Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
72 datasets found
Danish Keywords: ærme
Pastor Cognac var en dygtig avismand og satte pris på, at præstebørnene hjalp ham med at bære viller ind til kreaturerne. Karlen sagde en dag til folk, da han kjørte med præsten til annekset på sygebesøg: “I dag kjører vi omkring og samler brændevin”. Præsten fik nemlig en stor del dramme. — En sondag gik degnen i kirken fast i fadervor, da han stod i...
da.etk.JAT_06_0_00641
Lærer Lyngby her i Volsted, en gammel underofficer, var en del forfalden, og provsten var derfor noget utilfreds med ham. En gang mødte han fuld i kirken, og da han skulde hjælpe præsten messesærken på, kom han selv i det ene ærme, og præsten i det andet. Da han fik tilhold om at søge afsked, sagde han til folk, at han havde fået det tilhold, fordi han...
Jeg var som dreng meget bange. Mine forældres gård lå lige tæt vesten for kirken i Øster-Lindet. Jeg havde hørt fortælle, at en præst var nedmanet i en eng lige vest for gården imellem to elletræer, og så gik han med en sti, der førte fra træerne hen om ved vor gård og op til kirkegården. En aften, jeg så kom fra Søndergården og vilde hjem, kunde jeg...
da.etk.JAT_06_0_00263
Der boede en gammel ma nd oppe på Egtved mark mellem Egtved og Fuglsang, han hed Mads Jysk, og han havde en hest, han kaldte Pojek, og hans kone kaldte han Stolt-Karen Møllers. De to havde denher gamle nationaldragt at gå i. Hun havde rødt skjort og lyseblåt livstykke uden ærmer og et klæde om halsen, der var stukken ind under det for neden; han havde...
Niels Kusk i Feldborg havde en tyr. Så skulde de en dag til at have en ko sprungen, men den vilde ikke godt stå. Hans kone, Ane Katrine, skulde holde den, men det kunde hun ikke. “Tag du nu ved tyren”, siger han, “så holder a koen”. Nej, det turde hun ikke. Ja, så beholdt han den, og de fik koen stilt an, så tyren kom da til at springe op på den. Han...
Der boede en stodderkonge i Dørslvnd eller Usséltoft, som hed Kristen Vognlund. Han klagede sig over, at han ikke havde noget at værge sig med, og så kom Jørgen Usséltoft med en kjæp, der var en lille klundt på enden af, og så med en pig og en krog og gav ham. Han var stor på det, når han havde drevet nogle kjæltringer væk. Når han kom efter de Ikast...
da.etk.JAT_05_0_00293
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
da.etk.JAT_05_0_00208
Der skulde smugles en del kram fra Stens over åen. Det blev sejlet over på en båd og fragtet ind i den nærmeste gård i Plovstrup. Manden der havde gården fuld af kram, og det skulde kroppes væk anden dagen. Men om aftenen kom der to kontrollører derom, det var Iver Hagensen og en anden én. Da var de just ved at fore en ny ladning over. Kontrollørerne...
da.etk.JAT_05_0_00123
Vi havde gadelamsgilde om pintsen. Hver pige skulde give en halv fjerdingkar malt til det, og så trækkede pigerne lod om, hvem af dem der skulde brygge Øllet. De to, loddet traf på, skulde så brygge i den gård, hvor gildet skulde stå. — Kilers blev de ikke beværtet med noget, for hver havde skårne meldmader med hjemme fra. Hver karl havde sit lam, og de...
Den, der bærer et sold på sit hoved, bliver ikke større, end den er. A. Bindesbøl.
da.etk.JAT_03_0_00819
Lægges dynen ikke til rette af den, der går ud af sengen, og der så samme dag flyver en syg fugl over dette menneskes hoved, så får det samme sygdom, som fuglen lider af. Eller også: Flyver der om dagen en syg fugl over ens hoved, og samme så om aftenen går i en seng, på hvilken dynen endnu ikke er lagt til rette, så får han eller hun fuglens sygdom. N....
da.etk.JAT_03_0_00315
I de nedre byer -- sådan kaldes AlbæJc, Testrup og Tjæreby langs med Randers fjord — har der altid været en uhyre standsforskjel, og husmændene kom selvfølgelig aldrig i gårdmændenes lav. I de ovre byer, Harritslev, Gimming og Lem, er det derimod ikke sådan. Der gik endog småpigerne på en tre, fire år med hovedtøj, et bitte stakket grønt vadmelsskjørt og...
da.etk.JAT_03_0_00273
I min moders ungdom i Edslev var højtidsdragten der for piger røde bindærmer og grønt livstykke; mørkt hvergarns skjørt med en grøn bort for neden. Over skuldrene bar de et silkeklæde, som blev fæstet på brystet med nåle. På hovedet sniptøj (o: brede kniplinger, som var stivede), og på baghovedet en lille puld af sort silke, som var udsyet med kulørte...
da.etk.JAT_03_0_00269
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
da.etk.JAT_03_0_00264
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
da.etk.JAT_03_0_00020
Iver Rosmkrands på Villestrup havde en kusk, som hed Niels, og han fik siden kuskegården i Borup i fæste af kammerherren. Samme Niels var udspekuleret på gavtyvestreger. Når han nemlig fik en ny liberifrakke udleveret, sprættede han opslagene på ærmerne op. De var jo den gang meget store, og når han så kjorte op i borggården med firspændet og slog smæld...
da.etk.JAT_02_0_00244
April går aldrig sa bos ind, den går dog ud med et grønt ærme. J. Sehiørring.
da.etk.JAT_01_0_00885
Forhen holdt de markmænd, og det var meget nødvendigt, for de vilde græsse med deres heste og kreaturer rundt om på de andres deres. ] De Skovby hjørrer red over med deres heste i de Borum enge, og samtidig fiskede de i åen. Så kom markmanden efter dem, og sa skulde de jo straffes for det. Men de var ikke forknytte, de tog fat på ham og jog en staver...
da.etk.JAT_01_0_00029
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
da.etk.JAH_06_0_00968
Stiftamtmanden i Ribe var ude at gå en spaseretur. Der løb en skomagersvend ham på ærmet. „Hvad, kan De ikke gå ordentlig!" — „Hvem er De?" — „Jeg er stiftamtmand over Ribe amt". — „Og jeg er skomager over hele verden". C. Brøgger.
10