Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Kjær i bkjærbæk og så degnen de var til selskab på apoteket hos Thaning. Der var netop kommen en ny læge til byen, og så siger pastor Kjær blandt andet til ham: Ja, De kan være glad ved, at De er kommen så sent til sognet, for vi har haft store udgifter her i det sidste år. Blandt andet har vi måttet anskaffe os et årreværk i kirken, da degnen...
I september 1836 kom en gårdmandskone til præsten og klagede for ham sin nød over, at man beskyldte hende, hendes mand og deres 3 ældste børn for hekseri. Anledningen dertil var allerede tre år gammel. En enkekone, som besidder en udflyttergård, hvis mark stoder op til deres, mistede den gang en ung hest. der i nogen tid havde været syg. Forst havde hun...
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
Niels Mikael Åboe, der var præst i Kragelund fra 1820 til 1859, var en af sin tids lærdeste præster. Der skulde en gang være provstevisitats i Kragelund, og provsten var hr. Stockholm i Levring, også kaldet Linkeben, fordi han havde en hinkende gang, da det ene ben var kortere end det andet. Provsten var en brøsig og spydig herre, så pastor Aboe ikke var...
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
Når pastor Tegdcr i Feldballe var i Nodager til sidsttjeneste, tilbragte han aftenen hos hans nabopræst i Kolind, og skulde der holdes taler ved særegne lejligheder, som f.. eks. ved kong Frederik den Sjettes dod, så lånte han den præken, som præsten i Kolind havde skrovet i den anledning, og den holdt han så. En mand i Nodager havde om formiddagen bort...
Pastor Høst havde været i Suldruj> kirke, som havde været under reparation i lang tid. En herremand pa Alba'k. der hed Holbeeh, ejede kirken og var just ikke bekjendt for sin retfærdighed. Da nu præsten kom hjem, fortalte han til Han-en : Nu har jeg været i Suldrup, og Holbeeh var i kirke. Så sagde Do vel et lille passende ord til ham. Ja. ...
Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
Der skulde være brudevielse, og pastor Petersen i Ørting var mødt, men ikke brudefølget. Han ventede længe, og så sagde han til degnen: Hm hm, vi må hellere kjøre hjem, der bliver ikke noget af i dag. Degnen fandt nu anledning til at ytre: Lad os dog vente et kvarter. Ja, så gjorde de det, og endelig kom toget, og de kom ind i kirken. Så blev der...
Pastor Reilmann i Bjærgby på Tåsinge, der døde 1879, holdt en dag en prædiken over den gjældbundne tjener og formanede i den anledning menigheden til at udvise langmodigbed og eftergivenhed. Endelig eftei prækenen lyste han som sædvanlig til kirkestævne. Det var nemlig skik der på egnen at gjøre det fra prækestolen, og der blev indført i tillysningsbogen...
Ved en aftengudstjeneste, der for kort tid siden holdtes i Brørup kirke af pastor Br .. . st. .. fra Gr......p, havde han valgt til sin tekst lignelsen om de fire slags sædejord og tog da anledning til at undervise menigheden om, hvordan man kunde fremstille kainit ved at brænde i et stort bål, hvad der klippedes af tjørnegjærder, og han ytrede også...
En pige her fra egnen vilde rejse til Kjøbenhavn. Så skulde hun jo med et sejlskib fra Kanders. Men hun kom ikke længere end til Udbyhøj, og så kom hun hjem igjen efter to dagos forlob. Så fandt hun anledning til at spørge om, hvad det var for et dyr, der gik på gulvet med den lange stjert. Moderen svarede: Men, Kjæsten, kende do at wå kat længer?
I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. Hvad er din søsters adresse?...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En kones forste mand var dod for et års tid siden, og nu skulde hun giftes igjen. Da hun var ved at skulle tage fra hjemmet til kirken, hvor vielsen med den nuværende mand skulde fuldbyrdes, sagde hun til en af konerne, som gik til hånde i huset i dagens anledning: Det er dog bedst, jeg får et lommetørklæde med, jeg kunde gjærne få brug for det, når jeg...
Når der uden nogen ydre anledning påkommer én en gysen, så siger vedkommende: Nu gik døden over min grav. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01526
På Engelsholm skulde der en gang i hostens tid kjores rug ind, og i den anledning var der tilsagt en hel del hovbønder at kjore. Blandt dem var der en mand fra Store-Lime, der hed Mikkel Jakobsen. Samme Mikkel var ikke bange for hans egen skygge. Han kom nu kjorende over borggården og skulde i marken efter et læs, da herremanden i det samme kommer...
Grev Skeel til Viskum, Hemmestrup o. ni. m. holdt nævnte to gårde fal. I den anledning kom der nu og da nogle fornemme fremmede. En dag, da der saledes var en del adelsmænd, kom en vis bodkor .luul kjorende med et par stude (g forlangte at fà greven i tab'. Han blev da vist op i salen, hvor greven sad med de fremmede, og rykkede frem med sit ærende, han...
Det gik forhen ikke så nøje til med gamle heste, mange blev af kjorte i efteråret, og så duede de ikke mere. Et efterår var der på Børkop mark kommet til at gå sådant et gammel og og græsse. Ingen afhentede det, og da det havde gået i nogen tid, tog man det ind og lyste det op, som loven bod, i tre kirkesogne. Da der efter dette ingen ejer mældte sig,...
Den Viborg bisp kom på visitats i Gudion. Der var to skolemestre i pastoratet, som hed ligedan, men der var dog den forskjel, at den ene kunde synge, den anden ikke. Så talte biskoppen og præsten med hinanden om lærerne, og præsten roste den syngende lærer som en dygtig mand. De kom så på visitats forst hos den ikke syngende, og nu havde bispen taget så...
