Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
149 datasets found
Danish Keywords: århundrede
I Farup var der først i århundredet to mænd, der var kjendte for at være så stolte. Jens Peter Bjerrum var stolt af hans penge, og Hans Kloster han var stolt af, at han gik så tarvelig klædt. Kloster han sled i det, og den anden, blot en dreng vilde sige “Di” til ham, og: “Godaw, Bjerrum”, så gav han ham en drikkeskilling. Men hjemme var han sådan, at...
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
da.etk.JAT_05_0_00460
En gammel mand i Kjøng, der døde for få år siden, fortalte, at da han var landsoldat i begyndelsen af århundredet, fik soldaterne kun 4 skilling om dagen, men så havde han i alt fald fri to hele dage om ugen. Frederik den sjette var ofte stræng med øvelserne. En dag drog de ud ved solopgang, og kom ikke hjem før efter midnat, udasede og våde, for det...
da.etk.JAT_05_0_00426
En skomager ovre i Otterup var i tjenesten med min fader forst i århundredet, og han var temmelig morsom til at fortælle. Haus navn var Jens Valentin. Han fortalte, at han tilfældigvis var inde i et værtshus, og se, der hængte et skilderi med ramme om. Det var på vers, og der stod: Redeligheden er rejst ud af verden, fromheden haver skjult sig, sandheden...
I midten af det forrige århundrede skal de fra Hassclo være kommet sejlende her op til Nykjøbing i eger, der var udhulede af en eneste træstamme. H. J. Jakobsen, Nykjøbing, F. Til 4. Fiskeri.
Først i det nittende århundrede boede en mand på den gård i Hage by, der nu er udflyttet og kaldes Hagelund, og han lavede penge i forening med manden på en anden gård. Det var lutter seddelpenge, og formerne til dem blev senere fundne i skorstensskjødet. Jomfru Busk skrev navnetrækket på sedlerne, ocr hun blev derfor straffet med at miste sin høj re...
da.etk.JAT_05_0_00237
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
da.etk.JAT_05_0_00200
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
da.etk.JAT_05_0_00051
I et af do første år af dette århundrede blev i Kolby bygget en jagt til norsk fart oppe i Kolby by. Den kunde lade omtrent 600 tønder korn og kjørte på ruller fra Kolby og ned til Kolby Kås, da den skulde lobe af stabelen. O.J.Nielsen.
da.etk.JAT_05_0_00043
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
Den lystig og frydefuld sommerens tid med al sin herlighed, den glæder og fryder sa mangen én, det vi jo alle véd, den forer frem hver blomst så skjøn. den røde rose så dejlig og grøn, som jeg og enhver kan se. Blandt alle de roser Marie er én, som er en rose for alle, udsprungen af en dejlig gren og af den smukkeste stamme. Vel er der mange smukke til,...
Mens jeg opholdt mig på Samsø, avlede mange der deres egen sennep. Den maltes, eftersom den brugtes, og dertil brugtes en kanonkugle eller rund sten. Sennepen med lidt vand kom i et fad, som en pige holdt mellem knæerne, med en svingende bevægelse holdtes da kuglen løbende rundt på fadets sider, og denne gned eller malte da sennepen. Mikkel Sørensen.
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
da.etk.JAT_02_0_00163
Sverupgård i Vigerslev skulde sælges ved offentlig auktion 1764 tilligemed det ovrige rytterdistrikt. Dette distrikt fandtes eller bestod af bele Odense herred og af nogle enkelte gårde i et par sogne i dets nabolag. De, der hidtil havde boet på gården, kunde ikke kjøbe den. Men så var der en af familien, som hed Hans Larsen, han både vilde og kunde...
I slutningen af forrige århundrede og måske endnu efter 1800 boede i N.-Saltum en mand, kaldet Jakob Bødker. Huset lå tæt ved den sondre bred af Nols so. Han var både bekjendt som en dygtig træarbejder, tomrer, møllebygger, bødker og tillige som en stor spasmager. En dag arbejdede han hos krigsråd Gleerup på Lundergård (der ejede ni komplette jordegodser...
da.etk.JAT_02_0_00057
1 Gejsing skov fandtes endnu vildsvin i begyndelsen af forrige århundrede. Hans Knudsen i Gejsing har fortalt, hvordan man bar sig ad med at fange dem. De havde gjærne deres gang gjennem et hul i et eller andet hegn, og der hujede man så en stærk gren, som groede over hullet, sådan at den dannede en bøjle, og i den gren saUe man en tveægget kniv fast med...
da.etk.JAT_01_0_01753
Imellem Ubberød, Tommerup. Vissenbjærg, Brylle og Brændokilde var der i midten af forrige århundrede næsten udelukkende skov med enkelte dyrkede pletter imellem. En gammel kone har sagt. at hendes forældre har talt om ulvene i den del af skoven, dor kaldes Hesfbjærg skov, og dor var også en ulvegrav i den. Den var rund ligesom en brønd og fandtes i...
da.etk.JAT_01_0_01313
Bispen var på visitats i Lem i den travle høbjærgningstid. Der var næsten ingen andre i kirke end ungdommen, som var tilsagt. Efter tjenesten beklagede bispen, at der var så lidt kirkelig sands. Dertil svarede præsten, den bekjendte pastor Esmarch: “Jegpriser pinnede dem, der passer deres hø”. Lærer Madsen Videbæk, Uldum. Anmærkning. Hvad jeg i sin tid...
Stegmann, der var præst her i Ulfborg i begyndelsen af århundredet, var ikke nogen rar mand. Han var især slem til at pine penge ud af bønderne, når han kunde. Sine ligtaler kunde han aldrig få godt nok betalt, men folk skulde altid pruttes med ham, og pengene vilde han have. inden han talte. For det meste fik han det, han vilde have, da han ellers i...
To realistiske brudetexter fra forrige århundrede brugte af præsten i Sønder-Omme. “Spind tenen fuld,” brugt til en pige, der var bekjendt for at være doven og lad. “Man tar æ sow får æ tråw, men nær æ tråw den er øø (øde) så hår man æ sow å føø (føde)” brugt til en brudevielse, hvor man antog, at brudgommen giftede sig med bruden for hendes rigdoms...
da.etk.JAH_06_0_00749
10