Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Om Bjørnehøj ved Udby går der det sagn, at der skal være begravet en kjæmpe "for hundrede år siden", og han skal have en stor guldring om halsen. For en del år tilbage blev der også fundet en stor menneske-benrad i et dige ikke langt fra højen, men guldringen er ikke funden endun. annette jensen.
En kjæmpe stod ved Lyne kirke og kastede en sten efter Kvong kirke. Den faldt ved præstegården, lidt nordligere, og er nu indsat i et dige ved indkjørselen til gården. Stenen er to alen høj og omtrent af samme bredde, og i den øverste kant er fem mærker af hans fingre. p. k. m.
I det nordvestlige hjørne af Brovst kirkegård står i diget lige ved stenten en meget stor kampesten med fem huller i. Denne sten blev udslynget fra kjæmper i Torslev (eller undertiden nævnt Atrup) bakker mod Brovst kirke, men stenen nåede kun til grændsen af den indviede jord og gjorde da ingen skade. c. wad. Da Christian den ottende som kronprins...
Der var tre kjæmper, der vilde ramme Brovst kirke. Den ene smed først sin sten, men den kom ikke ret langt. Den anden sten faldt i Gjøl vejle. Den tredjes faldt lige tæt ved Brovst kirke, men ramte den ikke, og den kom så til at stå i det nordvestre hjørne af kirkegårdsdiget. Nu står den inden for diget, da dette er blevet flyttet. Det er en rigtig pæn...
da.etk.DS_03_0_00141
I Nærheden af Hølund-Dal på Klosterlunds Hede findes en gammel Vold, der begynder ved Klosterlunds Bakker og fortsættes ud over Heden. Diget er meget gammelt, og ingen kjender Oprindelsen dertil. J. Jensen, Refshale. Kragelund S., Hids H.
Sorte-Per fra Ribe, der rejste her omkring og handlede, fortalte mig en gang, at de nede i Marsken hvert syvende år begravede en levende dreng i dæmningerne eller diget. MOSSi-jens, Ø."brønderslev.
Et Par tusend Alen østen for Byen Rovst er et Dige, der kaldes Kampdiget, og det strækker sig vel også et Par tusend Alen mod Nord. Ved den nordre Ende er der en Del Småhøje. Grimstrup S., Skads H. pens. Lærer Jørgensen, Grimstrup.
Fandens Dige gik norden om Isenbjærg og over Tyvkjær og stak så op i Holde Kjære. A har truffet det flere Steder, men nu er det meget udslettet. En Mand havde lovet en anden alt det Jord, han kunde få indhegnet inden en vis Tid. Han var ridende og havde et Svin til at lukke Dige op efter sig. Men han fik ikke Enderne af Diget til at nå sammen, inden...
Ved Siden af Borgvold i Viborg var endnu en anden Forhøjning, som var noget mindre og kaldtes Lille Borgvold, men den er bleven jævnet ud for at fylde op i den Lavning, hvor nu Pavillonen ligger, og så i Strøget ud imod den gamle Vase. Borgvold ejedes forhen af en Brændevinsbrænders Enke, men hun skjænkede den til Byen. Lille Borgvold lå derimod på Byens...
På Onsbjærg Mark står et gammelt Stump Dige, der er så stort, at det kan kaldes et Volddige. Når man følger den Retning, som det peger efter, findes på Tranebjærg Vestermark en lignende Stump, og igjen nede ved Havet østen for Tranebjærg skal også være en Stump endnu. Det skal være Rester af et Dige, der har strakt sig over hele Øen og delt den i to...
En fjerdingvej til oster for byen har ligget en gammel herreborg, som kaldtes Dankirke, og marken der omkring kaldes endnu Dankirke. Fra den plads og ud til havet, altså i ost og vest, går langs med den nuværende grændse et stort dige eller en vold, som den herremand havde at drive sine kreaturer ud på og selv at færdes ad, når han vilde til havet. Store...
Syd for Understed kirke på vejen til Sæby findes på begge sider af denne et dige, som vejen gjennemskjærer, og diget kaldes Kløndtholmsdiget. Når man kjører der forbi ved nattetid, bliver hestene sky og stejler, og flere har kjørt løbsk der. Her skal i gammel tid have ligget en gård (Kløndtholm), og i den gård skal en pige have undlivet sit barn. e....
Forhen var Dandiget en meget stor Vold, der havde en Udstrækning af en Fjerdingvej og var mindst 12 Fod høj og 20 Fod bred. Den begyndte med den vestlige Ende nede ved Gamle-Purhus og strakte sig i østlig Retning ned efter Ejstrup til Asferg Mark, hvor der kommer et moradsigt Strøg. Der siges, at Diget er kastet 1 Nat, og at der går Spøgeri ved det. Der...
Sagnet siger, at Trælledige skal være bygget én nat. Voldgraven er ved den søndre side af det. Volden har været en 20 alen bred, og graven af næsten samme bredde. Det har gået igjennem Andst og Gjesten, det nordvest hjørne af Egholt, norden om den norderste gård i Jordrup og norden for møllen, ligesom og norden for mit hus. De steder, a har set af det,...
På Kastbjærg Bymark findes en hel Del Høje: Stakelshøw, Kåshøw, Bænkihøw, Møggelhøw, Tåshøw, Gallihøwwen, Staerhøw og mange mindre, som ikke har noget særligt Navn, eller også kjender jeg dem ikke. Store- og Lille Gallihøw samt fire mindre, af hvilke den ene nu er helt sløjfet, ligger på én Mands Ejendom, og i min Moders Barndomstid, omkring ved...
Da gamle Ingversen på Stougård blev syg og mærkede, at han skulde dø, gav han sin Familie Befaling til, at de, så snart han var jordet, skulde sløjfe den Fjerdepart af de Diger, der gik fra Gården og hen til Henrik Uldums Gård, nemlig Diget ved den ene Side af Vejen op efter Ildved hen til den Sidevej, der går i Flugt med Henrik Uldums Mark, og altså...
På Sædding Kirkegård i det nordøstre Hjørne er der en lav Forhøjning eller Vold, der ligner et gi. Dige og er på en 20 Alens Længde. Man siger, at den er fra den sorte Døds Tid. Der døde så mange, at de levende ikke kunde få dem begravet i ordentlige Grave og måtte altså kaste dem ned i én stor Grav. En halv Fjerdingvej derfra på Slumstrup Hede har de...
Når jeg skal fortælle sagnet om RammedigevoJden eller æ Kåst, som den i daglig tale kaldes der på egnen, så bliver det sådan, som jeg har fået det fortalt af min fader. Men jeg vil i forvejen give nogle oplysninger om det, som er tilbage af volden. Volden eller diget strækker sig fra syd til nord lige tæt osten om Rammedige kro. Til begge sider af denne...
Et af de mest bekjendte og almindelige Sagn her i Landet er om Kirkelammet, som findes næsten i enhver Kirke, og hvis Pligt det er at forsvare denne, ligesom Helhesten har Kirkegården under sin Beskyttelse. Hos os finder man også Spor af, at et Barn i Stedet for Lammet beskytter Kirken. Oprindelsen til disse Sagn må nok søges i den i den tidligere...
