Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der siges i forbemældte (Store-Slogerup) bys vestre vang en sten at være, på hvilken kjæmper i gamle dage skulle haft deres klodebane, i hvilken og er til syne nogle små huller, som menes at være pristina globi vestigia (o: gamle mærker af kloden), slogerup, skyts h. Klodebane: keglebane, klude: træklods til at sli med.
Omtrent et bøsseskud i sydvest for Ørndrup er en kjæmpegrav. Nu traf det sig, at folkene i Ørndrup var samlede Inærheden af graven for at slå hø. Ligesom de sad allerbedst og spiste deres meldmad, var der en af pigerne, som råbte: "Se, se!" "Hvad skal vi se?" sagde de andre folk, "vi ser ingen ting." "Kunde Iikke se, at der kom en op af graven?" ...
På samme Store-eg osten ved der findes en kilde udi en flad sten, som altid rinder vinter og sommer. Hos denne kilde findes og en sten, som en jætte i gamle dage havde faldet på knæ og bukket sig ned til samme sten og stødt et stort hul i den samme sten med sit hoved, forend han vilde to sig deraf, så samme hul er altid fuldt af vand, og der synes...
Osten for Filkested ligger et stort stenbjærg, som kaldes Bælsbjærg, hvilket synes at have sit navn af den gamle afgud Bål. Denne Bål, eller og en anden hans gelik med samme navn kaldet, siges at have boet i dette bjærg udi en stue, som endnu synes på denne dag og kaldes G'rxshaIde-stuen, så at huset haver været lige efter fæet, som man plejer at sige....
Lildfrøst ligger og norden for kirken, hvorudi er halvtredje gård, som ligger og ved skoven; på samme mark ved en mose, kaldes Guldbjærg mose, ligger en stor sten, som menes af de gamle, at Thyra Danebod skulde have siddet og hvilet sig på denne sten, så der synes på samme sten nogle tegn, som nok synes deraf vist. mads andersen, bræsten....
Grønsund har navn efter en vis kjæmpe ved navn Grøn eller Grøndigling, Grøn Jætte, Grøn Jolden, som ligger begravet i Stege sogn i Jordensbjxrg høj. Men hvilken den jomfru har været, som har givet øen det navn Møen, er vanskeligt at bestemme. Jeg mener dog, at det har været Fane, hvorfra Fanefjord har fået navn, som adskiller Møen fra Falster, og anden...
I Vilstrup sogn nærved landsbyen Skovsgàrd findes en stor høj, som synes at være gjort ved menneskehænder og var fordum omgiven af en med vand fyldt grav. Om denne høj fortælles, at to unge mennesker, Andreas Johansen og Mathias Bærteisen, prøvede i året 1634 at udgrave den, for at udforske, hvad der var i den, og de traf på en mur, som de anstrengte sig...
Troldene i Stenvængerne ved Frejlev kunde ikke lide Væggerløse kirke, for den ligger så højt, og klokkeklangen lyder vidt omkring, helt over Guldborg sund. Derfor tog de en stor sten og kylede efter den tværs over "Brcden" (af sundet). Men stenen nåede ikke langt nok, den faldt, hvor den ligger endnu, i strandkanten under Radbjærg mark. De fem huller...
Sønden for denne bakke, straks derhos vises en hob store stene, ganske slette inden til, tæt sætte hos hverandre lig en grav eller kjælder, udi længden ungefærlig ti fødder lang, udi bredden seks fødder vid. Derfra ved den ene side haver været en udgang også flitteligen omsæt med stene, og synes, lige som den havde været tiltækt, hvilket indløb intet...
På Furlands marker er disse to mærkelige ting at sé og bemærke. Den ene er en tæt torn, en såkaldet hellig torn, hvilken øboerne ærer i den grad, at ingen nogensinde har vovet at afrive den mindste kvist, og om én vilde gjøre det, vilde det anses for ugudeligt. Den anden er en stor sten, kaldet Dragens bolig, hvis længde er en 300 alen. Idenne sten er et...
På den tid, da bjærgfolk og nisser spillede en betydelig rolle, levede der også nogle overordentlig høje og meget stærke folk, som kaldtes Givfolk. De var så stærke, at de kunde rykke de største træer op med rode, og med hensyn til højden da vidner deres grave derom. En sådan kjæmpe, Givmanden kaldet, var konge og boede med sin hustru og tvende børn i...
Lidt østen for Baldershave i Lindeballe er der på den sydlige Side af Bakkeskråningen en ret stor flad halvcirkelformet Plads, hvor der fortælles at have været en Offerplads for Balder. Da Kristendommen vilde trænge sig frem her, lavede Folkene Pladsen for at blive ved at dyrke Guderne der, og der var et Alter af store Sten. De blev så væltet ned ad...
I Magleby sogn på Langelands sydlige ende ligger en stor banke, som kaldes Kalleborg. Her skal have boet sørøvere i gi. dage. Den er omringet af småhøje, og imellem banken og dem er en dyb dal, hvor de har kunnet sejle ind og have deres skibe skjulte. Endnu kan sees levninger af gi. tømmerværk noget ude i søen ud for banken, men nu er meget af denne...
Stedet, hvorDannebrogsskibene var, synes i ældre tider at have været af vigtighed, ti Gjenner har efter et andet gammelt sagn været et vikingeboel eller et sørøversæde, i hvilket en kjæmpe Bars har siddet og givet øen Barsø så vel som Barsmarh i Løjt navnet efter sig. Meyland i en beskrivelse over sognet anfører dette sagn og fortæller, at man kort før...
Det er en Selvfølge, at der er Vagt over Skatten i Hjælpensbjærg. Det er en Kjæmpe eller Høvding, som sidder på Skibets Dæk ved et Guldbord på en Guldstol, og ved Bordet hviler han Armene og Hovedet i en sovende Stilling. Således bliver han siddende, indtil Solen kommer til at skinne på ham, da vågner han og forsvinder med alle Skattene. Det vil i alt...
Først beretter de om kirken, at hun blev funderet første gang imellem Østerby og Flødstrup, men der grundvolden blev lagt, blev den forflyt hen til den sted, som hun nu står, og blev siden der opbygt, og siges derhos, at norden for kirken var en majord, der blev al den kalk opgraven til kirkens bygning. Gravene, af hvilke samme kalk blev opgraven, synes...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Udi Gråmandstorpe sogn udi Nørre-Asbo herred haver boet tvende adelspersoner udi gamle dage: den ene ved navn Gråsvend eller Svend Grå, den auden hr. Thule Vognsen. Den første, som var Gråsvend, boede udi Gråmandstorp, udaf hvilken sognet og byen haver sit navn, at den kaldes Gråmandstorp. Den anden, hr. Thule Vognsen, boede udi Biersgård, som velb....
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
Laurits Lindahl Kjæhr var Seminarist fra Snedsted en af de første Årgange og dimitteredes med forste Charakter. Han var høj og velbygget, en Kæmpe af Kræfter, velbegavet i alle Måder og med en Sangstemme, så ingen tog Troen fra ham. Mod sin Dimissionsattest og øvrige Anbefalinger fremstillede han sig for Amtsprovst Bendix i Vestervig og bad ham om...
