77 datasets found
Danish Keywords: alvor
Morten Skrædder fra Over-Isen var tækkemand, og han havde fået i sinde at ville få den skat, der efter gammelt sagn fandtes i Isenbjærg. Hyrdedrengene havde tit hørt bjærgmanden slå hans kiste i lås, og det fortalte de så længe for Multen, at han bestemte, det nu skulde være alvor. Han var på arbejde på gården Kjærskoved, og der var en 2, 3 voksne...
da.etk.JAT_06_0_01131
I Håsum i Salling levede i sin tid en rig mand, ved navn N. T.; han boldt strengt på, at der skulde holdes bordbon ved måltiderne, ligesom han på søn- og helligdage læste prækener af Jesper Brochmands huspostille, som han næsten kunde udenad. Da han var barnlos, overlod han i en forholdsvis ung alder gården til en plejedatter, der blev gift med...
da.etk.JAT_06_0_01103
Knud Gjermand, der boede ude på Lindet i Skjærup, ban var til molle i Børkop, for den gang var der ingen mølle i Lindet, Det var netop den dag, slavekrigen skulde været brudt ud. Mølleren fortæller ham, at han lige havde fået et redskab lavet til det, og nu skulde han afsted ud imod dem. Ja, så vilde Knud også afsted, for han skulde da med. Han får i en...
da.etk.JAT_06_0_00728
Mons Jæger var huslærer på Låland, var den Bojsen der som præst, der senere blev stiftsprovst i Ribe. Om ham sagde Jæger: “Denne Bojsen vilde gjærne give sig ud for lidt mere, end han var. I anledning af et stykke, han skrev, *) og hvori han åbenbarede sig som Grundtvigianer, havde jeg en samtale med ham. Da han havde begyndt sit stykke således: På et af...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
da.etk.JAT_06_0_00301
Karlene i en præstegård satte et væddemål med hverandre om, at den ene af dem turde ikke gå op i benhuset ved kirken og tage et ben med hjem. Lønnen vovedes derpå, men da han nu så, det skulde være alvor, fortrød han det og bad præsten om råd. Han rådede ham til at gå op i gravhvælvingen og råbe, når den anden kom og vilde tage benet: “Det er mit bon”....
da.etk.JAT_06_0_00288
Ejeren af Bobøl, Hjardemål hed han, der var nabo til Ane Astrup, vilde have løjer med hende. Når han kom og samlede kvægtiende og spurgte hende om, hvor mange lam de havde, svarede hun: “Ja, vi har mange”. — “Hvor mange?” siger han. “Ja, wi håer da en hal hunder nå trøje (o: nærmere tredive”), — En gang, hun syntes, Hjardemål havde været dem vel nær med...
da.etk.JAT_06_0_00155
Der var en karl under Lundenæs gods, der hed Lars Lodal. Herremanden vilde have ham til soldat, og det var han ræd for. Da han nu mærker, det skal være alvor, så stikke: han af fra Skjærn og op ad Faster til. Men så havde ladefogden mærket det, og ham og en anden karl de sad til hest og satte efter ham, og så nåer de ham ved en høj oppe ved Kjelstrup i...
da.etk.JAT_05_0_00296
Doktor Bredenfeldt var min gamle faders bedste ven. En gang kom der bud fra greven, han skulde komme op til ham. Men da han allerede havde været der én gang den samme dag Hans Andersen, Jerup. og nu stod og skulde ud til en fattig syg, så sagde han nej. han kunde ikke komme mere i dag. Dagen efter sender greven atter hud og lod ham vide, da han kom, at...
da.etk.JAT_05_0_00152
Stjernholm på Kjeldgård var til barnedåb på Østergård, og han kjørte i stads med fire for. Hen på natten fik kusken ordre til at kjore for døren, og kort efter blev vogndøren smækket i, og han kjørte. Da han kom hjem, kom fruen ud for at tage imod sin mand. Så siger hun: “Min mand er jo ikke i vogn0n.” — “Så må a have taget fejl”, sagde kusken, og han...
da.etk.JAT_04_0_00213
Når et barn græder i sovne, skal man nævne det ved navn og sige, det er løgn. 786 og 787. J. B.
da.etk.JAT_03_0_00787
En ung pige må rykke garnet af, før det trædes i nålen, ellers bliver hun ikke gift. p,k. Mathilde Kofod. E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. III. 7
da.etk.JAT_03_0_00626
Min faders moder var nede at besøge hendes broder i Vangkjær i Torslev. Han handlede noget og havde i Ålborg fået nogle kartofler. Der fik hun en halv snes stykker ved ham og fik med sig hjem og satte dem. Det var jo så nykomment med deher kartofler. Det var ved året 1800. Jokum Kristensen, Sæsing.
da.etk.JAT_03_0_00127
Enkelte steder har de ler så fed, at det formelig kan krybe op til knæerne af arbejdsfolkene underneden klæderne. Det kalder de trilleler. I førstningen kniber det for kornet i sådan jord, men når det kan gro sådan op, at det kan dække jorden, eller den bliver fånnlut, så kan det gro for alvor. Askildrup v. Kanders.
En gammel møller i Løvel var en rigtig gudsbespotter. Da hans kone døde, sagde han: Det og det klokkeslæt da kom han og snappede hende. Men hvad det var for en han, véd a ikke af. Han vilde selv begraves vesten for en torn på kirkegården, at han kunde have den at tage ved, når han skulde stå op af graven. Han bestemte, at der skulde lægges en sten på...
da.etk.JAH_06_0_00450
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Der boede en mand i Vesteregnen noget norden for Holstebro, og ham kaldte de Per Timling, det var sådan en sær konstig træjring. Han var fra gården Timling i Asp sogn og blev taget til gardist under Frederik den sjette, som lagde mærke til ham, og hos hvem han kom til at stå meget højt, sa han endogså mere end én gang hjalp ham ud af forlegenhed. Efter...
For en 100 år siden boede i Engesvang en mand og kone, der havde flere børn. De var meget gudfrygtige og hellige, og de bad og læste tidlig og silde, men derfor blev det kun småt med deres legemlige arbejde, og den tid de fik tilovers fra deres læsen og beden, kunde ikke skaffe dem brødet. De hængte så en tom pose ud på husets ene endemur og bad nu Gud...
da.etk.JAH_06_0_00061
I Bylderup sogn boede en mand, der var bekjendt for sin store ugudelighed. Han havde ved falsk ed tilvunden sig en del jord, idet han tog jord fra sin egen have i stovterne. Han havde også begået flere uretfærdigheder, og folk var alle bange for ham. Endelig blev han syg og døde, og hans to sønner tog dagen efter til marked og gik med flor om hatten og...
da.etk.JAH_06_0_00058
Gamle-Hans var en gedigen kjæltring. Han havde to sønner: Smalle-Hans og Anders. Anders blev gift i Skive med et kvindfolk fra fattiggården der. Han fik et godt udstyr og klingende mønt for at tage hende. De lejede sig så et kjoietøj med to trompetere bag på og kjørte under musik gjennem byen og så meget af sognet, de kunde. Ovenpå gjorde de et stort...
da.etk.JAH_05_0_00690
35