Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en præst i Branderup, der hed Ørbech, ban kom siden til Arrild. Sine foresatte kunde han aldrig forliges med, hverken provst eller biskop. Den gang var det hiskop Kofod. De to kom en gang til at skjændes i Branderup skole, og præsten beskyldte biskoppen for, at han i et selskab i Kibo havde kaldt ham den tossede præst, det vilde Ørbechs broder...
Peder Andersen Bjerreyard er født den 22. september 1823 i Vissing, Galten herred. Han tjente først i Erslev som hjordedreng og kom så til Granslev mølle og var der i to år og lærte mølleriet. Så kom han til Hagenstrup mølle som møllersvend og var der i 13 1/2 ar. Deraf det navn, som han altid endnu går under i daglig tale: Peder Mollersvend. Der blev...
da.etk.JAT_06_0_00868
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
Der var en birkedommer Agerup på Pederstrup, og han vilde gjærne tage imod stikpenge. Så var en slagter og en smed på godset blevet uens, og de skulde da have dommeren til at domme dem imellem. Så kommer den ene op til Agerup med en stor slagterregning på kjød, han havde fået, og den var kvitteret, han mente jo, det skulde hjælpe. Den anden kommer med en...
Stodderkongen Jens Gade på Holmsland var meget nidkjær. En gang kom pastor Molbech i He gående ad vejen, og da han så noget luvslidt ud, troede Jens, at her var noget at gjore, satte morgenstjærnen i jorden lige forved ham og sagde bydende: Stop! Jo, Molbech stoppede. Folg med mig. Hvorhen?* tillod Molbech sig at spørge. Til politimesteren....
På Flamsted hede boede der en mand, de kaldte Sallingboen. Han blev en gang mistænkt for at have taget noget polse i Flamsted, men det var ikke den forste gang, han var mistænkt for sligt, det borte næsten til dagens orden. Folkene søgte altså derhen, når noget var stjålet, for at efterse hans gjemmer. Men polsen fandt de ikke. Han kom da til Bælum for...
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Når man lægger æg under en høne, skal det altid være ulige: det almindeligste er aflægge den på 13, er det en lille høne, kan det være 11, en stor høne kan ligge på 15 æg. Det skal være ulige, for det er det heldigste. Kr. Skovmand.
Her nede i Sonder-Kongerslev boede en pastor Milling, og hans nabopræst hed Holst. Milling var en stor gavtyv ug dygtig til at prakke, nar han vilde, men Holst var upraktisk og af disse her stuelærde. Biskoppen kom så begge steder pa visitats. Så siger han til Holst: De skulde tage lidt ud til Deres nabopræster, det vilde opmuntre Dem lidt, Holst. ...
Den gamle lærer Moller i Fjellerad var rationalist og sagde om de bibelske historier, at det var sådan noget gammelt snak, som man ikke skulde lægge videre vægt på. Han havde den idé, at han ikke kunde gå forbi et bord med hjørner, og derfor lod han altido hjørnerne skjære af skolebordene. De fik en ny præst, Ågård, der havde gigtfeber det første han...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
Der var også en mand i Fuglslev, som de kaldte Piil-Hans, hans moder hed Piil-Grete, han var så grumme lærd. Han kunde sætte både præst og degn bunker, da han var 12 år. Men det gik ham lige godt skidt. Han gav sig til at lave falske penge. Det var den gang de havde rigsdalersedler. Han havde endda fået vandmærket godt nok lavet. Han blev så kaldt for...
Det første jeg kom på landet, blev der brændt brændevin i hver eneste bondegård. En dag kom en mand løbende over til mig og råbte i stor hast: Nu kommer fis-kåålen, må a ent lægge mit brændevinstøj ind i Deres lo. Jeg havde ikke anelse om, hvad fis-kålene var for nogle, og hvad det var han egentlig vilde, indtil han sagde mig, at det var toldbetjente,...
En skomager havde den mening, at det, at få mad, kuu var en vane. som man kunde aflægge. Så vilde han lære hans dreng at sulte, og knappede derfor maden af for ham for hver dag, men da drengen efter 14 dages forløb næsten havde lært det, døde han, og for fremtiden kunde skomageren ikke få nogen til at tro på sin påstand. At. N.
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
Nord for Ballum ude i Engen er der flere Høje, på hvilke der i sin Tid har ligget tolv Gårde. Den By kaldtes Misthusum; og Byens Beboere blev en Gang uenige med Folkene i Skjærbæk om en Vej. Den tilhørte nu ikke dem, men de gjorde alligevel Fordring på den. De kom så for Retten med hverandre, og Folkene fra Misthusum aflagde Ed på, at Vejen var deres....
De tolv Gårde i Misthusum hørte til Skjærbæk Sogn, og Folkene skulde her til Kirke. De søgte så med Beboerne i Gjesing om at få en Vej der tværs over, for de skulde først en lang Tid i sønder og så i Øst, og det var jo en stor Omvej. Så faldt den Dom, at hvis de kunde gjøre Ed på, at de stod på egen Grund, så skulde de have Vejen. De lagde nu Jord i...
