Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Agersnerlen kaldes i Soderup: Jens Per Klavsens ærter. 123135. H. P. J. J. P. Kl. var en fattig mand der.
da.etk.JAT_06_0_01235
Jens Povlsen havde været ude at hjælpe en enke at høste, ban havde stukket ærter, og så skulde han jo hjem om aftenen og skulde ad vejen forbi Gammelholm. Nu gik han altid og snakkede med sig selv, og så vilde karlen Hans gå bag efter ham, for han havde løjer af at gå og høre på, hvad han kunde gå og sige. En tid i forvejen havde en tækkemand druknet sig...
En pintsemorgen 1864 skulde a gå ned til en sig lige her vesten for huset, hvor a tjente, og hente vand. Da ser a to blå husarer komme ridende, og a render ind til konen og siger: Nu er Tyskerne her. Så kommer de, og nu skulde vi altså have indkvartering. Vi skulde have 6, og vi skulde lav* ærter til dem. Men folkene, a var ved, de var så umådelig fat...
Der gik en gammel skibspræst omkring her i egnen og halvt tiggede hos folk, særlig hjemsøgte han præsterne. Han spåede af, at der skulde komme mange store gryder penge inde fra Norge her til Eyen, og det traf også ind, for i fyrrerne kom vi til at sælge en masse korn til Norge. De lagde herind med deres skibe og fik den ene ladning efter den anden. Den...
I en gård i Rørkjær findes endnu to skåler med låg til, der har været brugt ved begravelser, når gjæsterne fik varmt øl. I den ene findes der endnu en si af samme stof som skålen til at holde brødet tilbage, når der blev drukket af skålen, men i den anden er den brækket af, og man kan tydelig se, hvor den' har siddet. I det varme øl var der brækket...
Når de kjorte moddingskraben ud, så pyntede de det læs med grønne juleris og bogeris, og hvad de kunde få, og så sad de alle oppe på læsset og kjorte gjennem hele byen og sang. Bagefter holdtes møggilde. Den skik har også været brugt her. Folk skiftedes til at hjælpe hverandre med at kjøre gjodsken ud. Der var gjærne en 6, 7 vogne samlede. Jeg har også...
I begyndelsen af 1800 var levemåden tarvelig her. Ved besøg gaves kaffe og kavring samt en kaffepuns eller to med sirup i. Te kogtes på lavendler og kanelbark. Ved en kort visit gaves brændevin med kavring, smurt med smør. Ved bryllup og begravelser (ærol) o. s. v. bødes vinsuppe og flæsk (skinke) eller ærter og flæsk, sjælden fersk suppe og steg. Til...
På Bækmark havde de et bord i folkestuen med lige så mange runde fordybninger, som der var folk. I disse huller fik folkene deres mad, grod, vælling o. s. v. J Bergholt, Taps.
Folk lavede rugmelsgrød, når de fik fra molle. De brugte en purre af træ til at røre i dem med og en sped til at ose dem op med. Den var jo bred på enden. Så fik de lidt tyndt øl at due groden i. Niels Hansen Li, Drostnip.
Om morgenen fik folkene en halv sild til ollebrødet, undertiden lik de også kartofler til. Om aftenen fik de altid grød. Et æg var nok til en karl til brodet til middagsmad. Det var hårdkogt, og han fik kogt sennep at dyppe det i og intet smør på brødet. Det var nu tilmaden, men formaden var grod eller vælling. - Om vinteren fik en daglejer i skilling om...
Da a var en otte, ni år, omkring ved 1818, fik de kaffe i en lille gård her osten for til en leg, og det var første gang, a hørte om kaffe. En gammel møllerkone her omme i møllen vilde til jul opvarte gjæsterne med kaffe. Så spurgte hun en mand, hvordan han tykte om det. Ja, det smagte godt nok, men han tykte, der skulde have været lidt salt i det....
Agersnerle (convolvulus) kaldes i Soderitp jomfru særke og Jens Peder Klavses ærter. Chr. Weiss.
da.etk.JAT_01_0_00213
Den, der æder ærter og bonner og såer af det slags i samme uge, ham kommer de ikke. j. B.
Kartofler skal sættes i månens nedgang. Ærter såes ligeledes i dens nedgang.
Ærter skal såes i nymåne, men ej i aftagende, for så sætter de ingen bælge. Den gamle præst lier i Glensirup holdt strøngt over det.
Ærter skal man så ved fuldmåne, ellers bliver de ikke modne. Postbud Pedersen, Frederieia.
Dersom man afhugger ærter udi nymåne, da bliver de hårde og meget onde at syde og koge. Dersom man såer autor i østenvejr, da bliver do også hårde at koge. Ellers plejer man gemenlig at så ærter Langfredag. Borge Pedersen.
En af bymændenes første gjerninger om foråret var at hænge vangeleddene, hvoraf byen havde fire, og som bekostedes og vedligeholdtea saledes. at to mænd var sammen om omkostningerne til hvert enkelt, dog blev intet led hamgt for fælleden, ligeledes istandsattes hegnet for og omkring fælleden. Det var dels stengjaude. dels jordvold eller vandgrofter. Pa...
En præst i Odum vilde besoge en præst på den anden side Randers, der var en god bekjendt af ham. Så skulde han jo kjøre gjennem Randers, og da kommer toldvæsenet til ham og spørger, om han ikke har varer med sig, der skal fortoldes. Nej. De ser efter i vognen og finder en skjæppe ærter, som præsten havde taget med og vilde give den anden præst, han havde...
