Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
I de nedre byer -- sådan kaldes AlbæJc, Testrup og Tjæreby langs med Randers fjord har der altid været en uhyre standsforskjel, og husmændene kom selvfølgelig aldrig i gårdmændenes lav. I de ovre byer, Harritslev, Gimming og Lem, er det derimod ikke sådan. Der gik endog småpigerne på en tre, fire år med hovedtøj, et bitte stakket grønt vadmelsskjørt og...
Klædedragten i Frær bestod mest af skind og hjemmegjort tøj. Konernes og pigernes stadsdragt bestod for noget over hundrede år siden af en lysegrøn trøje med store opslag på ærmerne og med store runde sølvknapper ned foran samt rødstribede skjorter. Ved højtidelige lejligheder brugtes bade sko og træsko, på skoene var der blanke spænder. Hverdagsdragten...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
Mændene havde lange kjoler med grumme store kamelhårs-knapper rundt om på ærmerne nede for hånden. Dernæst meget lange rødbrogede drejls undertrøjer, som snart ikke var til at slide op. Kvinderne havde kåber, der var kantede med foderværk ned forpå, og så ryesskjorter med hver tråd lige så tyk som en hovedlagstrikke. De havde puder omkring hofterne at...
På Skalmstrup mark, hvor der står en busk, sad en pige og syede på en skjorte. Hun kunde ikke huske, hvordan ærmet skulde vendes, da hun skulde sy det i, men så horte hun en rost nede fra jorden, som råbte : " Ærmet ret, skjorten avet". Sofie Lund.
