vender hans ansigt ind mod...
Der kom en karl som havde fået en maske for ansigtet, ind i en gård i Gånsager. Da den gamle kone så det, sagde hun: “No hår vi min sæel æ døwel, la mæ fo æ baen”. Peder Gad, Ravnholt.
da.etk.JAT_06_0_01180
En skawn kåel: mager karl, især i ansigtet. Grindsted.
da.etk.JAT_06_0_01001
Biskop Munter og en smed i Kjøbenhavn var begge store møntsamlere. Jævnlig beså de hinandens samlinger. Når smeden havde fået en ny mønt, som biskoppen ikke havde, og han stod og beså den, stak han den uforvarende i lommen. Smeden tænkte nok, hvor den var, gik til biskoppen og bad om at få den mont, han havde taget fra ham. Han satte et meget vredt...
da.etk.JAT_06_0_00678
Pastor Olrik i Ølgod spurgte børnene, hvad en kvinde er. Ingen svarede ham. “Men véd I ikke det! det er et hunmenneske”. En anden gang spurgte han: “Hvad er en kind?” Nej, det vidste de heller ikke. Han vender sig nu til en enkelt pige og siger helt bebrejdende til hende: “Hvad, véd du ikke, hvad en kind er!” Hun stikker i at græde. “Det er et stykke...
da.etk.JAT_06_0_00662
Samtidig med pastor Bang i Løsning var en pastor Kirketerp i Ø.-Snede, og de kom meget sammen, og man så dem altid til hest, for de red begge to både i besøg til hinanden og når de var ude i sognene på sygebesøg. En aften kom Bang og vilde besøge Kirketerp, og idet han rider ind ad porten i Ø.-Snede, kommer Kirketerp ridende ud i fuld karriere....
da.etk.JAT_06_0_00554
En propritær fra Ringkjøbing-egnen var kjort til Århus. Da han så var på hjemvejon, kom der en hosekræmmer til ham, og han tilbyder ham at komme op at kjøre med. Kræmmeren var også vester fra og gik jo omkring på handelen. Han havde kjøbt sig et knippe rodspætter i Århus, som han lagde bag i vognen. Herremanden foreslår ham at sælge de flynder til ham,...
da.etk.JAT_06_0_00377
En fynsk æblchandler var kommen til Borupgård, og der vilde karlene kjøbe æbler af ham, men havde ingen penge. Så kjørte han jo sin vej og kom til Borup og vilde overnatte. Men da de skulde i seng, var der blevet en halv tønde af de bedste æbler henne. Manden var svært kjed af det. “Lad os få bud efter Præst-Jens”, sagde værten. Han kom og fik snak med...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
da.etk.JAT_06_0_00175
Et par kjæltringer kom vesterfra ad landevejen gjennem Tåbøl og skjsendtes meget hæftig. Per Janderup stod på samme tid i Tåbøl kroes lade og tarsk. Da han hørte skjænderiet, tog han en splittet slagvol ned, og idet parret passerede forbi, langede han ud og slog kjællingen i nakken, så hun var lige ved at dejse, hvorefter han skyndsomt trak sig tilbage...
da.etk.JAT_06_0_00117
Der var en mand i Langkjær i Brande, han var så udmærket til at drive løjer. Det var i den tid, da folk ikke måtte brænde brændevin, og de vilde gjemme for betjentene, hvad de brugte til det. En dag kom betjentene, da de netop var ved at brænde i mit hjem. Så får denher mand nogle torv samlet sammen i en pose og rendte med dem på nakken ud i mosen, og...
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i...
da.etk.JAT_05_0_00236
Der boede en mestertyv her ovre i Lem, de kaldte Tyve-Soren Nielsen. Han sagde altid, det var godt, han kunde komme, hvor han havde for været. En gang tog han sig for at gjøre sig til kjøbmand, og så vilde han hen og kjøbe svin. Han bildte kromanden ind, at han havde kjøbt så mange svin sammen, og ban havde ordret folk til at møde ved kroen til en vis...
da.etk.JAT_05_0_00226
I Enslev, Koldt sogn, boede for flere år siden en gammel bonde, som hed Lavst Rasmussen. Han var godt kjendt med den gamle læge Schmiegelow i Århus, og de to var dus og kom ofte sammen. En dag Lavst var ude at lære en dreng at harve, var de så uheldige, at harven væltede for dem, og en tand ramte Lavst i ansigtet og flængede hans underlæbe, så han ikke...
da.etk.JAT_05_0_00155
“Di skhvter ed mæ æ tænd, lissom Stjænns mænd”. Denne talemåde har følgende oprindelse, Mændene i Stens var slemme til at smugle over grændsen, men så blev den ene mand kjed af den håndtering og gav sig til at spidse ud (o: mælde til kontrolløren, hvor der var kram i gårdene, som skulde smugles over). Altså mælder han, at den anden mand nok vilde til at...
da.etk.JAT_05_0_00122
Kvinderne på Amager havde i ældre tid en særegen kirkedragt, en lang kåbe, som næsten dækkede både krop og ansigt. Ved begravelser blev gårdkonerne indbudt til at bred' børe o: betrække opsatsen, hvorpå liget lå, med tæpper.
da.etk.JAT_04_0_00385
Kukkeluns var den, som ikke vildo drikke sin dram ved gilderne, når omgangen kom til ham. Han lik da drammen kastet i ansigtet. De øvrige sang så hans skål pà følgende vis: Og dette skal være kukkeluns til ære. Hurra! Og skam for den, som ikke kukkcluris's skål vil drikke. Hurra, hurra! den skål var brav, drik den av! Mikkel Sørensen.
da.etk.JAT_04_0_00066
To unge piger i Magleby gik en 1. nymåne efter nytår op til Magleby kirke for at få deres kjærester at se ved midnat. De satte en spand med vand udenfor kirkedøren, og nu skulde de gå tre gange rundt om kirken, da vilde de kunde få et billede af kjæresten at se i spanden. Da de var komne to gange rundt, blev den ene pige bange og løb, men den anden...
Her på egnen og ned ad Tønder til siger man for et mundheld: Det er så rele med en pande duelse i æ nakke på æ søndag morgen. Det har sin oprindelse fra en hjulmager, som hed Iver Hjuler, i Kloster. Han tog sig gjærne en lille én over tørsten, og da han så en løverdag aften havde siddet og sviret med hans kammerater, var han jo dårlig tilpas om søndag...
10