Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jeg kjendte en kone, hun var nok fra Århus egnen. Hun fortalte, at i hendes hjem var der en heks. En ung pige bad hende for spøg lære sig at hekse. Hun tog hende da med op på loftet. I én af bjælkerne var der et rundt hul, og heksen havde en stok, som passede der til. Hun sagde til pigen, at hun skulde sætte stokken i hullet og gå forkert rundt med den...
Heksene red til Trondhjem i Norge st. Hans aften på en kat. For at blive fri for dem satte folk st. Hans-løg ved bjælken og gråboner ind i taget over gløbene og over hver dør. Søren Krist. Andersen Hækken, V.-Hassing.
Mads Overgårds Kone skyldte de også for at være en Hegs. Hun kunde sætte en Kniv i Bjælken og malke af den. For Resten gik hun Og tiggede. Kristen Jensen, Lindeballe. Lindeballe S., Tørrild H.
En mollerkarl sad en gang inde i møllen skrævs over en bjælke, og han så da godt, at der i det samme kom en gammel kjælling forbi på vejen. Pludselig sprang den bjælke, hvorpå han sad, ud af møllen og ned foran den gamle. Karlen som straks forsted, det var en heks, var nu ikke sen, men slog hende i næse og mund, så blodet løb af hende. Hun greb...
Der siges, at dem, der har gjort ondt, de kan ikke gjøre det godt igjen. Der var en gammel Kone, hun hed Ane Marie Jeppes, og de Folk, der boede ved Siden af, døjede meget med hende. Der var aldrig nogen, der vilde låne hende noget de hellige Dage. Hun kunde malke Mælk af Syle, som hun satte i Bjælken, og om Morgenen kunde hun have flere Fade Mælk...
En pige i Gjødding, der gik i skole, fortalte en anden pige, at hun kunde malke en anden mands ko, det havde hendes oldemoder lært hende. Så vilde pigen jo gjærne have det at se. Hun tog nu en kniv, satte den i bjælken og malkede koen. Noget efter boldt hun op og sagde, at nu måtte hun ikke længere, for nu gav koen blod. Den anden pige fortalte degnen...
Ude på Rønbjærg hede beede en gammel kjælling, der kaldtes Ma' Rus, men i almindelighed gik under navnet heksen på heden. Eu pige, der var bleven besovet ved én af sine medtjenere, fødte en lille pige, og da karlen ikke syntes, at de skulde giftes endnu, blev de enige om at sætte barnet i pleje hos Ma' Rus. Endelig blev de gifte og tog nu barnet hjem til...
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Der var en familie her i byen, der ikke kunde kjærne smør eller have mælk af deres køer. Så sendte de bud til Jens Latiner, der boede henne på Hviding skovagre. Ja, det havde gode råd, ban satte en syl i bjælken, og nu skulde han nok kjærne for dem, der var en familie i byen, der kjærnede lige så stærkt som de. Da han havde kjærnet lidt, sagde han, at i...
Der var en bitte pige, der gik til præsten som andre. Hun havde lært noget, der var skidt, og det fortalte hun de andre piger. De sagde det så til præsten, og han kaldte hende ind og hørte hende ud om det. Så satte hun to pregler i bjælken o. s. v. Ja, blev hun nu ved længere, så døde koen. »Det kan være det samme, lad den så dø.« »Ja, nu døer hun...
Gårdmand Mads Madsen i Floos fortæller, at før han fik gården, var der tit spøgeri og hekseri, kreaturerne døde, og manden, Hans Rasmussen Hellig, måtte derfor have hud efter eu heksemester, som hed Karesmeden, flan horede nogle huller i pandetræet over dørene og i nogle bjælker inde i stalden. I disse huller blev der lagt nogle hylstre af rødt læder, og...
Maren Dragons i Marslcv hun kunde hekse. Blot ved at hun pegte på en gås, faldt den om og dode på stedet. Hun havde en datter, som gik i skole, og denne havde lært en del hekseri ved sin moder. En dag degnen var gået ud, fik de andre skolebørn hende til at vise dem noget af det, og så fik hun hendes ene træsko til at dandse om på gulvet. Den dandsede...
Når en ko har fået kalv, så holdes der en træsko under hagdelen på den og strøes salt hen ad ryggen, og dette gnides ind i huden. Når den første gang skal ud efter kalv, skal der slåes en kniv i bjælken, og den skal den gå ud under. K. Timmermann.
Den første gang man skal ud at pløje om foråret, når hestene har stået inde om vinteren, skal de gå over en skarp økse, så kommer de ingen skade til, og hekseri kan ikke gjøre dem noget. Andre kreaturer skal gå under en skarp kniv, der er sat op ved bjælken, når de første gang skal ud om foråre*: Fra Sydfyen. Karen Marie Rasmussen.
De st. Hans blomster, man st. Hans aften sætter ved bjælken, må plukkes efter solens nedgang. Den ene sætter for en karl. den anden for en pige. Gror den ene ud ad, er det deus skyld, som den er sat for. D. J.
Her ovre i Bræsten sogn brækkede de et gammelt hus ned. Da fandt de indo ved remmen, hvor en bjælke lå på deu, eu gammel gul seddel, hvorpå stod: Tabita, tabita, jeg skriver for den sorte so. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
De skal have flyverøn over bjælken st. Hansaften og tre grene over gangdøren, for at troldene ikke skal sputte ind. Jens Våude, Lendum.
Ovre i Salling i gården Eskjcer er nogle hekse blevne murede fast. Der boede to gamle kvindfolk i Tise, som forestillede at være så gudfrygtige. De var ikke godt gående, og da de var på fattigvæsenet, skulde de kjøres til kirke hver søudag. Beboerne var nu kjede af dether, men de vidste aldrig, hvad de skulde hitte på. Så vilde de have præsten...
Maren Hus havde ikke så få børn, hvor mange véd a ikke så lige. Når de var til skole, havde de altid sådan en grov hoben tilmad på deres meldmad. De kunde både have smør og ost og kjød, og den tid var der jo mange, der mødte med bar ost og brød. Så spørger de andre børn om, hvordan de kunde få så meget smør på deres meldmad. »Jo, det kan vi sagt få, for...
For en del år sidou hændte det for en bonde på ØdeFørslev mark, at hans køer begyndte at sætte svært af på mælkeu, den var tilmed blodblandet, og det var ikke muligt at få smør af iiøden. Nu var der det mærkelige ved dette her, at samtidig begyndte nabokonen at sælge en urimelig mængde smør til hønsekræmmeren, og hun havde dog kuu en 5, G køer at malke....
