Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
261 datasets found
Danish Keywords: åben
Jeg lå i 1882 på kommunehospitalet i Kjøbenhavn, og der var en forfærdelig præst. En gang sang de til en barnedåb: “Hvo véd hvor nær mig er min ende”. Det var sådan en lang fyr, og han kommer også ind til mig og talte noget med mig. Så siger jeg til ham: “Er det ikke en vanskelig gjerning, De har her”. — “Noj”, siger han, “alle døre står åbne for mig”. —...
da.etk.JAT_06_0_01205
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Pastor Anderse?i i Balslev, der er død for et par år siden, havde, før han kom her, været ordineret kateket i Kjøbenhavn, og der havde han nok lært at døbe børn på den måde, som han her udførte den hellige handling, når der var flere, der skulde døbes på samme tid. Han lavede nemlig en redekam, idet han slog en lang streg hen over alle hornenes bryst, og...
da.etk.JAT_06_0_00611
Da pastor Christiansen i Skarrild kom til embedet som uug mand, var han lige så gammel som hans nabo, Ole Søndergård. De blev begge to gamle der på stedet, og præsten måtte forst bukke under, men da var ban otte år yngre end Ole. Han havde jo ikke for villet være sin alder bekjendt. En dreng gik til konfirmation og skulde have været vist fra, men da han...
da.etk.JAT_06_0_00588
Pastor Bang i Losning var meget dygtig både som præst, doktor, jurist og landmand. Så i høstens tid mærkede han, at der blev stjålet af hans neg på marken, og en aften lagde han sig da ved avnen for at tage tyven på fersk gjerning. En tid efter kom en gårdmand i nabolaget (Niels Jepsen) og bandt et forsvarligt knippe sammen, som han så fik på nakken. Nu...
da.etk.JAT_06_0_00552
En præst henne ved Randers, der hed Krarup, vatså ejendommelig og fandt på så meget nyt. Han var assessor og fader til lærer Krarup ved seminariet i Lyngby. En gang havde han fundet på at koge kaffe i en ildgryde, og det skulde da være så meget bedre end at koge den på den åbne skorsten. Han rejste så omkring til alle hans bekjendte med denher ildgryde,...
da.etk.JAT_06_0_00510
Pastor Carlsen i Dalby nedre stod og prækede. Just idet han begyndte på en sætning: “Og Jesus sagde . . . .” blev han vaer, at kirkedøren stod åben, og fortsatte da i samme åndedrag: “Å, luk døren der!” pens. lærer Johansen, Vejle.
da.etk.JAT_06_0_00446
Lav a gik i skole i Hjerting, stod skolebordene på pæle, der var rammede ned i jorden, og der var kun fire borde i alt. De stod i en firkant, så der var åbent i midten. Drengene sad ved den ydre side af dem, og pigerne indenfor, og degnen sad altid midt for det fjerde bord. Vi sad jo og rokkede med bænkene så længe, til de faldt over, og alle hornene på...
da.etk.JAT_06_0_00380
Etatsråd Rambusch i Korsør holdt examineret gartner, og så havde han én, der hed Jensen, som min fader var kommen i lære hos. Han havde desuden en dreng til i lære, og det var en enkes eneste barn. Nu skulde deher drenge om aftenen sidde i et gartnerhus nede i udkanten af haven op imod kirkegården og binde kurve for at bestille noget. Så en aften sad...
da.etk.JAT_06_0_00299
En mand var så dristig, at han nok turde gå op i kirken om aftenen. Det kom til et væddemål, og han skulde til tegn på, at han havde været der, hugge en pennekniv ned i en kiste i den åbne begravelse. Men han jager den i fligen af kjolen, falder om og er død. Niels Hansen, Hillerup.
Landevejen til Århus gik forhen forbi Skårupgård. Når der var flere vogne i følge, havde de den skik, så snart de kom til en åben plads inde i skoven, at give holdt og få dem en styrkuing — det var altså en sædvane. Så en aften kom der nogle vogne, og de standsede. Det var månelyst vejr, og så fik de noget stort hvidt noget at se inde i skoven ; når...
I Slangerup plejede degnen at pynte kirken med gran til juleaften. Sådan en aften ved femtiden gik han derop for at se, om det nu var gjort ordentlig. Jeg var den gang en otte år, og han fik så fat i mig, at jeg skulde bære en lygte for ham. Da vi nu havde gået kirken igjennem og havde været oppe ved alteret og igjen gik tilbage, og jeg gik foran med...
I Bairit var folk komne i tanker om, at der gik spøgeri i kirken, for ikke så få havde set lys der inde om natten. De snakkede så længe om det. at ingen turde gå om ved kirken, så snart det var mørkt. Men så blev nogle mænd og karle enige om at ville op og have undersøgt, hvad det kunde være. Aftenen for skjærtorsdag kom en af karlene forbi kirken, og...
da.etk.JAT_06_0_00262
Jens Larsen i Tårum kunde også en del. På Dalagergård boede den gang en mand, der kaldtes Knoppen fra Dalager. Så havde de en so, der var bleven mandolm, og de havde en del bryderier med den. En gang var Jens Larsen der ovre, og da de så fortalte ham om soen, sagdo han, at han var mand for at kurere den. Ejeren vilde gjærne have det gjort og lovede ham...
da.etk.JAT_06_0_00215
Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: “Til...
da.etk.JAT_06_0_00196
Der har boet en sær gammel én her oppe ved Trasborg, der hed Jørgen Urskov. Han havde i sin tid ejet gården, mon solgte den og lavede sig nu en hytte ind i jorden med nogle stange over. Han gik i ene kridhvide klæder og havde langt skjæg, og det var snart den første, n så med stort skjffig. Til sidst blev hans kjole så slidt, at der var ikke uden én...
da.etk.JAT_06_0_00161
Peder Nørum, der boede i Skovby i Gjellerup, var tækkemand og var undertiden noget vanskelig over for dem, der skulde sy for ham. Så kom nogle drenge i tanker om at ville have spil af ham. Det var et gammelt stuehus, de tækkede på, med en åben skorsten, og den lod de nålen løbe ned igjennem, så den kom med spidsen ned i ilden, og da den var bleven dygtig...
da.etk.JAT_06_0_00131
Jens Dige var fra Digegård i Nors, og det var en rigtig spilopmager. Han var kjendt med min bedstefader. Så havde de en gang aftalt med hinanden, at de skulde kappes til Tisted. Bedstefaders kone ser, at han klæder sig så forfærdelig let på, og spørger ham så om, hvorfor han gjør det. Jo, han skulde i følge med en gal mand. Den anden kommer omsider og...
da.etk.JAT_06_0_00120
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man “Lange-Maren”, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
da.etk.JAT_06_0_00103
To drenge vilde have en kat til at flyve og bandt derfor to svineblærer i halen på den og bar den ud i marken. Men i steden for at rejse ad luften lob katten hjem. Da stalddøren stod åben, lob den ind i hakkelseloen hen foran hestene, og de blev '“ange, stiede tilbage og tog hver sin krybbe med sig. Manden, som just var færdig med at fodre, begyndte da...
da.etk.JAT_06_0_00034
35