Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Niels Hansen Li or født den 27. september 1816 på Damsgård i Læborg sogn. Efter at være bleven gift, kom han til at bo i et hus inde ved Vejen mose og boede der i 46 år, idet han kom dertil 1844. Så døde konen, og nu kunde han ikke bjærge sig ene, så meget mere som han omtrent samtidig blev blind. Altså måtte fattigvæsanet tage sig af ham, og han fik...
Provst Gøttig *ar til en begravelse og holdt en ligtale over den afdøde. Så sagde han: Her ligger hun nu på sin bare; hendes liv var langt, men hendes ende var sur. Nørre-Mølle.
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Mølleren i Langkjær mølle, Thomas Langkjær, var anset for at have Cyprianus, og derfor lykkedes alting for ham: Da han nu var død, begyndte det at spøge, særlig i møllen og i det til den horende hammerværk. Man borte hamrene gå om natten, ligesom man og sa en sort puddelbund vandre fra mollen op over bankerne til Store-Langkjærs mergelgrave. Folkene var...
I Torup boede en duv mand, Ole Holm, i en nu under Vadstrup indlagt gård. Han havde en fast akkord med mesteren for alle Samsøs smårapserier, Snor-Søren. Han skulde give ham to fjerdingkar byg årlig, for at han skulde lade være med at stjæle fra ham. En gang var Ole Holms folk ude at opgrave benene af en afdød hest, men da de var gåede bort fra benene,...
Bunden i gravene strækker sig fra syd til nord. Det ansees for en ære for hornene og nærmest beslægtede at bære enten forældre eller slægtninge til kirkegården, ligeledes at vise afdød mand eller hustru den samme slags tjeneste. Men det ansees for uhæderligt at lade ligene føre til kirkegården ved lastdyr. Hvor lang vejen end er, bære de dem på deres...
Når der er regn eller sne i vente, så drømmer vi gjærne om de afdøde, og vi har en eller anden beskjæftigelse for med dem. Karen Hansen, Vesterborg.
Ikke alle har lige godt held med biavl, og ved dødsfald hænder det ofte, at den afdøde tager lykken til bier med sig i graven. 185051. J. H. Riis, Barsmark.
Hvem der har sorg over afdøde slægtninge, må i sorgetiden ikke rejse sig op i kirken, mens epistelen eller evangeliet bliver læst eller under velsignelsen. Viborg amt. Tb. L. Begravelsen.
da.etk.JAT_03_0_01489
Det er bedst for et par folk, når der forst doer et kreatur med fedt i. Ane Nielsen.
I Soderup (Merløse herred) kirkes ydermur er indsat en firkantet sandsten med følgende indskrift: mendiske betenck altid at bede gud om then hellig ån, syndernes forladelse en god tolmodighed oc en salig auf ganng vid Jesum Christum vor herre! CLAUS BOETII PASTOR HUI LOCI OBIIT ANNO MDLXX. Ved afdøde provst P. W. Beckers omhu er denne indskrift bleven...
Vi har i sin tid som fæstere hørt ind under Engelsholm, de ejede gårde og folk og det hele. På en gård her i byen lige syd for vejrmøllen var laden udsat til ombygning, og træet blev udvist oppe i den skov der omkring, hvor Engelsholms ladegård nu ligger, den var der ikke den gang. Bymændene hjalp så hverandre med at kjore træet hjem, men skovede ved...
Den i 1861 afdøde kammerherre Sehestedt Juul til Rarnholt kjorte en gang fra Odense til Nilslevgård med fire blodsheste for. Så kjorte der en fuld bonde fra Fremmerslev, Søren Hansen, i en rædsom fart uden om ham Dagen efter kaldte han bonden til sig på Nislevgærd og skjældte ham ud. Du havde nok travlt i går, Søren Hansen, du kjorte jo, som du var...
Mens pastor Cramer var præst i Vejlby i Sønder herred, var der begyndt at blive lidt lidt opvækkelse i hans menighed, og navnlig i Homå by var ikke så få blevne vakte. Så traf det sig, at en bosiddende mand af de vakte dode, og præsten skulde naturligvis tale over ham. Da han træder ind i lighuset, står der en anden gammel troende mand og holder en tale...
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....
Ved Nørre-Løguni kirke, der også kaldes Sognesogns kirke, går endnu en meget befærdet sti over kirkegården og langs molledammen ben til Løgumkloster. Foi mange år siden var der en tosset kvinde fra Veste?'-Terp som hed Gjertrud, og hun sad i regelen om dagen under en hybenbusk på kirkegården og om natten på ligbåren i våbenhuset. Den gang stod...
Der var en ejer på Bustrup, de kaldte Peter Skov. Der var to drenge, der lå ved høvderne om sommeren, og de havde et hus med en seng i, de kunde kjøre omkring, det lå de i. Ovre på Vestermarken er der en høj. Så kommer de en dag om hosten og mælder, at de vilde gjærne af tjenesten, de kunde ikke være der længere. Så siger Skov: Ææ, falill, de kan æ et...
Bedetale til begravelse. Sorgelig hilsen! Da livets og dødens herre ved en salig død bortkaldte fra det jordiske til det himmelske N. N., vil I sá give møde fredag den.....for at ledsage den afdøde til Gårslev kirkegård til hans hvilested og sovekammer og efter kirkens gudslige forretninger følge med sorgeskaren hjem for der at nyde et tarveligt måltid....
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
