Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
261 datasets found
Danish Keywords: åben
Der var en sognefoged i V......., han skal have slået hans hjordedreng ihjel med den kølle, som drengen havde til at hugge stagerne ned med. Han var nok bleven slået ihjel ude på marken, men var da bleven lagt hen bag ved hestene og lå der, og det skulde da hedde sig, han var bleven slået ihjel af dem. Så gik der nogle år med det. Men da blev han...
da.etk.JAT_05_0_00451
Når det var godt vejr, tog fiskerne fra Hansted ud med åbne både på havet på 18 favne vand og kastede der krogene, og de blev derude, til de tog dem op igjen. Når de kom i land, deltes fangsten i 6 dele. En af dem vendte ryggen til, og så pegede en anden på en dynge og sagde: “Hvem skal have den? 0. s. v.” Båden løftedes på land med råbet: “Højj, løft op!
da.etk.JAT_05_0_00388
Kyvling-Søren havde tilhold i N air e-Raml > er hos ei gammel kone, der hed Else, og hende slæbte han de stjålne sager hjem til. Hun kunde da prale med, når hun viste andre konetsine sager, at hun havde det, de andre ledte efter. De var flere gange på spor efter ham, men omsider fandt de ham ved Else, der var han kravlet ind i bagerovnen. Han kunde...
da.etk.JAT_05_0_00212
Der fiskes meget med bakke omkring Samsø, navnlig i fjorden (Stavns fjord), men også i det åbne hav, og da særlig foi fisk (flynder) og torsk, men også andre slags bider på bukkerne, såsom skrupper (en slags flynder) olmowere og ål. Fiskerne lider ikke, når alene bider på, ti de kan kurre bakkerne og ligefrem slå knuder på dem, så de næsten ikke er til...
da.etk.JAT_05_0_00080
Der var en meget livlig forbindelse mellem NordvestVendsyssel og Norge i slutningen af forrige og begyndelsen af dette århundrede. Mange norske drenge kom herover for at tjene og blev så herovre. Voksne karle blev giftede ind her, og omvendt hentede vendsysselske søfolk deres hustruer i Norge. De sejlede i åbne både og hentede korn og salt. Kordegn...
Der er Battet et risgjærde randt om midsonnnerstnBet, og dette sted kaidos gadekårøen. lVt bliver gjort i stand til liver midsonimersafton. Det var drengene, der lavede det, og som dreng var jeg altid med. Vi mødto så hver med en ottekantet I ur I af pil eller el, eller hvad vi kunde få, og så nogle pilokjæppo, som barken var tagel af. Dem, der var noget...
da.etk.JAT_04_0_00324
En enke og de nærbeslægtede med hende (moder, søster o. s. v.) sad med et sort skjørt over sig på vejen til og fra kirken og indo i denne. Det skjørt var syet til det samme, var åbent foran og til at hægte eller binde sammen, så man kunde se ud ad splitten. Ellers var det syet med mange folder fra øverst til nederst. Det var blot til begravelse, et...
da.etk.JAT_04_0_00230
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
De red også her om fastelavn. De rejste en galge^med en ring i midtstangen, og så havde de en bitte pind, de skulde tage ringen på. De skulde ride i galop gjennera galgen. Den, der tog ringen tiest, var konge, og hans pige var dronning. — Den, der kom næst 'efter, var prins. Karlene var pyntede så svært. De havde en vinter og en sommer med dem. Sommeren...
I Hammelev sogn ligger Stens mark. På denne mark har Grenå indvånere med koner og horn haft for vane årlig på st. Hans dag at udfare og forlyste sig og der på en høj, hvor oven på er dannet et bord af jord, og der rundt omkring gjort jordbænke, på hvilke de under åben himmel spise, og derefter en del vogne i tallet fare igjennem nærmeste skove for at...
da.etk.JAT_04_0_00043
Det er ikke mange år siden de gamle koner på Als, især i Nørreherred, gik med bolletøj. De havde brede knippelsbånd om hovedet, og bindet var åbent både for- og bagfra og stod langt frem foran hovedet, De nedre hjørner på forsiden af bindet var bøjede lidt ind ad. Det sad så uden om en bundtet hue eller bolle, der kunde sees bagfra. Så var der en fusk i...
da.etk.JAT_03_0_01754
På Hessel er alt så gammeldags. Jeg var der ude i sommer til eu begravelse. Så gik jeg hen til en af svigersønnerne og fik at vide, hvor lokummet var. Nå, så udforte jeg min forretning, men da horer jeg sådant spektakel neden under mig, og så ser jeg, at hullet er åbent ud til svinebovlen, og svinene stod og sloges om det, lige så varmt, som det var...
da.etk.JAT_03_0_01700
Når et lig har øjnene åbne, vil det snart have én efter sig. M. Møller.
da.etk.JAT_03_0_01545
Man má ikke flytte i en ny tjeneste, mens kokken er på møddingen, d. v. s. før hønsene flyver til hjalds.
da.etk.JAT_03_0_00916
Når brud eller brudgom på vejen fra eller til kirken ser sig tilbage, skal kim eller han do. Den, der ser sig tilbage, skal leve længst og blive gift igjen. F. L. Gr.
Prøver man en brudekrands på sit hoved, skal man aldrig få den på selv for alvor. Skovr. Mads Holdt, Påbøl.
da.etk.JAT_03_0_00623
Nede i Sal sogn var en gang en mand og en kone, som ikke kunde komme til rette. Manden vilde svire, og det vilde konen også. Hun kommer så i tanker om at forgive manden, og hun går ned til en høker, der boede i byen, og forlangte lidt rottekrudt, for hun sagde, de havde et par kalve, der var lusede. Men høkeren vidste nok, te hun og manden var uenige, og...
Får vi skidt i øjet, skal vi tage os til enden tre gange og samtidig kikke imellem benene. p. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_00416
Har én fået snavs i sit øje, skal han pudse sin næse tre gange med fingrene, og hver gang spytte, så går det ud af Øjet. Lars Frederiksen.
da.etk.JAT_03_0_00415
En gang var jeg inde hos Anders Byrholts med en anden lærer. Manden var oppe på hostænget, da vi kom. “Hvem er det, der er med Dem?” siger han. “Det er biskoppen.” — “Er det vel sandt?” — “Nej, det er ikke.” — “Gå så inden for, a kommer snart ned”. Nu vilde konen straks hen at lave kaffe. “Nej, De skal ikke”, svarede vi helt bestemt, foi vi havde ingen...
da.etk.JAT_03_0_00255
35