Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der er endnu her en gammel heks, der kan trække folks bi (o: bier) til sig, og nogle er bange fur hende. Lærer Søe, Gudum.
Hjemme i mit fødesogn, Kjelstrup, var en kone, som efter folks mening kunde hekse. En anden kone gik over en grøft og fik så et dårligt ben. Man troede så, at heksen havde lagt noget for hende. L. Andersen, Jelling.
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
I Hornshøj i Gudum er der en høj, som kaldes Gjertruds Prædikstol. Den har navn efter en gammel heks, som boede i Hornshøj for mange år siden, og bun kunde stå på den høj eg malke folks køer, når de gik der nede i engene. Derfra kan man nemlig se langt ned i dalen. Lærer Søe, Gudum.
En gammel kone ovre ved Hemmet kirke, Maren Jørgens, hun var ikke lokket uden syv gange, og kun ét af dem levede; hun var en heks og kunde malke folks køer, og hun kunde kommandere hendes mælkekande til at gå for ved sig. Kristen Madsen i Bork hans bæster skjennede en dag og rendte en tavl ned af hendes mur; han tilbod at betale det, men det var hun ikke...
Om Graver-Mareu, som boede li9r i Sønderup, troede folk, at hun var en heks. En st. Hans aften stod hendes kjærne og flødekrukke udenfor døren på broen, efter at andre folk var gået til ro. Min broder Hans kom der forbi og så det. Så fik folk bestyrkelse i troen på, at hun skulde hen og kjærne. Eller også, at andre folks flode skulde tages og kommes...
Når de på Bornholm ikke kan få smør, er det taget ud af mælken. Der er nogle koner der sender smørbarrer ud, og desuger smørret ud af køernes yver, meu tager ikke mælken. En sådan smørbarre består af tre harvetænder og et strømpeskaft. Heksen går ind i en skorsten, stiller de tre tænder sammen som en trefod og sætter strømpeskaftet der oven på. Så læser...
Min Moder fortalte også om en gammel Kone i Rødding, de kaldte Tibbes, hun kunde tage andre Folks Mælk og kjærne Smør af. Så var der en Mand, der hed Per Tryk, ham blev Smørret tæjen fra, og han søgte da Råd ved en klog Mand. Nå, han fik det Råd, te han skulde sætte Mælken på Ilden og lade det koge i den, men forinden skulde han lukke alle Døre tæt til,...
I Ty var der en hare, der gik og luskede ved folks huse og var til færds alle steder, de kunde næsten gå til den. De tykte så, det var bedst at gjøre rette side på det, og manden får hans bøsse ladt og skyder på den. Den blev ramt i det ene lår og lob haltende væk. Han gav agt på, hvor den løb hen, og da smuttede den ind ad hønsehullet i et bitte hus....
Ane Husted her oppe kunde også trolde og skabe sig om til en hare. Hun gik om nætterne på folks mark og i deres stald og deres køkken. Men til sidst fik hun hendes bane ved det. De skød på hende mange gange, men det bed ikke på. Til sidst blev haren skudt lak i det ene bagben, og så var Ane Husted bleven dårlig i det ene ben og lå længe, inden hun døde....
Maren Dragons i Marslcv hun kunde hekse. Blot ved at hun pegte på en gås, faldt den om og dode på stedet. Hun havde en datter, som gik i skole, og denne havde lært en del hekseri ved sin moder. En dag degnen var gået ud, fik de andre skolebørn hende til at vise dem noget af det, og så fik hun hendes ene træsko til at dandse om på gulvet. Den dandsede...
Der var en gammel Kone i Vesterby i Darum, der hed Sidsel Lustrup, hun kunde gjøre sig om til en Hare, det var da Folks Mening, og de sagde, at hun kun kunde skydes med en Sølvknap. Darum S., Gjørding H. Pens. Lærer Petersen, Kolding.
Den gamle kone, Inger Tornhøj, der døde 1860, var en heks. Hun kunde sætte to kølver sammen, så at de kunde stå og slås og kneppes med hinanden. Hun kunde sætte sig på en høj og tage klæderne op og få alle folks kvæg til at samles om hende og stikke ad hende med hornene og brøle. Når hun da rejste sig igjen, gik kvæget roligt til hver sin tlok, og...
Min fader, der var fra Skarpsalling, fortalte om en kone dér, som var en heks. Han tjente netop i gården, hvor hun var, og hun sad tit ved kakkelovnen og lod, som hun sov, men da sagde hendes mand altid, at vi ikke måtte vække hende da havde hun jo været heskjæftiget. Hun rendte og hoppede i folks haver i en hareskikkelse. Min bedstefader var god til...
Der var en gammel Kone her på Øen, der kaldtes Pistolen, hun kunde hekse og gik for at være en klog Kone. Hun gik også omkring og rensede Folks Mælkekar, når de ikke kunde få Smør, og så hjalp det. Når hun smed et Halmstrå på Kjærnen og sagde: »Nu får I ingen Smør i Dag,« så holdt de strags op at kjærne, for så vidste de, at det nok skulde sæde, hvad hun...
Der fortaltes om en Kone i Lønborg, som døde for en lille halv Snes År siden, at hun kunde komme små Skaller på sin Stegepande, og når hun tog dem af igjen, så var det store Aborrer. En Smed i samme Sogn, der døde omtr. År 1900 i en ung Alder, dels på Grund af Drik og dels på Grund af anden Svaghed, mente fuldt og fast, at han var bleven forgjort af...
I ViUestojte ved Odense er en familie, der beskyldes for hekseri. Man kan finde æg på de utroligste steder oppe under tagskjægget og inde i høet og negene i store mængder. Man mener da, at de folk har lagt dem der, og at de æg skal være farlige at spise. Familien skal også give sig af med at forhekse folks husdyr, så de helt afmagres. De fik meget...
I Donslund i Vorbasse var en gammel Kjælling, som forhegsede Folks Høns, så de ingen Æg lagde. Køerne blev også forheksede af hende, så de ikke malkede, og Folkene kunde ikke kjærne Smør af den Smule Mælk, der var. Sønnen i en Gård fortalte, at han havde set liende gjore nogle Kunster bag ved Laden, og derefter gik hun ned til en Mergelgrav. Senere...
I Tulslrup var der nogl« folk, der havde Cyprianus. De stjal folks mælk. Dels tog de kraften af det ved at gjøre det helt stift, så det blev som tælle og kunde tages i ét stykke, og dels malkede de køerne ved at stikke en strikkepind op i holadet eller loftet. Min bedstemoder har fortalt det. Huu og hendes mand, Søren Andersen Kjæmpedal, boede i byeu og...
»Jomfruen på slottet« kaldes en kvinde i Jandrup ved navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i heksekunster. Da hun var ti år, kom hun til at tjene hos Benneds, og de havde en dag lagt to skjæpper boghvede ind i ovnen til tørring, efter at de havde bagt. Men da de kom for at tage boghveden ud, var den borte. Ved undersøgelsen viste det sig, at...
