Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Anno 1769 sidst i augustii måned lod sig på himmelen til syne over vores horizont een comet stierne, som havde en temmelig lang riis, kommende fra nordost og rettede sin gang efter syvstjæinen liige i sydvest; den kom igjen tilbage og blev her set in October næst efter. 1770 den 26. martii var stærk vinter med frost og snee, mand kiorte samme tiid over...
En gårdmandssøn fra Skygge fortæller, at hans fader hvert efterår trak til Knudstrup marked med en ko eller stud, som han solgte og fik femten rigsdaler for. Disse penge blotlagt i en hærredspose ned i fodenden af sengen, og de skulde så slå til til udgifterne et helt år. Når manden så i årets lob havde brug for penge, måtte lærredsposen frem. En...
De gamle brugte at støbe to julelys, som skulde brænde hele julenat, Men gik begge eller ét af lysene ud før julemorgen, så betød det, at husfaderen og husmoderen eller én af dem skulde do i årets løb. Mikkel Sorensen.
Der lever'en mand i Gram sogn, som har så stor tro til julemærkerne, at han endog står op af sin seng om natten for at lægge mærke til vindretningen i de dogn. Af nedslaget bedømmer man, hvorledes det vil fordele sig over årets 12 måneder. M. J. Skov, Ø.-Æbøttug.
Bekræftelse på nytårsaftenens varsler får man ved nytårsnyet. Da går fornemmelig pigerne ud med salmebogen, stirrer på nyet, holder bogen bag sig, slår op i den, lægger fingeren på et vist sted, og salmens indhold, de træffer, leder dem på spor ad skjæbnens skjulte veje. Sjælden undlader de at spørge årets forste ny, og de er gladere ved en bryilups- end...
Når man ubemærket ser ind ad et vindue nytårsaften, viser det sig, hvo der af husets familie skal do inden årets omgang, ti den pågjældende er da uden hoved. M. G. Krag.
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Når der går en nisse (en slags edderkop) på éns klædemon, vil man snart få et nyt stykke af den slags, som nissen gik på; altså en ny vest, når den går på éns vest o. s. v. P. K. Madsen. Ildløs.
Dersom du ser den forste plovmand om foråret kjørende, skal du flytte. N. P. Chr.
Når man forste gang ser storken eller viben flyvende, eller plovmanden gående, skal man komme til at rejse det år. Sjælland. Ole Jensen, Hbjerup.
Ser man ploven drivende og storken flyvende, skal man rejse inden et år. Anton Nielsen.
Du får nyt brod før mig", eller: du spørger nyt før mig, siges, når én får sagt noget, som en anden lige vilde sige.
da.etk.JAT_03_0_01095
Når brud eller brudgom på vejen fra eller til kirken ser sig tilbage, skal kim eller han do. Den, der ser sig tilbage, skal leve længst og blive gift igjen. F. L. Gr.
Når man er sinolevorn på Syvsover dag, vedbliver man dermed i årets lob. A. H. Poulsen.
St, Hans dag skal man sætte st. Hans urt op under bjælken for at se skjæbnen i årets lob. Anders H. Poulsen.
Når solen Povls dag skinner meget, skal der i årets løb brænde mange buse. A. L.
Vi skal kunne se solen liver løverdag så nær som tre i årets løb, men a véd ikke, hvad det er for nogle. Tåning.
Når man hænger tøj ud på Kristi himmelfarts dag, bliver det fri for orm i årets løb. Anders H. Poulsen.
Overtro om påsken. 1. Sildig påske god grøde. H. Brøchner. 2. Påskeregn huer kreaturerne ikke, ti den giver fodertrang. Th. Jensen. 3. Påskeaften, når skorstensilden gjemmes, nedgraves i asken en håndfuld spansk salt, som natten over skal brændes og om morgenen efter optages og gjemmes til den dag, fæet forst lades ud, da hvert kreatur får lidt af...
Folketro om nytårsny. 1. Dersom der kom et ny mellem nytår og bellig-trekonger, da var det ikke nytårsny, men forst det næste. P. V. Jensen, Stige. 2. Det er ikke så nær hvert år, der er nytårsny. Det skal række ind i fasten og må ikke da være ældre end ni dage og ikke yngre end tre. Kun når det samtidig træffer ind, at der er nytænding lige før nytår,...
