Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
73 datasets found
Danish Keywords: ægte
Der er blevet sagt, at det var et underligt folkefærd i Mønsted og Dagbjærg, for andre steder tog man til ægte og avlede børn, men der avlede man børn og tog til ægte. Det har måske været slemt nok dermed forhen, men sådan er det ikke nu.
da.etk.JAT_06_0_01115
Hvo den ey dør hjærtet her Gid denne ondt i oplukker bær Mod Som de huses og de par Hvad Dette eier ægte har Gud Svig Ingen i Hjærtet her. Som Lad og og had komme bær. Skreven på Fanøe den 20de Jauvari 1814. Fået i Stejlbjærg skole. Christian Thomsen, Tobøl. Er bestemt til at stå skrevet over en dør. Ved omsætning af ordene i hvert par linjer kommer der...
da.etk.JAT_06_0_00744
Om nogen vide vil, hvem denne bog mon eje, Da er det én af ægtigt blod (o: ægte blod), som går på Herrens veje, Adel er han ej, men ærlig er han vist. Dertil hjælpe ham Vor Herre Jesus Krist.
da.etk.JAT_06_0_00736
Gamle pastor Poulsen i Øster-Lindct var en ægte rationalist. Han sluttede on dag hans præken sådan: “Vor dyd og gode gjerninger skal folge os ind i Himmerig og evig lyksaliggjore os. Amon”. Min bedstefader Hans Nielsen tykte ikke om det og sukkede sådan, te de kunde høre det i hole kirken. Mette Marie Vandet, wster-Lindet.
da.etk.JAT_06_0_00645
Jeg gik i skole til den gamle Kloster i Sommersted, der var en rigtig ægte rationalist. Han sagde til os i skolen: “Vi andre vi har jo altid troet på den ene gamle Gud, men nu har en mand ovre i Kjøbenhavn fundet på, at der er tre, både faderen og sønnen og den hellig ånd, og kalder dem lige gode. Det er jo en mand derovre i Kjøbenhavn, som hedder...
da.etk.JAT_06_0_00419
Der har været falskmøntnere i Hage, Hammer sogn. De var 12 i komplot, men den tolvte var en jomfru Busk, og hun kunde udsy stemplet sådan, at de kunde slå det i sedlerne, og de var lige så godt lavet som de ægte sedler, gik for sig i gården, som Niels Møller nu kar, og der var et grumme stort skab, hvor de kunde sidde inde og arbejde. Det skab sad i...
da.etk.JAT_05_0_00236
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: “De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 — 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
da.etk.JAT_05_0_00171
Pigerne i Varnæs havde på deres nationale hovedtøj (udstukken silkehue og bred kniplings-hovedklæde) hvide, brede silkebånd, men i Borup havde de sorte. Ved skriftemål fremsagde den kvinde, som sad yderst i den øverste stol en skriftebon, og den skik holdt sig til henved 1850. Ved altergangen går først den ældste mandsperson op til alteret, og siden går...
1683 bemærkes i kirkebogen blev det forste ægte barn døbt efter prædiken i Søndersted kirke. Forhen blev de ægte børn altid døbte forend prædiken, og de uægte efter prædiken. J. H. Larsen, Holbæk.
da.etk.JAT_04_0_00209
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
da.etk.JAT_04_0_00187
Dersom en pige kommer på højre side af en dreng, mens han bliver døbt, så skal hun komme til at bære skjæg, når hun bliver stor, hvorimod drengen aldrig vil få noget. Tarup, C. Nielsen, Låsby.
da.etk.JAT_03_0_00846
Når to ugifte kvindfolk maler malt, og de så bliver færdige, lægges mærke til, om kværnen bliver ved at rende lidt rundt, når den sidste har sluppet ved den. Den side, som stangen vender hen til, når den standser, den side skal den pige få sin mand fra. Mors.
En af de danske konger har bortskjænket et engdrag på Ilostrup mark til Kongsbjærg. Den egentlige vej til disse enge førte gjennem Solvig enge og forbi Solvig. Da det imidlertid var en alt for stor omvej, kjørte de Kongsbjærg bønder over Emmerske mark med høet. Der boede i sin tid i Kongsbjærg en mand, som hed Karsten Hansen, og han var en sand kjæmpe,...
da.etk.JAT_02_0_00266
Den store gård Ryumgård er kjøbt sammen af en del små herregårde, som blev ved at ligge på deres plads. På en af de parceller eller gårde, som kaldes Ny-Ryumgård, boede for en del år siden en Monrad, der var fætter til biskop Monrad. Han ejede familiens originale våben og segl, ti den er optaget i den østerrigske adelsstand, fordi en af dens forfædre...
da.etk.JAT_02_0_00243
Kammerjunker Kàs på Nedergård havde i sin tid været officer. Han var til tider helt tåbelig. Han kunde ikke tåle brændevin, og når han fik to snapse, så var han tåbelig og kunde blive ved at rase en hel måned. Til sidst blev han sat under administration, da han var bleven helt sindssyg, og så blev der sat en karl til at passe ham, men han gjorde ellers...
da.etk.JAT_02_0_00239
Jeg kjørte en gang med pastor Leth i Nimtoft til Lyngby seminarium, hvor der skulde være dimissionsexamen. På vejen ytrede pastor Leth, at han vilde da meget gjærne se den meget omtalte præst i Kolind, og vi var også meget heldige med det, for vi traf ham ude i marken. Jeg kjendte ham godt og vinkede ad ham. Han kom så hen til vognen og sagde: “Nå, det...
Til Brøndum, Sim og Torup havde herskabet på Lindenborg kaldsret til 1849. En gang kaldtes hertil en præst ved navn hr. Stevelin med den forpligtelse at ægte en kammerjomfru fra herregården. Så skete det tit i gi. dage. Det var et berygtet fruentimmer, som nok havde stået i utilladeligt forhold til herremanden. Derfor sørgede præsten over den...
I Selde kirkebog træffer man ikke så sjælden efternavnet Sohn, hvilket er meget påfaldende, da der ingen Tyskere har bosat sig der i mands minde, og det er gode ægte Sallingboere, der bærer navnet. Sagen forholder sig sådan, at en præst, der var der for en del år tilbage, havde opfattet navnet Sand som Sohn, idet Sand i daglig tale lyder som Såend, og da...
Der var en mand, der hed Jens Iversen, han ejede den gård, der lå lige op til Villerslev kirkegård, og derfor kaldte de ham Jens Kirkegård. Han holdt ikke meget af at arbejde, men mere af at gå omkring og muntre folk op ved småhistorier. Så skulde han en gang kjøre i ægt med doktoren i Tisted, der skulde her ud til Villerslev, og det var en meget tyk...
da.etk.JAH_05_0_00205
Anden-bryllupsdagen havde bruden en fløjelslue pa med ægte guldgalloner og holstenske kniplinger om luen og underneden luen en snip af hvidt lærred med kniplinger. Det var et trekantet klæde, der var sat oven på panden, så den stak frem foran fløjelsluen. Ellen Marie Kirstine Rasmussen. Ry.
35