Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en samling var der en, som sagde, at lian ikke var ra^d fur at ga ad kirken om aftenen. En anden mand tager ordet og siger: Da tør du ikke gá ad a> begravelse og sla rt siini i en ligkiste uden lygte eller nogen ting . Jo, det turde han nok og kunde også, nar lian havde som og hammer. Summet skuldr sa tindes der um murgenen. Der blev da slået et...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
Ældre folk her på egnen kan endnu tydelig huske den person, der gik under navnet den lamme skrædder". Han havde hans gang i de vestre byer: Vorup, Lem og Asferg og deromkring. Han havde, i alt fald i de senere år, ingen egentlig bopæl, men gik og drev om, et sted fra og et andet sted til. Han havde vist en gang været gift, men om konen var død, eller...
Der føg en gang syv kjæltringer inde i Torup, for det var sådan et grusseligt fog, og de var der vist i fem dage. De lå om natten på halmbrønger, der var bredt på gulvet i stuen, men om morgenen var de tidlig oppe for at binde balmen sammen og feje. Der var en af konerne, der var noget doven, og hun fik også bank hver morgen. De var ellers meget...
Der var en mand og en kone, som der er så mange, og den kone fik lyst til en anden karl. Nu vidste hun ikke, hvordan hun skulde blive hendes mand ledig og få ham kradset af vejen. Endelig finder hun på at give ham stødt rottekrud på en pandekage, og bildte ham ind, at det var hvidt sukker. Han spiste den med god appetit, og enden på det blev, at han dode...
Den prokurator Bondo, ham var der ingen, der kunde stå sig for, han vandt alle de sager, han havde med at gjøre. Så fik han en gang atter en sag med en mand, og da kom der en prokurator, der var ham for klog. Han sagde: Du lille Satan, vig ud af Bondos ærme! og med det samme sprang der også en mus ud af ærmet pa ham. Siden kunde han aldrig vinde nogen...
Min mands fader havde aldrig haft et par underbugser på i hans dage, og han havde blot et bul med bindærmer på overkroppen under vesten. Han blev 84 år, da han døde, og havde aldrig været syg i hans dage. Mette Katr. Mogensdatter. Kjællinghøl.
Konernes daglige dragt. En sirtses hue dækkede det øverste af hovedet, og håret var opstrøget med et strygebånd. Et sammenlagt klæde af blåtærnet bomuldstøj var bundet om panden så nederlig, at det ganske skjulte håret. Hun bar en strikket kraprød trøje med ærmer, der støttede ovenfor albuen, en brystdug derover (snørliv). Om sommeren var den af samme...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Til stads brugte konerne kapperøllik (og under denne havde de anbragt rurer af bobinet eller gase. Disse rurer sad ud med vinger langs med kjæberne), særdeles korte, vatterede kåber, kjoler af meget tykt, rødstribet tøj, endelig sko med meget kort overlæder. Kvindernes daglige dragt var følgende: Gårdkonen havde en rød bunden trøje, og huskonen en grøn....
Mændene havde lange kjoler med grumme store kamelhårs-knapper rundt om på ærmerne nede for hånden. Dernæst meget lange rødbrogede drejls undertrøjer, som snart ikke var til at slide op. Kvinderne havde kåber, der var kantede med foderværk ned forpå, og så ryesskjorter med hver tråd lige så tyk som en hovedlagstrikke. De havde puder omkring hofterne at...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
A kan huske, mændene gik i en hvid lang trøje med knapper ned ad foran og om til siderne for lommerne. Om vinteren gik de i stakkede skindbugser, og når de skulde være pæne, havde de et par små sølvspænder for knæerne øg lange støvler på benene. Om sommeren gik de i stakkede hvide vadmelsbugser og hvide ærmer, der somme tider var af vadmel og tit var...
I Bisballe i Lysgård var en mand, der hed Kræn Tøgersen. Der var a en gang at sy tillige med min mester. Hans kone kaldte de Maren Tøgerster, og hun var berømt for ikke at være meget akkurat. Da vi kom ind, bad konen os velkommen. "Da har vi rele lid længe efter jer, Per Krog, sæt jer ned, I skulde lige have en bid brød og en dram, men a bar så onde tid,...
Folk havde stavrede vægge. Somme steder vendrede de, men her har de stavret. Der stod tre eller fire stavrer i en væg, og de var jo knottere og uhøvlede. Leret blev klemt fast til forneden, og så blev der lagt på op ad og klemt til, og sådan blev man ved til det øverste. Men ved en ny væg sank leret altid noget, eftersom det tørredes, så der altså blev...
Han kjørte med potter som andre mænd. De var slemme til at stjæle græs til deres heste. Et sted havde Niels fået hans heste ind i noget dygtigt græs, men så kommer markmanden. Da tager Niels en gjærdestaver og jager den ind i det ene ærme på ham og bliver ved med den, indtil den kommer ud af det andet, og så gik manden ordentlig og favnede. Dernæst går...
Den eng og hede. der ligger sønden for Lerkenfeldt* å, blev i gammel tid brugt af bønderne, og de mente, den hørte dem til, men så vilde majoren lægge den til gården, og det blev der så en stor proces om. Da sagen var på det høieste, var der kun tre mænd, der forfulgte den, for de andre var jo hovbønder og rædde af sig. Den ene mand havde kun én søn, og...
Nogle regler om middagssøvn, for- og eftermiddagsmeldmad m. m. a. Når vi får Fastelavn på bagen, skal vi til at gå i seng om dagen. j. a. Jensen. b. Næer æ hylldblåer blywer så stower, te di ka skywl æ øwn, så mo vi fo mæjjdassøwn. Mads Skriver, Mors. c. Når man om foråret begynder at kjøre gjødning ud, må man sove middagssøvn. (Tise, Vendsyssel.) A. E....
Fra Egnen Bruntofte, Tåderup, Gavlhuse på Midtfalster. Den lille Ane fortalte: Skovfogdens havde det nær gået rent galt for: deres gode Klæder hang og faldt i Stykker, ny Sengedyner revnede og Fjerene spildtes, ja, de var lige ved at gå i Armod ved det. Så snakkede de med den kloge Mand, ham der boede i et lille Hus på Taeske nede ved Skoven, han...
