Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en gammel Hegsemester på Balle Høj bjærg lidt til Nordvest for Balle, ham kaldte de gamle Hans Kristian, og han var sådan en Slags Doktor i alting, men da navnlig for Benbrud. Der søgte også Mennesker til ham for Tandpine. Det var nu ellers en rar gammel Mand. Han var både Murer og Tømrer, og han gik altid med et rødt strikket Mundklæde, som...
I gammel Tid skal Grysvad (o: Gripsvad) Kro have tilhørt en Enke, som de til daglig kaldte Moer Gribs. Ikke langt fra Kroen lå en Smedje, som Sønnen havde, og han hed Erik. Så passerede det en Dag, at der kom kj ørende en fin Herre fra Middelfart, og ikke langt fra Smedjen var han så uheldig, at Vognen gik i Stykker for ham, men han kunde da nå Smedjen,...
Den Gang Helnæs var Annex til Sønderby var der en Kapellan der, som vilde ride her over, men Vandet var gået over Dæmningen, så han ikke kunde se Vejen, og så faldt han af Hesten, blev hængende i Stigbøjlen og så trukken igjennem Vandet og druknede. Der er fortalt, at han druknede i et Vandhul, der er lige neden for Bobakkerne i den søndre Ende af Øret....
Nedenfor Gjedbjærggård i Tøndering og til Øster for den løber der en Å, og i den Å er der et stort Høl. Der stod en jærnbeslået Pengekiste nede. Så vilde nogle Karle prøve på at gå ned og fiske den op, og det skulde jo gjøres tiende. De fik den også trukken så højt op, at de fik den i Vandskjellet. Men så kom der et Læs Hø kj ørende, som var forspændt...
En ung fyr fra Sjørring, der havde trukket med kreaturer til Viborg toftmarked, kom forbi Tjele om aftenen. Da lå der en hund i vejen lige ved kirkegården. Han slog til den med hans kjæp, og så var der noget, der hvislede oppe i luften omkring hans ører. Så faldt han, hunden blev henne, og han lå længe, inden nogen fandt ham. Han blev båren hjem og lå så...
En gammel mand fortæller, at han i sin ungdom tjente på Rammegård som forkarl. Her var der en bås i stalden ved den modsatte ende af, hvor karlekammeret var, og der kunde aldrig nogen hest stå, for om den end var bunden om aftenen, var den dog bestandig løs igjen om morgenen. Man sagde, at det var, fordi én af de forrige ejeres, hr Høeghs, ridehest der...
Da Svenskerne var her, tog de fra folk, hvad de havde. Der var en mand og kone i Rostrup, der havde et eneste barn, en søn, og de rommede gården, og de drog ad Tykhøjet krat, der, som nu plantagen er, da var der store træer. Der var et stort hult træ, hvor de kunde stå inde alle tre og hytte dem for fjenderne, som ellers slog ihjel for fode. De havde...
I fiskerlejet Skotterup mellem Snekkersten og Egehæksvang er der et hus, som kaldes Boden, og derom haves følgende sagn: I Skotterup var der i kong Kristian den fjerdes dage en overmåde smuk nskerpige. Da kongen en gang var på jagt der i egnen, mødte han hende ene i skoven. Han gav sig i snak med hende og blev så indtaget i hende, at han ikke vilde lade...
Skatten i Dagbjsrg das . . De kom til en kjedel med to ører, og derpå lå en lille hund. Så trak den ene af sin frakke og lagde den på. Derefter løftede de kjedelen. I det samme kom en kok trækkende med en svensk harve. De holdt godt fast. Den ene kom til at se op, og så siger han: "A se, nu brænder hele Dagbjærg by!" Da sank kjedelen, men de holdt så...
Der sees stundom et lys brænde på marken et eller andet sted, og der er da en eller anden skat gjemt, siger man. Det er imidlertid slemt at gjøre fortræd med sådant et lys, hvis man træffer på det. Således var der en skovfoged, som ude i Nordtorpe en skov øst for Kværndrup by fik et sådant lys at se, og han gik da hen og slog til det med sin kjæp,...
At skade et lys er grumme slemt. En mand, som gik igjenuem skoven Nordtorp, der ligger omtrent osten for Trunclerup, så et lys brænde og gik hen og slog til det med sin stok. Straks kuude ban ikke slippe derfra igjen, men omsider kom han løs, og hans mund var da trukken skjæv om efter det ene øre, og han kom sig kun sent. p. Jensen.
