Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En på Tømmerby mølle, Hannæs, boende enke havde afslået sin tjenestekarls frieri, hvorover ban vilde tage en frygtelig hævn. Han foranstaltede spøgeri både i molion og dagligstuen og nar folk kom ind i mollen, lod han sækkene dandse mod hinanden og mod de indtrædende. Samtidig hortes frygtelige brøl på loftet. Lige så galt blev det, når fremmede bænkede...
De var tilbringer til det: årsag dertil; da a gik med hende i min mave : var frugtsommelig. Farsø.
Pastor v. Hagen i Vive sagde, at det var tåbelige mennesker, der vilde tro, at Jesus forvandlede vand til vin, men han kom noget i vandet, så det lignede vin. Han helbredede heller ikke de ti spedalske, men det var en klog karl, denne Jesus; han kunde se, at de var helbredede, og så sagde han dem det. Den, der vendte tilbage og takkede Jesus, bar sig...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
En pige vilde gå fra Dagbjærg og til Høgild mølle, og så gik hun med en lille enspor vej, der går lidt vest for Kongenshus. Der blev hun overfalden af en mandsperson og fik flere knivstik. Men der kom folk ad vejen i det samme, og han tog så flugten, men sagde til hende, at han nok skulde træffe hende en anden gang, og så skulde hun nok få lidt mere. Hun...
For at slippe fri for kongens tjeneste brugtes mange kneb. Bedst var en god pengepung. En karl mødto til sessmn i Æbeltoft og var så stokdøv, at han ikke kunde hore et ord. hvis det da ikke var skovråb. En underofficer, der vendte ryggen til karlen men front mod sessionsherrerne, sagde da: Lad ham gå. han duer ikke. Karlen var så klog, at han intet lod...
Gamle folk siger, at i det øjeblik en kuldegysning uden nogen tilsyneladende ydre årsag farer gjennem én, går et menneske hen over den plet jord, hvori man skal begraves. Henrik Pedersen, Maribo.
da.etk.JAT_03_0_01525
Når brud eller brudgom på vejen fra eller til kirken ser sig tilbage, skal kim eller han do. Den, der ser sig tilbage, skal leve længst og blive gift igjen. F. L. Gr.
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
Et par tjenestepiger tog ind i deres kammer en vinteraften en gryde med ild for dermed at gjøre kammeret lunt. De gik derpå til sengs. Om morgenen befandtes de begge ganske syge, dog fordreves dette, da de om dagen kom ud i luften. Men som de ej gjorde sig nogen betænkning om, at ildgryden var årsag til deres upasselighed, fortsatte de derts...
Hvor det nuværende Frederiksgave nu ligger, var der i gammel tid en herregård, som hed Uagenskov. Der fortælles, at om aftenen, før tærskeladen på Hagenskov skulde rejses, kom bygmesteren og mestersvenden i trætte. Om natten gik mestersvenden hen og byttede stolperne om, som var lagt til rette, for at hævne sig, og da de så dagen efter skulde til at...
Gamle mænd fortæller at have bort af deres forfædre, at årsagen, hvorfor de fik så højt hartkorn, var, at den, som hin tid bestemte hartkornet, forlangte, at de skulde give ham et kvantum voks, hvilket de vægrede dem ved og do-for lovede dem, at de skulde fá højt hartkorn, hvilket også skete. Pastor Bondo.
Der er et skovsted inde i Skvbdstrup-skoven de kalder Odderhuset, det var en gang beboet af nogle farlige røvere. En aften kom en kræmmer dertil, det var i den tid, de var ridende, og vilde blive der om natten. Han blev så farlig vel modtaget, for folkene var slege nok og talte godt for sig, og han fik hans hest ind og sådan. Så ved sengetid var de ude...
I den tid de brændte brændevin, gav de her af sognet en fed gjeldvædder og af de større byer tillige en sød ost til herredsfogden, for at han skulde lade dem vide, nar kontrollørerne vilde komme. Den dag de samlede fogedmælk til osten, da havde hjordedrengene en glad dag, for de skulde bære mælken hen til det sted, hvor osten skulde laves, og blev...
Det var en dreng, der tjente et sted. Så fik han ene smør-og-brød til meldmad ad marken om formiddagen og ost-og-brød om eftermiddagen. En middag kommer han hjem og græder så forskrækkelig. Så siger hans madmoder til ham: "Hvad er der ved det med dig, min dreng! hvi græder du så stærkt?" "Jo, a tror så mænd vist, a bliver blind." "Hvorfor tror du...
da.etk.JAH_03_0_00467
Der var en degn, som kom i tanker om at ville gifte sig, og der var også en, han kunde få; men så siger han dog til hende: "Det kommer jo an på, om du kan finde dig i at være hos mig. for jeg har tre særheder." Jo, det tænkte hun vel, men hvad det var for nogle? "For det første vil jeg helst spise alene, og dernæst vil jeg i regelen også helst ligge...
Et sted i Højbjærg blev der aldrig fejet, og des årsag højnedes gulvet mere og mere. Døren kom så til at slæbe på, så man havde ondt ved at lukke den op og i. Jens Lund, Brandstrup.
Holme og Gislev byer har før ligget så nær sammen, at der næsten intet skjei var på dem. Holme lå i to lange rækker huse. blot med en gade imellem, der så vendte enden til Gislev by. Her havde man da forhen jorden i fællesskab. Nar sa køerne undertiden bissede løse af deres tøjr. blev der tudet i byhornet til stævne, og så matte den, som var ejer af...
I den dal, der løber sønden om Gudum Moster, boede en kone i et lille hus, som hed Hølled, og hun kaldtes BlankStine eller Messing Stine, fordi hun altid havde væggene overhængt med små stykker messing og andre blanke sager. Der sagdes, at hun sad hjemme og malkede Kloster køer med to strikkepinde. Vist var det, at de på Kloster ikke kunde malke andet...
Mine forældre havde det i lang tid så strængt med at få smør, at der var ingen mulige ting, der vilde hjælpe. Så måtte min fader til sidst hen til en klog mand for at søge råd, og det fik han også. Han skulde bare gå ud på sin mark deu og den morgen tidlig, den første han så vilde møde, var et fruentimmer. Hende skulde han se at få givet et slag i næse...
