47 datasets found
Danish Keywords: åsse
En borntuder: hornblæser; jawn tit: jævnlig; ban tøer wanner åsse : sinker også os. Niels Josef, Risgårde.
da.etk.JAT_06_0_01292
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen — til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
da.etk.JAT_06_0_01228
Du står her åsse alld stæjer: du står i vejen. S.-Nissum.
da.etk.JAT_06_0_00973
Den præst, der har konfirmeret min moder, han hed Christensen, og han havde en tjenestedreng, som hk nogle skjænd en dag af præsteu. Det tager drengen jo helt rolig imod, men så siger han klynkende, da de var færdig: “A ska no åsse ha skyld får åldteng, no sæjer di, madammen æ tyk, de skal a wal åsse ha skyld får”. Præsten loftede fingeren med et lille...
Der var en mand i Torp, Kongsted sogn, der hed Niels Hansen, han havde altid sådan fede heste. Så kom deten dag en gammel ven ind til ham, og de skulde jo ud at se sagerne. Da siger venuen: “Hvor kan det være, at dine heste altid er så fede?” Han svarer: “De skal a mon sæjj dæ, a ræjs mæ hwæ daw liig ve dend ti, æ sowel stor op, å så gjæmmelstryger a æ...
da.etk.JAT_06_0_00364
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: “De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
da.etk.JAT_06_0_00185
I Tilsted by boede en mand, de kaldte Gale-Eskild. Han kom til præsten og skulde have en seddel, for han vilde have sin søn gift. Det var præsten ikke rigtig inde på, og hans tid var heller ikke rigtig til det. Så anmodede han Eskild om at gå i byen lidt. for at han kunde overveje sagen. Da Eskild kom igjen, havde præsten slået sin bindehund los. og den...
da.etk.JAT_06_0_00112
En mand fra Volstrup havde været med i krigen, men kunde ikke snakke ordentlig. Da vi så fik deher bagladegeværer, hørte han jo tale om dem og interesserede sig en hel del for den opfindelse, men kunde slet ikke forestille sig, hvordan de var indrettede. Så sagde lian: “A hå sku åsse wår soldat de om de, mæn a fåstoe sku endt rigtig såent deher mæ deher...
da.etk.JAT_05_0_00362
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
da.etk.JAT_04_0_00273
Bydemændene kaldes de to ungkarle, der går omkring og indbyder til bryllup. Hos præsten lyder indbydelsesformularen således: “A hår en flittig hilsen frå ungkål ST. N., lissom åsse frå hans kjærrest N. N., at Di vel komm te kjærken næstkommend toosde å gjeer djer bruudviels å felle hjæm mæ dæm å vær djer indbudden gjæst, så lænng Di.lester”. Efter at den...
da.etk.JAT_04_0_00155
Per Mikkelsen og mig og et par andre vi havde været til marked i Holstebro og lå oppe i Frøjk om natten. Så fik vi jo noget at spise om aftenen, og da var vi sultne og kunde ikke se synderlig til, hvordan maden så ud, så da kunde vi gjærne spise noget, Men om morgenen, vi skulde spise frokost, da kunde vi bedre se til det. Smørret var ikke pænt, men så...
da.etk.JAT_03_0_00254
De holdt bytyr her, og Mikkels-aften blev det bestemt, om den skulde bedække et år til). De mænd, der var uden for bylavet, betalte tyrepenge den aften, og så var der en del ) Skulde den ikke, skidde der jo kjøbes en ny. Det var ikke almindeligt at beholde en tyr i to àr. Så solgte de de gamle tyre for en 20—30 daler, for de unge tyre ansåes altid for de...
da.etk.JAT_01_0_00014
Pastor Asp i Lemp vilde gjærne tage imod gaver af konfirmanterne. Så var der en pige, som var meget dårlig begavet, og det kneb svært for hende. Da kommer faderen kjørende op ad præstegården med et helt læs fødevarer, og en hel slagtet gris lå allerøverst. 1 det samme kommer der en forbi, og han sagde helt spottende, idet han ser den: “Skal den åsse hen...
Ladelund præst skulde en gang prædike i Tønder kirke, ti Tønder præst var død. Da han kom pæ stolen, sagde han i sit platte mål: “I Tønneringer, æ véd nåk, te æ skal predik tysk, men æ véd åsse, te I fåstor de dansk lisså gàt, à kanske bæær. à sa vel vi da blyww ve de. (Her begyndte man at fnise rundt omkring i stolene). Har 1 uowed imod et, så sæj er et...
da.etk.JAH_06_0_00722
Mads Bittekræn i Vorupøre kom en gang ind et sted og vilde have brændevin. Så sagde konen, de havde intet, for han var fuld, og hun vilde ikke give ham. “Ja, hår i ennt brænndwin, så wæl æ åsse ønnsk, I skal alder fo brænndwin, mæn æ wel endt ønsk undt øwer dæ, æ wel ønsk, te di røwhwål mo røwwn te di skåldere”. Lem, Salling.
da.etk.JAH_06_0_00497
To fra Bejstrup havde været i Ålborg og skulde nu krydse op. Da de er i Haverslev brænding, hvor fjorden er godt en halv mil bred. der vasker hun godt. Anders Kjærkensgård sidder foran, hvor det vasker mest, og Niels Simonsen sidder agterude. Anders havde den slemme vane at sidde og falde i søvn, men da han nu skulde holde ud i fokken, når skibet skulde...
da.etk.JAH_06_0_00491
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: “Tokker do, te de æ kuen å...
da.etk.JAH_06_0_00428
Der siges om den gamle Frisenbjærg, som har ejet Duelund, at han en gang sagde til en anden bekjendt mand, der hed Mikkel Dalsgård: “Nuen kalde dæ Mekkel Fjæt, ande kalde dæ Mekkel Skit, mæn dær æ missel åsse dæmm, dæ kalde dæ Mekkel Tyv! Fåwal, Mekkel Dalsgor!” Samme Frisenbjærg begjærede, mens han levede, at få en kakkelovn sat på sin grav, for han var...
da.etk.JAH_06_0_00200
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" — "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". — "Hwæm ska så bæær ham?" — "De vild a sjæl, lelle Dårret". —...
da.etk.JAH_06_0_00183
På Marselisborg ved Århus var der en røgter, som var så uheldig stillet, at han ikke kunde spise andet end ollebrød til sin davre. Det måtte han også nok få, men han måtte altid vente til sidst, fordi de andre folk fik mælk og brød. Nu en aften siger kokkepigen til ham, da hun vidste, at han var dårlig til at stave: „Hør no, Jens, hves do ka staww påt...
da.etk.JAH_06_0_00089
35